Dom underkender Ankestyrelsen
Pædagogs erstatning for erhvervsevnetab skal ikke sættes ned, fordi hun vurderes som ‘særligt psykisk sårbar’, fastslår ny dom
Er det psykisk belastende arbejdsforhold, der gør en medarbejder syg og berettiget til erstatning? Eller kan man fra myndighedernes side vurdere, at skadelidte selv bærer risikoen for egen sårbarhed? Det er sagens kerne i en ny dom, hvor Retten i Sønderborg har underkendt en afgørelse fra Ankestyrelsen.
Sagen handler om en pædagog, der arbejdede på en skole med en specialklasse for børn, hvoraf nogle ofte var udadreagerende. Pædagogen var gennem flere år løbende udsat for episoder med slag, spyt, råben, trusler og kasten med inventar, og hun blev sygemeldt i efteråret 2010.
Sygdommen blev anmeldt som formodet arbejdsbetinget, og psykiatere undersøgte pædagogen og vurderede bl.a., at hun havde en ængstelig personlighedsstruktur præget af konfliktskyhed og nærtagenhed. Hun blev behandlet for både den arbejdsbetingede belastningsreaktion og den forudgående personlighedsstruktur – men forløbet endte med, at hun ikke fik genskabt erhvervsevnen eller fandt anden beskæftigelse.
Ankestyrelsen anerkendte, at pædagogen havde pådraget sig en arbejdsbetinget lidelse, men afslog, at hun skulle være berettiget til méngodtgørelse eller erstatning for erhvervsevnetab. Begrundelsen var, at ‘den forudgående personlighedsforstyrrelse var den væsentligste årsag til funktionsnedsættelsen’, og at de arbejdsmæssige belastninger ‘ikke var egnede til at medføre psykisk sygdom hos personer, som ikke i forvejen er særligt psykisk sårbare’.
Vigtig for socialpædagoger
BUPL lagde sag an på pædagogens vegne, og nu har Retten i Sønderborg altså underkendt Ankestyrelsen. Retten lagde bl.a. vægt på, at pædagogen havde været velfungerende arbejdsmæssigt i adskillige år på den pågældende skole.
Sagen er også relevant for socialpædagoger, vurderer arbejdsskadekonsulent i Socialpædagogerne Eva Schramm.
– Sagen viser, at det er arbejdsskadesystemet, som skal bevise, at nogen andet end selve arbejdsskaden helt eller delvist er årsag til tabet af erhvervsevne. Hvis denne bevisbyrde ikke løftes, så skal borgeren have fuld erstatning, siger hun.
I den konkrete sag påpeger Elmer Advokater, som har ført sagen, at skadelidte ikke anede, at hun skulle være særlig sårbar eller lide af nogen egentlig psykiatrisk lidelse, før hun efter mange års psykisk belastende arbejdsforhold blev sygemeldt og varigt psykisk påvirket.