icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Socialt udsatte

Nye folk udpeget til udsattes råd

Der er både nye ansigter og gengangere i Rådet for Socialt Udsatte, hvor Jann Sjursen fortsætter som formand

12 medlemmer, der skal fungere som talerør for socialt udsatte og rådgive regeringen og Folketinget om problematikker inden for området. Det er essensen af de opgaver, der hviler på Rådet for Socialt Udsatte. Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har nu udpeget, hvem der udgør rådet fra 1. januar 2018 – og de repræsenterer forskellige brugerorganisationer og organisationer på det sociale område.

I en pressemeddelelse udtaler ministeren, at hun glæder sig til rådets input til hendes og regeringens arbejde – også når de ikke er enige.

– Det er vigtigt, at de udsatte har deres egen stemme i debatten. Jeg ser et meget kompetent råd, som vil fortsætte den linje, som de hidtidige råd har stået for. At være konstruktivt kritiske overfor den førte socialpolitik, så regeringen får gode input til den fremtidige indsats inden for meget vigtige områder som fx hjemløshed, stofmisbrugsbehandling og prostitution, siger Mai Mercado.

Her ser du en oversigt over, hvordan Rådet for Socialt Udsatte er sammensat fra årsskiftet:

  • Jan Sjursen, formand (Caritas Danmark)
  • Robert Olsen (Kofoeds Skole)
  • Knud Kristensen (SIND)
  • Flora Ghosh (LivaRehab)
  • Anja Plesner Bloch (Brugernes Akademi)
  • Thomas Fuglsang (KABS)
  • Steen Moestrup (LAP)
  • Nanna W. Gotfredsen (Gadejuristen)
  • Christina Strauss (SAND)
  • Morten Skov Mogensen (KFUM’s Sociale Arbejde)
  • Trine Hammershøy (Det Sociale Netværk)
  • Helle Christiansen (Kirkens Korshær).