En strand på Maldiverne er ikke lykken
Socialpædagogen Henrik Lyngbye Pedersen er millionarving. For nogle af pengene har han oprettet en fond, som støtter projekter målrettet udsatte børn og unge. For ham er lykken nemlig ikke gods og guld, men at bidrage til et vigtigt formål
Bag det helt almindelige navn Henrik Lyngbye Pedersen gemmer sig en ikke helt almindelig mand. Han er både terapeut og investor, socialpædagog og fondsejer. Og så er han arving til en formue. Hans bedstefar var en af grundlæggerene af Novo Nordisk, og deraf kommer pengene. En del af formuen har Henrik Lyngbye Pedersen brugt til at grundlægge Den sociale fond for børn og unge, som støtter projekter målrettet udsatte børn og unge. Fonden uddeler årligt knap 800.000 kr. til mindre projekter med et socialpædagogisk sigte.
Men hvad får en mangemillionær til at kaste sine penge efter udsatte børn og unge, når man kan leve et driverliv i sus og dus?
– Man bliver ikke glad af at ligge på en strand på Maldiverne. Jeg er humanist. Det, der betyder noget for mig, er relationerne til de mennesker, jeg holder af. Det næres jeg af. Det samme gælder jo udsatte børn og unge, de skal også næres af relationer til nogle, der holder af dem – men de er nødt til at finde nogen, der holder af dem, lyder svaret fra Henrik Lyngbye Pedersen.
Rundet af hippietiden
Henrik er uddannet socialpædagog og voksede op i en kernefamilie, som ikke levede et rigmandsliv.
– Vi boede i et rækkehus, og der var masser af unger i kvarteret. Man omgikkes alle, og var der nogen på vejen, der havde brug for hjælp, tog man sig af dem, fortæller han.
Gennem sin opvækst lærte han at klare sig selv og tjene sine egne penge. Han er præget af 70’ernes hippieånd med, hvad det indebar af fællesskabsfølelse og social bevidsthed, og boede i sin ungdom i kollektiver og kæmpede for Byggeren på Nørrebro.
– Da jeg kom til penge, opfattede jeg det som et ‘add on’ til min tilværelse – ikke som et fundament for den. Jeg ser det som en familiearv, som jeg forvalter, snarere end at det er min egen personlige formue. Pengene giver mig nogle muligheder, som andre ikke har, forklarer Henrik Lyngbye Pedersen.
Jeg ville gerne lave et tiltag, der henvender sig til de mest udsatte. Der er meget fokus på syge børn – al respekt for det – men man glemmer de udsatte børn. Dem er der desværre mange af
Henrik Lyngbye Pedersen, stifter af Den Sociale Fond
Den sårbare barndom
Interessen for de udsatte børn og unge blev grundlagt, da Henrik Pedersen som ung, nyuddannet socialpædagog arbejdede på en ungdomspension og siden på en heldagsskole og på et behandlingshjem. Han har også arbejdet som leder af en daghøjskole for socialt udsatte voksne. I dag er han forretningsmand og ejer flere virksomheder. Samtidig arbejder han også som familie- og parterapeut.
– Gennem tiden har jeg lavet et hav af ting. Jeg har bl.a. været bådebygger og fåreavler og landmand. Men jeg har altid haft en drøm om at bruge de penge, der er blevet mig givet, til noget, som står mit hjerte nær. Derfor oprettede jeg Den sociale fond. Man må tage et socialt ansvar. Jeg, som kan klare mig selv, kan bruge de penge, hvor de gør bedst gavn.
Grunden til, at det blev udsatte børn, der er fondens målgruppe, er bl.a. de erfaringer, Henrik har gjort sig fra sin terapeutiske praksis om den store betydning, barndommen har for mennesker liv.
– Jeg ville gerne lave et tiltag, der henvender sig til de mest udsatte. Der er meget fokus på syge børn – al respekt for det – men man glemmer de udsatte børn. Dem er der desværre mange af. Børn, som vokser op under kummerlige vilkår med alkohol, vold og psykisk sygdom eller under fattigdomsgrænsen. Børn, der udsættes for omsorgsvigt, siger Henrik Lyngbye Pedersen.
Den gode projekt-idé er vigtigst
Henrik Lyngbye Pedersen opfordrer Socialpædagogernes medlemmer til at søge fonden, hvis man har et godt bud på et projekt målrettet udsatte børn og unge.
– Man behøver ikke at have et færdigt projekt. Men hvis man har nogle tanker, ideer eller drømme, så er man velkommen til at henvende sig og høre, om det kunne være en god idé. Vi er en lille fond, og vi går ind for at udvikle tingene sammen, siger Henrik Lyngbye Pedersen.
Der er ikke stringente krav til ansøgerne, men det er en forudsætning, at fondsmidlerne går til det pædagogiske og udviklende og ikke til drift og lønkroner.
– Vi dækker ikke udgifter til noget, som det offentlige burde betale. Men hvis man er en institution eller privatperson, som har et specifikt projekt, man ikke kan få tilskud til i det offentlige, kan det være en mulig ansøgning, siger Henrik Pedersen.
På Den sociale fonds hjemmeside kan man læse mere om, hvordan man ansøger og finde eksempler på de projekter, fonden har støttet. Der er ansøgningsfrist to gange årligt: 1. april og 1. november.
Læs mere på fondens hjemmeside
Vi skal vide, hvad der virker
I den offentlige debat diskuteres det løbende, hvad samfundet får ud af de mange milliarder, som årligt bruges på det sociale område. De gode hensigter er der, men spørgsmålet er, hvad skal der til for at bryde den negative sociale arv, og hvad der virker, når man skal hjælpe udsatte børn. Den debat er Henrik Lyngbye Pedersen også optaget af. Han mener, at nogle af svarene skal hentes ude blandt dem, der har kontakten til de udsatte børn og unge til hverdag, heriblandt socialpædagoger.
– Hvis vi skal vide, hvordan vi får resultater ud af de 15 mia., så skal vi have mange til at udtale sig og give deres bud. Det gælder bl.a. dem, der har et hjerte for at arbejde med de udsatte børn. Mange, der arbejder på feltet, har gode ideer til, hvordan man kan lave et pædagogisk udviklingsprojekt, der virker, men ofte har de stramme rammer, siger Henrik Pedersen.
Det er her, Den sociale fond kommer ind i billedet. Fonden støtter mindre projekter, som bidrager til at støtte udsatte børn og unge og som har et pædagogisk perspektiv, der rækker frem, så andre kan lære af erfaringerne. Fx har fonden støttet Fisken 18+, som er et frivilligt mentortilbud for udsatte unge mellem 18 og 24 år, der ønsker støtte til at tage de første skridt mod en ændret tilværelse. Fonden har også givet støtte til Defunk, som har hjulpet uledsagede flygtninge med at skabe netværk, og støttet behandling af kriminelle unge gennem organisationen Breathe Smart.