icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Fra arkivet

Vil det blive et godt nytår?

Ja, ovenstående er jo altid et godt spørgsmål at stille på denne tid af året, og det var da også overskriften dengang, nedenstående stod at læse i dette blads spalter. Det var signaturen S.H., der ikke umiddelbart kan identificeres i bladets kolofon, der havde forfattet en ordveksling mellem to (åbenbart mandlige, red.) assistenter. En samtale, der viser, at der også dengang var røre om antallet af fagforeninger på området, om organisering, om politisk synlighed, om kontingentstørrelse og lønniveau og om den faglige udvikling. Men hvornår mon det var?

Et lille hint for de historiestærke fås allerede i første del af samtalen mellem assistent A og B:

– Har du set, vi har fået en ny forening, spørger A.

– Vil det sige, at der er blevet en forening mere, nu skal du snart have tak, hvor mange foreninger er der så, spørger B tilbage – og konstaterer, at der et par år før var ‘en hel masse små foreninger i et virvar’.

– Nu kan jeg fortælle dig, at alle disse små foreninger er blevet samlet til een forening, og nu får vi forhandlingsret over for myndighederne, svarer A og fortsætter:

– Tænk dig, forstandere, lærere og alle de praktiske folk er i samme forening.

– Tak ska’ du ha’, hvis det er sandt, hvad du siger, så ville jeg mene, hvis alle de praktiske folk bliver medlemmer, så må vores interesser vel også komme frem på tinge, lyder det så fra B – der dog straks får dæmpet sin optimisme af A:

– Det sker ikke, for vi er li’som en flok åndssvage, der er på skovtur, og det går altid storartet, for de kan ikke blive enige om at tæve lederen…

B vil nu alligevel meldes ind. De 32 kr. om året i kontingent er godt givet ud, hvis det kan føre til lidt mere i løn og bedre boligforhold, lyder ræsonnementet. Og dog:

– Det kan vel ikke tænkes, at vi er li’så meget værd i samfundet som disse adfærdsvanskelige knægte, vi går og tumler med, og som koster samfundet en temmelig stor sum penge om året, spørger B.

Og så går snakken om assistenten på børnehjemmet, der arbejder 70 timer om ugen, og som B derfor havde foreslået at give forstanderinden bogen ‘Neuroser eller sundhed’ i julegave. Og A konstaterer, at ‘det er en køn konfekt, at assistenten skal gå for grundløn kr. 2.460 med de evner og det snavs, hun har’.

– Men du må jo også huske, at det er ikke nok i dag at være dygtig, man skal også have papir, hvor der står noget med psykologi og en hel masse andet, siger A og erklærer sig parat til at rejse fra kone og børn en tid for at komme på skole og få udvidet horisonten en del:

– Vi går og stagnerer og glemmer, at der er en verden uden for præstens have, og som tiden udvikler sig med flere og flere vanskelige forældre, der sender os deres afkom, så tror jeg nok, vi har behov for at lære noget mere om det psykologiske, hvis vi skal være ungerne til hjælp på rette måde.

Og så kommer A med et rigtig fagligt nytårsønske:

– Vi skal have den moralske bestemmelse, at ingen kan blive ansat i normeret stilling uden samtidig at være medlem af foreningen.

B må videre og haster over i sløjdsalen – men beder som afsked A om at få ordnet hans medlemskab ‘den dag i dag’. Og med den opsang og opfordring slutter signaturen S.H. af med at ønske læserne et godt nytår.

Hvornår var det nu?

Socialpædagogen er – ganske vist under flere navne – udkommet siden 1941. Vi har været i arkiverne og har fundet teksten her på siden i en af de gamle udgaver.

Men hvornår kunne man læse denne ordveksling mellem assistenterne?

A: 1951. B: 1955. C: 1959

Se svaret i den trykte udgave af dette blad.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse