icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
lyspære_CB_1128x600.jpg
OK18

Det skal du vide om OK18 lige nu

Overenskomstforhandlingerne kan være svære at få overblik over. Selv dem, der sidder med ved forhandlingsbordet, kan blive forvirrede. Vi har prøvet at gøre det lidt mere overskueligt i disse spørgsmål-svar

Hvem er det nu, der skal have ny overenskomst?

Det skal offentligt ansatte i kommunerne, regionerne og på det statslige område. Blandt socialpædagoger er familieplejere ikke omfattet.
Der er både forhandlinger for alle offentligt ansatte, og så er der forhandlinger, som kun handler om socialpædagogers arbejdsvilkår. I de fælles forhandlinger er det Forhandlingsfællesskabet, som forhandler for lønmodtagerne over for KL og Danske Regioner. På statens område er det Moderniseringsstyrelsen, der forhandler for staten, og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), der forhandler for de statsansatte.
I forhandlingerne om socialpædagogers ”egne” vilkår og overenskomster, er det Socialpædagogerne, der forhandler med arbejdsgiverne direkte.

Er der kommet gang i forhandlingerne?

Allerede inden jul præsenterede lønmodtagersiden og arbejdsgiversiden deres respektive krav til den kommende overenskomst for hinanden. Alligevel gik forhandlingerne ikke i gang sådan som det ellers var planlagt. Det var, fordi Forhandlingsfællesskabets betingelse for at indgå i forhandlinger med arbejdsgiversiden var, at KL og de øvrige arbejdsgivere for lærerne indgik i reelle forhandlinger om lærernes arbejdstidsaftale. 22. januar blev det vurderet, at der endelig var kommet gang i lærernes forhandlinger – og dermed var betingelserne opfyldt for, at Socialpædagogerne og de andre forbund kunne begynde forhandlingerne.
Forhandlingerne er altså på nuværende tidspunk sat i gang. Almindeligvis plejer man at afvente resultatet på statens område, hvorfor de politiske drøftelser dér er et stykke længere fremme end på det kommunale og regionale område på nuværende tidspunkt. Der er i øjeblikket nogle knaster i forhandlingerne, som man forsøger at få høvlet ned.

Hvad er den største knast lige nu?

Set fra Socialpædagogernes side er den største udfordring, at arbejdsgiverne mener, at der skal ske en hård opbremsning i de offentlige lønninger. Arbejdsgiverne står tilsyneladende fast på, at de offentlige lønninger er steget mere end aftalt, så der nu er et løngab mellem det private og det offentlige område. Lønmodtagersiden er helt uenig i den vurdering. For det første ’brager samfundsøkonomien derudaf’, som forbundsformand Benny Andersen siger, og det skal afspejles i overenskomstresultatet. Derudover vurderes det, at der kommer udfordringer med rekrutteringen de kommende år.

– Så nytter det da ikke noget at gøre det mindre attraktivt at være offentligt ansat, konstaterer Benny Andersen, som ikke vil acceptere et resultat uden en ordentlig sikring af reallønnen.
Forhandlingerne er en dynamisk proces, og derfor udsender vi løbende OK-orienteringer til tillidsrepræsentanter, så I kan følge med.

Hvad skal der til for, at der bliver konflikt?

Hvis parterne ikke kan blive enige om et resultat – ja, så kan det ende med konflikt. Men der skal dog ske en række ting, inden det når dertil.
For det første har parterne pligt til at varsle konflikten fire uger inden, den skal begynde. Arbejdsgivernes konfliktvåben er at ’lockoute’ medarbejderne fra arbejdspladserne; derved får de ikke løn. Det var det, der skete med lærerne i 2013. Lønmodtagernes konfliktvåben er at strejke. Men først når overenskomstperioden er udløbet – 1. april i år – er det lovligt at strejke og lockoute. Konflikten kan i princippet vare, indtil enten arbejdsgivere eller lønmodtagere ikke har penge eller tålmodighed til at fortsætte. Regeringen kan dog også gribe ind, hvis konflikten medfører (for) store samfundsmæssige konsekvenser. Så bliver der lavet en lov, som gennemtvinger en løsning på striden.
Inden da skal begge parter i striden møde op i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden vil forsøge at få parterne til at nå til enighed. Forligsmanden har ret til at udsætte strejken eller lockouten med 2 x 14 dage for at vinde mere tid til at få en aftale på benene. Ved en forestående konflikt skal Socialpædagogernes hovedbestyrelse beslutte, hvilke arbejdspladser der skal i konflikt.

Hvilke vigtige datoer, skal jeg være obs på?

28. februar: Alle forhandlingerne mellem KL og Regionerne på den ene side og Forhandlingsfællesskabet og de enkelte organisationer på den anden forventes afsluttet den 28. februar. Er det ikke sket, kan der varsles konflikt fra 1. april.

1. april: Den indeværende overenskomstperiode udløber 31. marts, så der skal den nye aftale være klar og godkendt af medlemmerne. Det ser ikke ud til, at den dato bliver rykket, selvom der er mindre tid til at blive færdige i år, fordi forhandlingerne startede senere end normalt på grund af lærernes forhandlinger. Så 1. april er en vigtig dato.

Primo marts: Medio marts vil der blive afholdt et stormøde for tillidsrepræsentanter om resultatet af forhandlingerne: Det resultat, som skal til afstemning blandt medlemmerne. Afstemningen vil køre fra begyndelsen af marts og to uger frem. Disse datoer er dog endnu ikke fastlagt.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse, Overenskomster og aftaler, OK 2018, Artikelsamlinger