KL sender vederlagsmodel til syn
Efter pres fra blandt andre Socialpædagogerne erkender KL nu, at den nuværende aflønningsmodel til familieplejere skaber problemer og vil tage den op til revision. Det kom frem på en høring i Folketingets Socialudvalg den 21. marts
KL er i gang med at analysere deres honoreringsmodel for familieplejere for at blive klogere på, om den udgør en forhindring for den indsats, barnet tilbydes.
– Vi er nødt til at kigge på vores honoreringsmodel. Det er en nødvendig forudsætning, at der er styr på rammerne for familieplejerenes arbejde, for at vi skal lykkes med opgaven. Det skal ikke være konflikter om kontrakten og vilkårene, der skal vise sig at være problemet.
Denne indrømmelse kom fra KL’s udviklingsdirektør Arne Eggert på en høring om anbragte børn og unge i plejefamilier, arrangeret af Folketingets social-, indenrigs- og børneudvalg onsdag den 21. marts. Med den melding lægger KL sig helt på linje med alle andre aktører på familieplejeområdet, heriblandt Social- og børneminister Mai Mercado, som i en meget direkte tone understregede, at konflikter omkring løn og vilkår fylder for meget:
– Et barn må ikke komme i klemme mellem plejefamilien og kommunen om fx løn. Der skal være ro og stabilitet omkring det anbragte barn, så jeg synes bare man skal få det omkring løn og vilkår ordnet – og nu kigger jeg skarpt på KL, sagde Mai Mercado mens kun kiggede KL’s repræsentant direkte i øjnene med et fast blik.
Det glæder Socialpædagogernes Verne Pedersen, som længe har slået til lyd for at skabe klarhed og ro om familieplejernes arbejdsvilkår:
– Vi har brug for en gensidig forpligtende aftale om familieplejernes løn og ansættelsesvilkår, der giver stabilitet og tryghed om barnet. Så jeg er glad for, at det er lykkedes at få KL’s øjne op for, at den nuværende honoreringsmodel blokerer for den optimale indsats omkring barnet.
KL arbejder i øvrigt på en mere helhedsorienteret og enstrenget indsats i det kommunale system, hvor familieafdeling, sundhedsplejen og de enkelte sagsbehandlere arbejder mere smidigt sammen. Det for at undgå den uklare kontaktflade og frustration som barnet og plejefamilien oplever, når de skal møde en lang række af instanser i kommunen.
Den røde tråd
Et andet synspunkt, der var udbredt enighed om blandt deltagerne på høringen var, at anbragte børn har brug for en rød tråd igennem deres liv. Derfor skal både biologiske forældre og evt tildligere plejefamilier og andre som barnet har været tilknyttet til i barndommen kunne spille en rolle i barnets liv, og det skal være bedre muligheder for at få indsigt i sagsakter mv.
– For størstedelen af anbragte børn er der et netværk, en eksisterende familie, som er meget betydningsfuldt for barnet. Og det er barnet meget bevidst om. Det må og skal vi ikke tage fra dem. Vi skal tværtimod hjælpe alle børn med at håndtere deres historie, sagde Verne Pedersen i sit indlæg på høringen.
Hun opfordrede i den forbindelse til at bruge den mulighed der er i loven i dag, § 54, for at støtte forældre til anbragte børn:
-- Denne paragraf bliver ikke brugt i tilstrækkelig grad. Jeg vil derfor opfordre til, at vi sammen med jer på Christiansborg, ser nærmere på, hvordan vi sikrer, at forældrene rent faktisk får tilbudt støtte via §54 – og at vi tænker i nye måder at arbejde med forældre, både individuelt og i grupper.