Socialpædagog: Det er ikke urimeligt, det vi beder om
Kristine Hvorslev Svendsen skal ikke selv strejke, men understreger, at de strejkende kæmper en kamp på vegne af alle offentligt ansatte. – Det er altafgørende i den her situation, at vi alle bakker op om dem på frontlinjen og viser fælles styrke
En konflikt på det offentlige område vil ramme bredt og gøre hverdagen besværlig for rigtig mange mennesker. Når det bliver svært, skal vi huske, at vi står sammen, og at vi har en rigtig god grund til at gå i strejke.
Sådan lyder det fra den 30-årige socialpædagog og tillidsrepræsentant Kristine Hvorslev Svendsen fra Kreds Østjylland. Hendes arbejdsplads – Bofællesskabet Egevej i Hedensted – er ikke udtaget til konflikt. Men hun vil opfordre alle til at stå skulder ved skulder med de strejkende.
– Når konflikten ruller, kan vi blive presset på mange forskellige fronter. Fra nogen, der ikke kan få børnene passet, til patienter, der ikke kan få deres behandling. Jeg kan godt forstå, at man bliver mere og mere mør. Det gør det bare så meget mere vigtigt at huske på, hvorfor vi gør det her. Og jeg håber inderligt, at det ikke kommer dertil, at regeringen træder ind i det her, fordi jeg ser det som et skridt længere væk fra den danske model. Det er vigtigt begge parter spiller det samme spil efter de samme regler, siger hun.
Hun mærker en stemning af frustration og utryghed blandt sine kolleger over de udmeldinger, som er kommet fra arbejdsgiverne i løbet af overenskomstforhandlingerne.
– Der er en følelse af mangel på anerkendelse fra arbejdsgiverne, når de ikke vil være med til at give os en lønstigning. Der har været en ubehagelig retorik, som gør, at vi ikke føler os påskønnet. Vi er med til at skabe økonomisk opsving i samfundet. Derfor mener vi også kun, det er rimeligt, at vi får del i det opsving, siger hun og fortsætter:
– Det handler desuden ikke kun om vores situation her og nu, men også om den offentlige sektors fremtid. Det handler om, at vi også i fremtiden kan tiltrække dygtige og kompetente fagpersoner. Derfor er det bekymrende, hvis vi ikke kan følge med det private lønmæssigt, siger hun.
Klar til at give for at få
Hendes oplevelse er, at folk derfor er klar på at tage kampen op nu – også selvom det bliver en svær periode med strejke og lockout.
– Min generelle oplevelse er, at der ikke er nogen, der tænker, at det ikke giver mening at gå i strejke. Jeg har kun oplevet, at der er opbakning omkring det, siger hun.
Hendes vigtigste budskab til dem, der kan være i tvivl om, hvorvidt konflikten er alle ofrene værd, er, at de offentligt ansattes krav er rimelige. De ér værd at kæmpe for, siger hun.
– Hvis ikke vi kæmper nu, hvad så til næste overenskomstforhandling – behøver vi så slet ikke at blive lyttet til? Jeg tror ikke, der er nogen, der ønsker denne konflikt. Men det er ikke urimeligt, det vi beder om. Vi har i de sidste tre overenskomstforhandlinger godtaget kriseoverenskomster. Nu må det være på tide, at vi også får lidt mere end hidtil, siger hun.
Sammenholdet er det vigtigste
Selvom hun ikke selv skal i strejke, er hun mødt op til et fælles stormøde for tillidsrepræsentanter på tværs af faggrupper i Fredericia og til Socialpædagogernes eget TR-stormøde i Odense. Hun mener, det er ’altafgørende’, at alle støtter op om de strejkende og de lockoutede og viser fælles front i konflikten.
– Det er ikke en kamp, som kun bliver kæmpet for dem i fronten, men på vegne af os alle sammen. Os, der ikke er udtaget, skal ud og støtte op ved at bakke op på de sociale medier og komme til møderne, være med til at planlægge aktiviteter og møde op til dem, så vi viser fælles styrke.
– Måske bliver det svært. Men jeg tror på, at det bliver mindre svært, hvis vi husker hinanden på, at vi er sammen i det her, siger Kristine Hvorslev Svendsen.