De ser de unge – ikke sygdommen
Socialpædagoger er en gevinst for sygdomsramte unge, fordi de har fokus på de unges ressourcer. Det mener oversygeplejerske Charlotte Blix, leder af Ungdomsmedicinsk Videnscenter og BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet
På Rigshospitalet indgår to socialpædagoger i den tværfaglige medarbejderstab på Ungdomsmedicinsk Videnscenter. Her arbejder de tæt sammen med en psykolog, en sygeplejerske og en læge om unge patienter, der er ramt af kroniske og alvorlige sygdomme, og fra leder Charlotte Blix lyder det, at de spiller en væsentlig rolle.
– Deres indsats har stor betydning, fordi de møder den unge med en anden tilgang end det sundhedsfaglige personale. Læger og sygeplejersker har primært fokus på sygdommen, mens socialpædagogerne har fokus på de unge og på, hvordan de holder fast i deres ungdomsliv trods sygdom, siger Charlotte Blix, der også er leder af BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet.
Charlotte Blix oplever socialpædagogerne som dybt professionelle og imponerende i deres måde at skabe relationer til de unge på.
– De unge føler sig trygge ved at tage emner op, som det kan være svært for os andre at komme ind på, og det er med til at styrke deres empowerment. Pædagogernes tilgang og intervention er en stor inspiration i det tværfaglige samarbejde og bidrager til nuancering af den samlede støtte til de unge, siger hun.
Det overordnede mål med videnscenterets arbejde er at skabe bedre vilkår for de sygdomsramte unge, og fra starten i 2009 var et socialpædagogisk tilbud højt prioriteret.
– Vi ansatte socialpædagog Jacob Højer Larsen, som sprængte rammerne for unges muligheder under indlæggelse med mottoet ‘gør passiv tid til aktiv fritid’. Han banede vejen for et helt nyt mindset og var primus motor i etableringen af ungecaféen Hr Berg. I begyndelsen så vi nok mest den socialpædagogiske indsats som ‘underholdning’, så de unge ikke kedede sig. Men jeg og mine kolleger fik indsigt i, at socialpædagoger kan meget mere end det, siger Charlotte Blix.
Ungecaféen fik for to et halvt år siden en knopskydning i form af Pop-up Hr Berg, hvor de to socialpædagoger og centerets psykolog støtter de unge ude på afdelingerne. Aktuelt står Jacob Højer Larsen i samarbejde med ungesygeplejersken også for gruppeforløb i projektet Life, der lige som Pop-up-tilbuddet er støttet af en bevilling fra Egmont Fonden. Det tredje hold unge i alderen 15 til 18 år er netop startet i forløbet, som udover møder i Hr Berg også indebærer to weekend- camps. Forløbet strækker sig over ti måneder, og de unge samles om aktiviteter, hvor de både har fokus på at være sociale og arbejder systematisk med emner, de i fællesskab definerer. Det medvirker bl.a. til at give dem mod på ting, sygdommen ellers har afholdt dem fra.
– Risikoen for de unge patienter er, at alt kommer til at dreje sig om sygdommen, så ungeidentiteten ikke får plads i en periode, hvor netop identitetsudviklingen, som både Pop-up Hr Berg og Life har fokus på, er afgørende. Hvis de ikke stimuleres psykisk og socialt som og med andre unge, kan det forfølge dem resten af livet, siger Charlotte Blix.
Behov for mere dokumentation
Med erfaringerne fra videnscenteret er Charlotte Blix personligt ikke i tvivl om værdien af socialpædagogiske indsatser i forhold til sygdomsramte unge. Men skal flere pædagoger finde vej til somatikken på hospitalerne, er der brug for øget fokus på dokumentation, lyder det.
– Sundhedsvæsenet er udfordret økonomisk og prioriterer de faggrupper, der kan synliggøre værdien af deres arbejde. Jeg mener derfor, at der både på pædagoguddannelserne og andre steder skal gøres mere for at booste dokumentationen af deres arbejde og effekten af det, siger hun.
På Ungdomsmedicinsk Videnscenter har socialpædagogerne selv været frontfigurer i udviklingen af et nyt dokumentationsværktøj i form af en app, som har til formål at registrere og måle den socialpædagogiske intervention. Appen er i sidste fase af godkendelse, inden den skal testes.