icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Trist-pige.jpg
Underretninger

Nye tal: Udsatte børn svigtes

Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger får ikke en social foranstaltning fra kommunen, viser undersøgelse fra Danmarks Statistik. Uanstændigt og et kæmpe svigt af børn, som er udsatte, lyder det fra Socialpædagogerne

Når der gentagne gange underrettes om børn, der udsættes for fx seksuelt misbrug eller vold, så forventer man naturligvis, at kommunen hurtigt sætter ind med hjælp. Men sådan går det langt fra altid, viser ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Her fremgår det, at næsten hvert andet af de børn, som kommunerne i 2015 fik gentagne og grove underretninger om, ikke fik nogen social børneforanstaltning i form af eksempelvis anbringelse uden for hjemmet, samtaler med en kommunal sagsbehandler eller tildeling af en fast kontaktperson. 

Tallene møder kritik fra Socialpædagogernes næstformand Verne Pedersen:

– Det er et kæmpe svigt af børn, som er udsatte, når ikke der bliver reageret tilstrækkeligt på gentagne og grove underretninger. Hvis det er tilfældet i de her sager, så taler vi altså om børn, der ofte har massivt brug for hjælp, men som lades i stikken. Og det er ganske enkelt både grotesk og uanstændigt, hvis det sker, siger hun.

En underretning er en indberetning fra fx en pædagog eller en lærer om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte. Og når man taler om grove underretninger, så dækker det fx over mistanke om, at barnet har været udsat for seksuelle eller voldelige overgreb, eller at der er misbrug eller kriminalitet hos forældrene.

Men for de 5.900 gentagne og grove underretninger, som kommunerne fik i 2015, fik 2.650 af børnene svarende til 45 pct. ikke en social børneforanstaltning fra kommunen.  

Ved ikke at reagere, når der gøres opmærksom på, at et barn måske udsættes for omsorgssvigt, så skubber man jo bare problemet

Verne Pedersen, næstformand Socialpædagogerne

Der skal følges op på alle underretninger

Socialpædagogerne har gentagne gange - senest i et høringssvar til regeringens ghetto-udspil - opfordret til, at alle underretninger bliver undersøgt og reageret på.

– Underretning er et vigtigt redskab til at sikre barnets tarv. Men det kræver jo, at man reagerer hurtigt og får afdækket problemet, hvis man vil sikre, at alle børn, som der er udvist bekymring for, bliver opfanget og får den støtte, som de har behov for, siger Verne Pedersen.

Ud over at svigte børnene ved ikke at reagere, så er det også et svigt rent samfundsmæssigt, når ikke kommunerne handler på underretningerne, tilføjer hun.

– Det er så utrolig vigtigt at reagere, når der gøres opmærksom på, at et barn måske udsættes for omsorgssvigt - ellers skubber man bare problemet. Alle ved jo, at en tidlig indsats betaler sig - men på den her måde får problemerne desværre lov til at vokse sig større, så børnene og de unge senere i livet får behov for endnu mere hjælp, siger Verne Pedersen. 

Minister kaldt i samråd af S

Som reaktion på, at børn med gentagne og grove underretninger ikke nødvendigvis får den hjælp, de har brug for, kalder socialordfører Pernille Rosenkrantz-Theil (S) nu socialminister Mai Mercado (K) i samråd om sagen. Det skriver Information, hvor Rosenkrantz-Theil udtaler:

’Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke får flere alarmklokker til at bimle hos ministeren. Underretninger er fundamentet for, at vi som samfund kan hjælpe børn, der mistrives. Hvis ikke de underretninger bliver taget alvorligt, så begår vi fra systemets side et kæmpe omsorgssvigt’. 

I et skriftligt svar til Information svarer socialministeren bl.a., at:

’Kommunerne skal reagere på underretninger og hjælpe de børn, der har behov for det. Det er åbenlyst vigtigt. Men det er også vigtigt at understrege, at statistikken ikke kan anvendes til at foretage en faglig vurdering af konkrete sager. Jeg har en række spørgsmål til tallene fra Danmarks Statistik, som vi er i gang med at få undersøgt, og ordførerne kan regne med en orientering om dette’, skriver Mai Mercado.

Vi har pligt til at handle - også i de miljøer, hvor det kræver en særlig indsats

Verne Pedersen, næstformand Socialpædagogerne

Særlige indsatsteam

I forbindelse med regeringens ghetto-udspil fra 1. marts har Socialpædagogerne i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd foreslået, at man i særligt udsatte områder etablerer et udgående indsatsteam af socialpædagoger og sundhedsplejersker, som har fokus på at hjælpe og støtte familien.

– Vi har pligt til at handle – også i de miljøer, hvor det kræver en særlig indsats. Det kræver, at der sættes ind med de rette ressourcer og kompetencer til at varetage de sager, myndighederne får ind, lyder det fra Verne Pedersen.

Disse indsatsteam skal fx kunne rykke ud ved underretning i sager og lave den første vurdering af, om der er brug for yderligere hjælp - som fx en § 50-undersøgelse.

– Teamet kan også hjælpe til ved mindre støtteforanstaltninger som fx at etablere et møde med jobcentret. Ikke alle løsninger findes i, at familien skal have hjælp via kommunen, og her er teamets fordel, at man kender lokalmiljøet. For nogle gange kan løsningen fx være en kontakt til viceværten, fodboldtræneren eller matematiklæreren, siger Verne Pedersen.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbundsnyheder, Børn og unge