Her den 20. april tager politikerne på Christiansborg hul på en række drøftelser af anbringelsesområdet, som vi længe har set frem til. De skal blandt andet tale om stabilitet i anbringelsesforløbet. Emnet var også på dagsordenen på en høring, som Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg havde taget initiativ til inden påske, hvor Socialpædagogerne var inviteret til at tale.
Der er god grund til, at sætte stabilitet på dagsordenen, for når det drejer sig om gode anbringelsesforløb, er stabiliteten en afgørende faktor for, om vi kan tilbyde anbragte børn den tryghed og forudsigelighed i deres barndom, som de har behov for og som deres egne forældre ikke havde mulighed for at tilbyde.
Anbringelser for barndommen
Vi går i Socialpædagogerne ind for, at kommunerne benytter muligheden for at lave anbringelser for barndommen. En mulighed, som allerede findes i loven i dag, når et barn har en stærk tilknytning til anbringelsesstedet og har været anbragt i mindst tre år. Den mulighed skal benyttes, når det er i barnets tarv. Vi ser alt for mange sammenbrud i anbringelserne og det gør bestemt ikke chancerne for at komme godt i gang med livet bedre for de anbragte børn. Så vi skal sikre, at betingelserne for stabile anbringelser er på plads.
Det handler blandt andet om at gøre forarbejdet godt. Der skal være en grundig udredning af barnet inden anbringelsen, og det rette match mellem barnet og plejefamilien skal sikres. Og så skal kommunerne være varsomme med, hvornår de benytter sig af korttidsanbringelser.
Derudover skal samarbejdet mellem plejefamilien og kommunen være konstruktivt, så I oplever at være klædt godt nok på til opgaven fra start og løbende får den opbakning, I har behov for. Og endelig skal familieplejerne skal have ordentlige rammevilkår, så der er ro omkring opgaven med barnet.
Bedre inddragelse
En anden vigtig faktor, som har stor betydning for stabile anbringelsesforløb, handler om inddragelse. Når kommunen skal træffe beslutninger om barnets liv, skal sagsbehandler være grundigt orienteret om, hvad barnet og de nærmeste mennesker omkring barnet – herunder jer - mener og kan bidrage med. I den forbindelse er jeg optaget af, at børnene inddrages i forhold til deres alder, og at de er oplyst om, hvad deres input bruges til. For familieplejere betyder inddragelse, at kommunen sørger for at samarbejde med jer kontinuerligt. Desuden har de pligt til at høre jer, inden der bliver taget større beslutninger i barnets liv.
Vi ved fra flere undersøgelser, at det slår sløjt til med inddragelsen i børnesager i dag. Der er alt for mange fejl, hvor kommunen ikke har hørt barnet. Mange tidligere anbragte har oplevet, at beslutninger blev taget hen over hovedet på dem. Derudover ved jeg, at mange af jer oplever ikke at blive hørt. Jeg har derfor fokus på, hvordan det står til med inddragelsen.
Socialpædagogerne laver på den baggrund snart en undersøgelse af, hvordan det står til med inddragelsen i anbringelsesforløb. Og særligt med fokus på kvaliteten af inddragelsen. For det er ikke nok, at kommunen kan krydse af, at der er talt med barnet, hvis barnet sidder tilbage med en oplevelse af ikke at blive forstået. Vi har også brug for mere viden om, hvordan I oplever den inddragelse, som finder sted både af jer og af jeres plejebarn.
Der er nok at tage fat på. Derfor hilsen vi Christiansborgs fokus velkommen og er klar til at tale jeres og børnenes sag.