icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
RB_ellengaardenB.jpg
Familiepædagogik

De glemmer hinanden

Familiesamtaler er et centralt redskab på Ellengården – et fælles sprog, gensidig forståelse mellem børn og forældre og en afdækning af tabubelagte problemer er afgørende for at fremtidssikre familierne

Når familierne kommer til Ellengården, oplever personalet ofte, at et af problemerne er, at kommunikationen i familien enten er gået helt i stå, eller der er en meget negativt ladet kommunikation på grund af de mange problemer, som familierne typisk står i. 

En del af den systemiske tilgang er, at personalet afholder familiesamtaler. Ved at bruge familiesamtalen som redskab ønsker personalet at vise familierne, at det er vigtigt, hvad alle i familien har at fortælle om deres oplevelser af, hvordan familiens samspil udfolder sig. Ved familiesamtalerne er hele familien samlet om at sætte ord på, hvordan familien tidligere har haft det med hinanden. Hvad der har været svært, og hvilke drømme der er for fremtiden.  

Som udgangspunkt tager den første familiesamtale afsæt i børnenes oplevelser af hinanden. Børnene skal beskrive hinanden som søskende. Det kan eksempelvis handle om, hvad lillebror kan lide at lave. Hvad han er god til. Hvad han har savnet. Og hvad han gør, når han er ked af det. 

– Familiesamtalen er en samtale, som skal være med til at skabe en øget bevidsthed om, hvordan medlemmerne af familien har haft det sammen. Samtidig skal samtalen være med til at sætte fokus på, hvordan familiemedlemmerne oplever deres nuværende situation med henblik på at skabe de forandringer, der gerne skal ske under opholdet på Ellengården, siger Sanne Maria Jensen.

– Ja, vi bruger samtalerne til at tale sammen med familien om, hvordan både børn og voksne oplever det at være her. Det er vores erfaring, at forældrene nemt kan komme til at glemme børnenes perspektiv, når de selv er i krise. Derfor gør det ofte et dybt indtryk på dem, når børnene får mulighed for at fortælle, hvordan de har oplevet familiens situation, og hvad det har gjort ved dem, tilføjer Birgitte Lund og fortsætter:

– Det er også godt for forældrene at høre og mærke, hvordan søskende ofte passer på hinanden og beskytter hinanden, når forældrene er i en situation, hvor de ikke er så gode til at være opmærksomme på børnenes behov.

Det blev tydeligt, at mor og de tre børn ikke havde et sprog for at tale sammen om nogle af de fælles oplevelser, der var forbundet med volden. Men via familiesamtalen fik vi åbnet op for, hvordan de hver især havde oplevet volden, og hvordan det havde påvirket dem dengang og nu

Sanne Maria Jensen, familiepædagog, Ellengården

Vold i familien

Det er ofte via disse familiesamtaler, at personalet bliver opmærksom på nogle af de problemstillinger, der kan være mere eller mindre skjulte eller tabubelagte i familierne. 

Eksempelvis fortæller Sanne Maria Jensen om en familiesamtale, hvor en far havde været volde-lig, men de havde ikke talt om det i familien, så derfor havde børnene heller ikke fået bearbejdet de voldsomme oplevelser.

– Det blev tydeligt, at mor og de tre børn ikke havde et sprog for at tale sammen om nogle af de fælles oplevelser, der var forbundet med volden. Men via familiesamtalen fik vi åbnet op for, hvordan de hver især havde oplevet volden, og hvordan det havde påvirket dem dengang og nu. Et forløb med flere familiesamtaler hjalp familien med at få skabt et rum og et sprog, som de kunne benytte til at få bearbejdet og støttet hinanden i forhold til de mange voldsomme oplevelser, pointerer Sanne Maria Jensen og tilføjer:

– Familiesamtalen blev dermed et støttende redskab, som familien anvendte efterfølgende – også uden, at vi nødvendigvis behøvede at være til stede.

Birgitte Lund har haft en tilsvarende oplevelse med en mor og et par børn, hvor moderen havde været misbruger i mange år. Her fik børnene også mulighed for at sætte ord på deres oplevelser.

– Her sad børnene for første gang og fortalte deres mor om, hvordan de har oplevet hendes misbrug. Det var en meget stærk oplevelse for moderen, fordi de aldrig før havde snakket om, hvad misbruget har gjort ved børnene. Så det blev hun dybt påvirket af, siger Birgitte Lund. 

Vi oplever, at det er meget forløsende for familierne at få åbnet op for de svære og forbudte følelser. Og det gør, at de efterfølgende bedre kan støtte hinanden i at komme videre i tilværelsen sammen

Sanne Maria Jensen, familiepædagog, Ellengården

Hele familiens problem

Disse to eksempler illustrerer, hvordan den systemiske tilgang kan være med til at åbne op for at samtale om problemerne i familien, således at problemer med eksempelvis vold eller misbrug ikke bliver et individuelt problem, men hele familiens problem. Men målet er også, at hele familien er med til at skabe den positive forandring, der kan opstå, når man ser og lytter på hinandens fortællinger om det, der er svært. 

– Via dette systemiske greb får familien et fælles sprog, som de kan bruge til at tale sammen og få bearbejdet de oplevelser, de har om det, der er svært at håndtere. Vi oplever, at det er meget forløsende for familierne at få åbnet op for de svære og forbudte følelser. Og det gør, at de efterfølgende bedre kan støtte hinanden i at komme videre i tilværelsen sammen, understreger Sanne Maria Jensen. 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Marginaliserede, Børn og unge