icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
OJ_benny-andersenB.jpg
OK 2018

Det er dæleme gode resultater

Slutspillet om OK 2018 blev nok mere dramatisk end godt var, og det var nødvendigt at træffe svære valg undervejs. Men resultatet – det er rigtig godt, siger Socialpædagogernes formand: ’’Jo mere jeg kigger på det, jo mere stolt bliver jeg’

Dramatisk. Spændende. Uforudsigeligt. Sjovt. Voldsomt. Danmarkshistorisk. Følelsesmæssige op- og nedture. Millimeter fra sammenbrud. Opmuntrende. 

Forbundsformand Benny Andersen hæfter en række forskellige ord på, når han beskriver det lange forløb omkring forhandlingerne om de nye overenskomster for de offentligt ansatte. Og han lægger ikke skjul på, at buen har været spændt til det yderste, at tålmodigheden har været sat på alvorlige prøver, og at overraskelserne undervejs har været mange – til både den positive og den negative side.

Men når det handler om resultatet, er der sådan set kun brug for et ord, nemlig ‘godt’. Eller måske to ord: ‘rigtig godt’.

– Det var jo nogle stormomsuste uger, ja, måneder, og det blev nok også mere spændende, end godt var. Men jo mere jeg kigger på det resultat, vi er endt med at nå frem til, jo mere stolt bliver jeg af det, siger Benny Andersen.

– Man kan konstatere, at vores rungende nej til endnu en kriseoverenskomst har båret frugt. Og selvom det har været bøvlet undervejs, så står vi nu og har både fået opfyldt en lang række af vores krav, ikke mindst de største, og vi har fået afvist en tilsvarende række af de krav, vores modpart mødte op med, konstaterer han. 

– Så det er ikke til at komme uden om: Det er dæleme gode resultater, vi nu sender ud til afstemning blandt Socialpædagogernes medlemmer.

Om tre år vil en gennemsnitlig socialpædagog få 2.500 mere om måneden på lønsedlen, og det er da ikke så ringe. Det er den største lønstigning gennem de sidste ti år til vores medlemmer

Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne

Masser af resultater

Socialpædagogernes altoverskyggende hovedkrav var mere i løn: Reallønnen skulle have et boost efter tre magre kriseoverenskomster – og det fik den, påpeger han:

– Om tre år vil en gennemsnitlig socialpædagog få 2.500 mere om måneden på lønsedlen, og det er da ikke så ringe. Det er den største lønstigning gennem de sidste ti år til vores medlemmer. Og for nogle vil der komme lidt mere til i vores egne organisationsforhandlinger (som ikke var afsluttet ved dette blads deadline, red.). Tænk på, at arbejdsgiverne spillede ud med en ramme på 6,7 pct. – vi endte på 8,1 pct., og det gjorde vi, fordi vi sammen fik lagt et massivt pres både før og under forhandlingerne, og fordi vi kunne mønstre bred opbakning både blandt medlemmerne og i befolkningen som helhed, siger Benny Andersen.

Og så opremser han rækken af andre gode resultater: 

– Der er blevet taget hul på lige- og lavtlønsproblemerne med en særlig pulje penge – det er ikke alverden, men det er en begyndelse, og det er en vej, vi skal fortsætte ad. De forringelser af seniorordningerne, som arbejdsgiverne spillede ud med som krav, blev fejet af bordet. Vores frokostpause er blevet bekræftet af arbejdsgiverne – uanset hvad der er blevet sagt undervejs. Vi får fornyet fokus på deltids/fuldtidsproblematikken. Og så har vi ikke mindst fået afskaffet privatlønsværnet, så vi nu igen har sikret en parallel lønudvikling mellem det offentlige og det private. Det er ganske enkelt ikke til at komme uden om: Det er en stor sejr for os som samlet fagbevægelse, siger Benny Andersen. 

Vi har hele tiden sagt højt, at konfliktgrundlaget for os var reallønnen og en parallel lønudvikling

Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne

Åbne kort

Lige netop det med en ‘samlet fagbevægelse’ har været det store tema både op til, under og her i efterspillet til forhandlingerne – både i medierne og i til tider hidsige meningsudvekslinger mellem forskellige dele af fagbevægelsen. 

Særligt efter LO-gruppen og Socialrådgivernes aftale med regionerne blev der sat store spørgsmålstegn ved det slogan om ‘En løsning for alle’, som var mantraet for fagbevægelsens samlede OK-kampagne. Var lærerne nu ikke bare blevet efterladt på perronen, når LO-gruppen indgik en aftale med regionerne?

– Men vi har spillet med åbne kort hele vejen, og vi har hele tiden holdt den solidaritetspagt, vi har indgået med de andre. Vi har hele tiden sagt højt, at konfliktgrundlaget for os var reallønnen og en parallel lønudvikling – og at der dertil så var nogle knaster, hvor vi ville stå sammen om at presse på for en løsning: forhandlinger om en arbejdstidsaftale til lærerne, en afklaring og bekræftelse af spisepausen og ordentlige forhold for seniorerne. Det var også de fire ting, der blev vedtaget på TR-stormødet i Fredericia – og det har vi alt sammen opnået – og konfliktgrundlaget har hele tiden været lønnen og ikke andet, siger Benny Andersen.

Vi fra LO-organisationerne tog simpelthen dirigentstokken, både fra arbejdsgiverne og fra de øvrige organisationer. Og det var vi nødt til. Ellers var det endt med et sammenbrud og en storkonflikt

Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne

Dirigentstokken

– Sandheden er, at vi på det tidspunkt op til aftalen med regionerne var millimeter fra et sammenbrud – vi var snublende nær ved at havne i en storkonflikt. Og det var jo ikke fordi, vi ikke var klar til at tage konflikten, hvis der var grundlag for det – for det kan jeg love for, at vi var. Men vi kunne ikke stå med indfriede krav og mere til og så tage en konflikt på noget, der ikke indgik i det vedtagne konfliktgrundlag, og som vi vurderede, at der forelå en løsning på. Det ville da for alvor være at svigte vores medlemmer, siger Benny Andersen. 

Derfor var det også nødvendigt, at nogen tog teten – og det var det, LO-gruppen gjorde, påpeger han:

– Vi fra LO-organisationerne tog simpelthen dirigentstokken, både fra arbejdsgiverne og fra de øvrige organisationer. Og det var vi nødt til. Ellers var det endt med et sammenbrud og en storkonflikt. Man kan sige alt muligt, men bundlinjen er, at det var LO-forliget med regionerne, der skabte gennembruddet og sikrede de aftaler, som alle heldigvis nu synes er rigtig gode. Og nej, jeg tror ikke på, at vi kunne have fået et bedre resultat på nogen af aftaleområderne, hvis det var endt i en konflikt og et lovindgreb – bestemt ikke, understreger Socialpædagogernes formand.

Dér – lige præcis dér – gik det for alvor op for mig: Vi er nødt til at gøre noget. Vi er nødt til at gå selv om nødvendigt. Sammenholdet skal jo netop bruges til at skabe en overenskomstfornyelse

Benny Andersen, forman, Socialpædagogerne

Viser, hvem vi er

Benny Andersen anerkender, at der har været meget forskellige opfattelser af, hvordan man skulle forvalte forhandlerrollen, men han står fast på den tilgang, han valgte for Socialpædagogerne – en tilgang, der blev tydelig for ham undervejs i forløbet:

– På en af de mest hektiske dage i forligsinstitutionen sagde en af mine formandskollegaer fra FTF, at vi ikke kunne indgå forlig, for det ville være at svigte dem der stod udenfor – altså demonstranterne – og alle medlemmernes aktiviteter. Da var det, jeg tænkte, at vi simpelthen ser fundamentalt forskelligt på det. Netop af hensyn til vores medlemmers aktiviteter rundt om i landet – netop af hensyn til demonstranterne uden for ‘forligsen’ – skal vi da lave en aftale, når vores krav kan blive til virkelighed. Det er jo netop al den aktivitet rundt omkring i landet, der har skabt det pres, som gjorde det muligt for os – som fik arbejdsgiverne til at indse, at vores krav er rimelige, siger han.

– Dér – lige præcis dér – gik det for alvor op for mig: Vi er nødt til at gøre noget. Vi er nødt til at gå selv om nødvendigt. Sammenholdet skal jo netop bruges til at skabe en overenskomstfornyelse. Formålet med sammenholdet må aldrig blive konflikten i sig selv. Lige præcis dét her viser forskellen – det viser, hvilken slags fagforening vi ønsker at være. Og ja, det viste også, at nogle faktisk spekulerede i en konflikt og et regeringsindgreb, som den bedste løsning. Jeg kunne ikke være mere uenig – både i forhold til hensynet og ansvaret over for medlemmerne, men også fordi det ville være at gamble med den danske model.

I den situation, som Anders Bondo og lærernes forhandlere stod i, synes jeg, at de traf det klogeste og mest perspektivrige valg med den aftale, de nu har indgået med KL

Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne

Fortsat støtte til lærerne

Men hvis man synes, det har knebet med stil-karaktererne i forløbet, skylder man også at kigge på sværhedsgraden i den opgave, fagbevægelsen havde stillet sig selv, mener Benny Andersen: 

– Vi har haft mange og store bolde i luften, og det lykkedes jo til sidst. Sammenholdet har handlet om at få et resultat, at få en god overenskomst. Formålet med vores solidaritetspagt har ikke været at komme i konflikt, så hvis det var formålet for nogen, ja, så er de blevet skuffet. Jeg kan konstatere, at vi igen har fået vist, at vi søger løsninger. Og den kredit, det giver, tror jeg på kan hjælpe os i andre sammenhænge i forhold fx vores kommunale modpart, siger han.

At lærerne endte med ikke at få en arbejdstidsaftale er ‘rigtig ærgerligt’, men de mange timers forhandling har ‘på ingen måde været forgæves’, påpeger Benny Andersen:

– Vi ved fra os selv, at det at få en ny arbejdstidsaftale – det er ikke noget, man bare lige forhandler sig frem til over en nat. Vi brugte to år på det. Og i den situation, som Anders Bondo og lærernes forhandlere stod i, synes jeg, at de traf det klogeste og mest perspektivrige valg med den aftale, de nu har indgået med KL. Det håber jeg, at Anders Bondo har held til at forklare sine medlemmer, og selvfølgelig står vi sammen om at fastholde KL på deres del af aftalen.

Vi har vist, at vores faglige stolthed kan sætte dagsordenen også på det fagpolitiske felt. Det er stærkt, og det skal vi bygge videre på

Benny Andersen, formand, Socialpædagogerne

Bliv ved

Benny Andersen håber, at de mange faglige aktiviteter får positive effekter – både på den korte bane, når det kommer til stemmeprocenten i den forestående urafstemning og for medlemsengagementet i forbundet på længere sigt:

– Hvis ikke de sidste par måneders aktiviteter og fulde opmærksomhed på OK-forhandlingerne har vakt bevidstheden om, hvad vi kan som fagbevægelse, så skulle da pokker. Det her er kernen, og det, vi har opnået, er resultatet af sammenhold og solidaritet. På den led er det ikke kun på indholdssiden vi har sejret.  

– Det har været meget opmuntrende at mærke den aktivitet og den kampgejst, der har været blandt vores medlemmer over hele landet. Vi har vist, at vores faglige stolthed kan sætte dagsordenen også på det fagpolitiske felt. Det er stærkt, og det skal vi bygge videre på, siger Benny Andersen.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbund og a-kasse, Overenskomster og aftaler, OK 2018, Artikelsamlinger