icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
PH_persondataB.jpg
Databeskyttelse

En ny del af relationen til borgerne

På Socialpædagogisk Center Næstved har indførelsen af de nye persondataregler været en anledning til at se den daglige praksis i omgangen med borgernes private data efter i sømmene. Efter halvandets års forberedelse er de nu klar til de nye regler

Det var faktisk en af medarbejderne, der startede det. Hun insisterede for halvandet år siden på, at de her nye regler skulle de da være fremme i skoene med. Og sådan blev det. På Socialpædagogisk Center Næstved har man siden forberedt sig på indførelsen af EU’s nye persondataforordning, der træder i kraft her fra 25. maj.

Og selvom bare ordet ’persondataforordning’ kan virke søvndyssende på de fleste, så har processen faktisk været en øjenåbner for både personale og ledelse. For de nye regler sætter både i det store og det små fingeren ned på nogle punkter i hverdagens kommunikation med og især om borgeren, som det har gjort godt at få trukket ud i den friske luft.

Det fortæller centerleder Tuck Bergman og vicecenterleder Pernille Slott, der her tæt på ’take off’ føler sig helt klar til de nye regler:

– Vi har fået en skarp tilgang til, hvordan vi håndterer personfølsomme oplysninger og det, der hedder henførbare data. Og ja, der har vi da været inde omkring nogle ting, der i mange år har ligget i vores hverdagskultur som pædagoger. Det har betydet ændrede rutiner og justeringer af nogle af de pædagogiske redskaber, fortæller Tuck Bergman.

Væk fra kinabøgerne

Det handler både om skriftlig og mundtlig kommunikation, ligesom det også handler om den mere formelle sagsbehandling og om fx kommunikationen med de pårørende. Her har indførelsen af de nye regler betydet et nyt blik på flere vaner i dagligdagen – og har ført til diskussion af ting, der før blev taget for givne, siger centerlederen.

Så ja, det er blevet et endeligt farvel til notater om borgerne i kinabøger og på løse sedler – men det var nu ting, der havde været på vej ud de senere år og var blevet afløst af fagsystemer, hvor personfølsomme data kunne håndteres på helt anden vis.

Vi ved nu, hvordan vi håndterer det sikkert, så kommunikationen med de pårørende nu kun sker via e-boks, ligesom vi internt opererer med de lukkede fagsystemer på en meget mere konsekvent måde

Tuck Bergman, centerleder, Socialpædagogisk Center Næstved

Men det har også betydet øget opmærksomhed omkring andre dele af den stedlige kultur:

– Vi har arbejdet med at få skolet medarbejderne til ikke bare at sende en sms eller en almindelig mail til de pårørende med personfølsomme oplysninger om borgerne. Det er jo ellers så let, og det er det, vi er vant til selv at gøre i rigtig mange situationer, siger Pernille Slott.

– Der er vi som alle andre jo blevet opmærksomme på, at den måde at kommunikere på ikke er så sikker. Vi ved nu, hvordan vi håndterer det sikkert, så kommunikationen med de pårørende nu kun sker via e-boks, ligesom vi internt opererer med de lukkede fagsystemer på en meget mere konsekvent måde, forklarer Tuck Bergman.

Særligt mundtligt har det nok ligget meget i kulturen, at vi som pædagoger har udleveret alle oplysninger til de pårørende – i samarbejdets navn

Tuck Bergman, centerleder, Socialpædagogisk Center Næstved

Dilemma med pårørende

På samme måde er der også kommet skærpet opmærksomhed på, hvor man trækker grænsen mellem en personalesag, hvor man altså kommunikerer internt om en borger med kollegerne, og en borgersag, hvor man kommunikerer om borgerne ’ud af huset’. Og dermed på hvordan der er forskel på reglerne for de to slags kommunikation.

Men dilemmaer er der masser af, medgiver Tuck Bergman.

– Tag nu fx vores kommunikation med de pårørende til borgere uden talesprog. Mange af dem har ikke noget værgemål, og der er vi jo vant til at kommunikere for dem ud fra vores pædagogiske kendskab til dem og vores daglige samvær med dem. Men hvad må vi nu oplyse der om fx bankinformationer?, siger centerlederen og tilføjer, at målet hele tiden er at have et godt samarbejde med de pårørende.

– Men her har de nye regler sat tingene på spidsen – for de gælder jo både den skriftlige og den mundtlige kommunikation. Og særligt mundtligt har det nok ligget meget i kulturen, at vi som pædagoger har udleveret alle oplysninger til de pårørende – i samarbejdets navn, siger Tuck Bergman.

Derfor ligger der også en opgave i at informere de pårørende om, hvad de nye regler betyder – og der har det pædagogiske personale da mødt en vis undren fra nogle af de pårørende, fortæller Pernille Slott.

Hun og Tuck Bergman medgiver, at det giver noget mere administrativt arbejde i forhold til cpr-relaterede oplysninger, ligesom fx referater fra personalemøder, der måske før bare lå fremme i en mappe, nu også ’lukkes inde’ i fagsystemerne, så det kræver lidt mere arbejde at finde dem frem.

Ja, der er bagatelgrænser

Og ja, der er tilfælde, hvor de nye regler kan synes mere eller mindre tåbelige. Som når info-tavler, der før har siddet på gangen uden for borgerens hjem med forskellige dagligdags informationer om personale og aktiviteter, nu skal flyttes ind lejligheden. Det sker for at beskytte borgerens privatliv – men man kan jo spørge, hvor meget mere privatliv, det giver, hvis personalet så skal ind i lejligheden for at tjekke, hvad der står på tavlen.

Og ja, der er da bagatelgrænser. For selvfølgelig er det i orden, at en borgers navn står ud for ’2 liter mælk’ på ordresedlen, når der skal bestilles varer hos købmanden.

De nye regler og rutiner har da heller ikke været lydefrit på det pædagogiske plan:

– Vi kan da ikke sige os fri for en vis mistænksomhed fra nogle medarbejdere, som har følt, at de nye regler greb ind i deres metoder og måske følte, at der blev lagt nogle begrænsninger. Men der må vi bare som ledelse stå fast på, at det jo er en tillidsbrist, hvis ikke borgeren kan stole på, at vi kan håndtere de her oplysninger på en sikker måde, siger Tuck Bergman.

Det har først og fremmest været vigtigt, at vi som ledelse satte os i spidsen for det. For hvis vi skal leve op til de nye regler, kræver det, at ledelsen og det administrative lag har fuldstændig styr på dem

Pernille Slott, vicecenterleder, Socialpædagogisk Center Næstved

Det har krævet ledelse

Mens det oprindelige initiativ måske nok kom fra en medarbejder, har det krævet ledelse at føre alle på arbejdspladsen frem til at være klar til de nye persondata-regler, fortæller Tuck Bergman og Pernille Slott.

De har begge følt sig godt bakket op fra den kommunale forvaltning, der gik ind i samarbejdet på helt bar bund i forhold til, hvad de nye regler ville betyde på et tilbud som Socialpædagogisk Center Næstved.

– Men de har været nysgerrige og opsøgende på viden om, hvordan det kan håndteres i praksis, siger Tuck Bergman.

På medarbejdersiden har der været visse udfordringer, der også har krævet, at man som ledelse var klar i mælet:

– Det har først og fremmest været vigtigt, at vi som ledelse satte os i spidsen for det. For hvis vi skal leve op til de nye regler, kræver det, at ledelsen og det administrative lag har fuldstændig styr på dem, så vi kan håndtere de konkrete problemer og udfordringer, det måtte give i det daglige pædagogiske arbejde, siger Pernille Slott, der ligesom Tuck Bergman selv har pædagogfaglig baggrund. 

Som at køre på cykel

Processen har især været udfordrende for de ældre medarbejdere, konstaterer han:

– Det er lidt lige som at køre på cykel. Jo mere man gør det, jo nemmere bliver det, og der har de yngre medarbejdere altså bare fået både de it-baserede måder at arbejde på og den kritiske tilgang til dem i forhold til datasikkerhed meget mere ind med modermælken.

Både Tuck Bergman og Pernille Slott forsikrer, at de er klar til 25. maj, når reglerne træder i kraft:

– Vi har de rette rammer, og medarbejderne er klar til at bruge dem i praksis, siger Pernille Slott.

Hold fast i praksis

Og uanset hvor store eller små ting, det drejer sig om, handler det om ikke at lade sig stoppe pædagogisk, påpeger Pernille Slott:

– Det er selvfølgelig en udfordring, for vi bruger jo de forskellige pædagogiske redskaber af en god grund – vi tager afsæt i vores viden om fx borgernes behov for struktur. Men så er kunsten ikke at sige, at ’nå, så kan vi ikke gøre det eller det mere’. Så må vi finde andre løsninger, og der er det jo heldigvis sådan, at vi alle sammen stadig kan udvikle vores pædagogik og forholde os kritisk til vores egen praksis, siger hun.

Netop det kritiske blik på egen praksis er en meget vigtig gevinst ved at arbejde med de nye regler i persondataforordningen, mener Pernille Slott og Tuck Bergman. Og det er noget, der skal holdes øje med:

– Det er klart, at vi skal følge med i, hvordan tingene bevæger sig: Betyder de nye regler, at vi som socialpædagoger vælger andre veje i det daglige? Ændrer vi vores pædagogiske praksis? Eller kan vi flette tingene sammen, spørger Pernille Slott.

De nye regler og de forholdsregler, de kræver, vil også glide ind som en del af de årskurser, centret har for alle medarbejdere.

– Det er klart, at den her måde at arbejde på, bliver en del af at være ansat her. Det bliver en del af selve det at være i organisationen. Det bliver en del af relationen til borgeren, siger Tuck Bergman. 

Det gjorde de:

I arbejdet med at sikre, at man overholder reglerne i den nye persondata forordning, har man på Socialpædagogisk Center Næstved haft følgende fokuspunkter: 

  • Oprettelse af sikre funktionspostkasser, så al kommunikation ud og ind af virksomheden bliver flyttet fra lokale mailadresser til en central sikker postkasse/e-boks.
  • Udarbejdelse af standard autosvar til samtlige mailadresser med henvisning til korrekt kommunikationsvej for at sikre modtaget post.
  • Arkivering, orientering og læsning af referater, politikker, kvalitetsstandarder og vejledninger m.m. foregår kun i sikrede fagsystemer
  • Kurser for samtlige medarbejdere omkring håndtering af sikker mail og oprydning/arkivering i mail, personlige drev og fagsystemers (særligt SBSYS som personale system) opbygning og anvendelse.
  • Udpeget ansvarlige og afholdt kursus om håndtering af personfølsomme oplysninger. Det skal sikre, at man fastholder og udvikler ændrede procedure og handlinger efter, at forordningen er trådt i kraft - og modvirke, at handlinger hurtigt ryger tilbage til gammel praksis, hvis ikke de bliver vedligeholdt.
  • Servicetjek af interne og eksterne arbejdsgange, der kan bringe usikkerhed om personfølsomme data. Det har betydet, at: 
    • kontorerne er gennemgået, og der er etableret skabe med låse til oplysninger, der ikke kan være elektroniske.
    • der er sket oprydning af lokale drev/mailbokse.
    • der er lavet ordning for håndtering af mapper, der skal transporteres mellem flere destinationer – på sigt skal alle afdelinger have scannere etableret, så papirgange bliver minimeret.
    • der er fokus på, hvordan pædagogiske hjælpemidler og redskaber i form af tavler, strukturplaner, sms-korrespondance til borgere osv. kan håndteres, så det fortsat kan være støtteredskaber i den pædagogiske praksis, da de redskaber ikke må forsvinde grundet en lovgivning.

Læs mere:

Måske er I på din arbejdsplads allerede langt med indførelsen af reglerne under den nye persondataforordning? Hvis ikke er der nok at fat på: 90 siders forordning, 1.100 sider betænkning og i alt mere end 300 siders lovtekst.

Der foreligger ikke pt. en særlig vejledning, der er målrettet til de sociale tilbud – med mindre jeres kommune har udarbejdet en. Men Datatilsynet har en række mere generelle vejledninger som I kan finde via datatilsynet.dk