icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
RB_ellengaardenB.jpg
Familiepædagogik

Familierne kommer videre

Bostedet Ellengården i Aarhus har succes med at hjælpe boligløse børnefamilier videre i deres liv, viser undersøgelse. Socialpædagogisk indsats hjælper til at få styr på det kaos i hverdag og relationer, der ofte ligger bag selve boligproblemet

Virker det, vi laver? Og har det en effekt på længere sigt? For at give et præcist svar på de spørgsmål, som mange stiller sig i det daglige, har Bostedet Ellengården i Aarhus gennem en videnskabelig pilotundersøgelse set nærmere på effekterne af deres indsats over for boligløse familier.

Og ja, en stor del af de børnefamilier, der har boet på stedet, klarer sig godt i deres fremadrettede liv. Det gælder både i forhold til deres boligsituation, forsørgelsesgrundlag samt børnenes trivsel i daginstitutioner og skoler.

Pilotundersøgelsen viser, at en stor gruppe af de 40 familier, der har deltaget i undersøgelsen, har fået en bedre og mere stabil tilværelse i dag. Flere af forældrene er i job eller under uddannelse. Flere familier er selvhjulpne uden kommunale foranstaltninger. De har haft en stabil boligsituation i flere år. Og børnene har en stabil hverdag i forhold til dagtilbud, skolegang og kammeratskaber.

– Undersøgelsen viser os, at mange af børnefamilierne har fået noget med sig herfra, som har en livsvarig, positiv effekt på deres liv. De oplever mere stabilitet i deres liv. Der er mindre kaos og færre sammenbrud i familierne. Og både børn og voksne har en større trivsel i deres hverdag, siger socialpædagog og cand.pæd.soc. Simon Rødgaard Pedersen, som har været daglig projektleder og forfatter til undersøgelsen. 

Forstander Jacob Thiesen nikker og tilføjer:

– Vi tilbyder krisehjælp og en socialpædagogisk indsats i forhold til boligløse familier, der står i en akut situation, hvor det hele er kaos for dem. Og vi har hele tiden haft en oplevelse af, at vi er gode til at hjælpe familierne ud af deres umiddelbare krise. Men vi har været mere usikre på, hvilken effekt vores indsats har haft på længere sigt for familierne. Det ved vi lidt mere om nu – og det får stor betydning for, hvordan vi fremadrettet skal tilrettelægge vores socialpædagogiske indsats.

Derfor fremhæver forstanderen, at der er et spændende læringsperspektiv i at lave en videnskabelig undersøgelse, hvor man kigger sig selv i kortene for at blive klogere på sin egen praksis. Det har der måske ikke været så meget tradition for inden for det socialpædagogiske felt og på Bostedet Ellengården.

Tallene viser, at vi er med til at give familierne nogle værktøjer til, hvordan de kan strukturere deres liv både økonomisk og familiemæssigt på en ny måde, så de ikke havner i de samme kaotiske situationer, som gjorde, at de i sin tid blev boligløse

Simon Rødgaard, socialpædagog og cand.pæd.soc.

Flere i job og under uddannelse

Den kvantitative del af undersøgelsen tegner et nuanceret billede af, hvor i livet de børnefamilier, der boede på Ellengården i 2013-2015, befinder sig i dag. Rammen for undersøgelsen er inspireret af en række parametre, som VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har opstillet som indikatorer, der kendetegner boligløse børnefamilier. Det drejer sig om:

  • Antal flytninger.
  • Forsørgelsesgrundlag.
  • Samlever.
  • Kommunale foranstaltninger.
  • Børnenes daginstitution, skole og kammeratskaber.
  • Antal anbringelser.

Af undersøgelsen fremgår det, at 23 pct. af familierne ikke længere er på kontakthjælp. 8 pct. af familierne har fået en selvstændig lønindtægt. 5 pct. er blevet selvstændige og 13 pct. er under uddannelse. Samtidig klarer 55 pct. af familierne sig helt uden kommunens hjælp i forhold til deres sociale og familiemæssige forhold.

– Tallene viser, at vi er med til at give familierne nogle værktøjer til, hvordan de kan strukturere deres liv både økonomisk og familiemæssigt på en ny måde, så de ikke havner i de samme kaotiske situationer, som gjorde, at de i sin tid blev boligløse, pointerer Simon Rødgaard Pedersen og fortsætter:

– Eksempelvis kan vi også se af undersøgelsen, at familierne har fået meget bedre styr på deres børns liv. 83 pct. af børnene bor hjemme hos familien. 55 pct. af børnene har beholdt deres skole- og dagtilbud. 60 pct. af børene har beholdt deres kammerater, og 35 pct. har fået nye venner. Det viser, at de mange samtaler og de strategier, familierne tilegner sig, når de bor her, er de faktisk i stand til at videreføre, når de flytter i egen bolig. Og det er meget tilfredsstillende for os at have den viden.

Om undersøgelsen

‘De boligløse børnefamilier’ er en undersøgelse af hvilke faktorer, der har betydning for, at boligløse familier klarer sig bedre fremadrettet i livet efter en boligløs situation. Undersøgelsen er gennemført som en kombination af en kvantitativ og kvalitativ undersøgelse. 

Den kvantitative del undersøger, hvor 40 familier, der tidligere har boet på Ellengården, befinder sig i dag i forhold til en række udvalgte indikatorer, der ifølge VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd kan siges at være kendetegnende for boligløse børnefamilier. 

Den kvalitative del undersøger – via interview med 15 tidligere beboere – hvilke faktorer, der på baggrund af familiernes ophold på Ellengården kan siges at medvirke til, om de fremadrettet har oplevet udvikling og stabilitet i livet. 

Undersøgelsen er udarbejdet af socialpædagog og cand.pæd.soc. Simon -Rødgaard Pedersen og er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.

Handler om identitetskrise

Jacob Thiesen peger også på, at undersøgelsen er med til at gøre det tydeligt, at der er meget mere på spil end blot boligsituationen i de familier, der henvender sig til Ellengården. 

– Vi er blevet mere bevidste om, at det ikke kun handler om, at familierne af forskellige konkrete årsager er blevet boligløse, når de kommer til os. Der ligger som regel en mangfoldighed af økonomiske probelmer, sociale problemer og samlivsproblemer bag den enkelte families situation. Og det er de bagvedliggende problemstillinger, vi skal arbejde med sammen med familierne, siger forstanderen og tilføjer:

– Det handler måske også om, at det enkelte familiemedlem – den ene forælder og et af børnene – er i en identitetskrise, og det skal vi være skarpe på, når vi møder dem. Eksempelvis har vi ikke altid været så gode til at håndtere de mænd, der kan være lidt grove og afvisende i deres adfærd.

– Men det kan være et udtryk for, at de har mistet deres livsgrundlag og stolthed, måske fordi de oplever, at det er ydmygende at stå på gaden med sin familie. Og så kommer de efterfølgende herind i et kvindedomineret univers, hvor de måske ikke altid føler sig forstået og respekteret som mænd. De mænd skal vi blive bedre til at møde på deres egne præmisser. Det er nogle af de læringsperspektiver, vi kan trække ud af undersøgelsen, understreger forstanderen.

Hvis beboerne i deres selvopfattelse ikke oplever sig som en familie, der har brug for støtte til at komme godt videre i deres egen bolig, så har de vanskeligt ved at koble sig på de pædagogiske indsatser, som vi arbejder med. Og det skal vi blive bedre til at differentiere imellem

Simon Rødgaard, socialpædagog og cand.pæd.soc.

Forskellige selvforståelser

Den kvalitative del af undersøgelsen viser, at beboerne har meget forskellige oplevelser af, hvorfor de er flyttet ind på Ellengården. For en del af dem handlede det i deres selvforståelse udelukkende om, at de var blevet boligløse. De betragtede det typisk som et midlertidigt ophold, indtil de havde fået en ny bolig, og derfor oplevede de det nogle gang som grænseoverskridende at være der. 

Som en af beboerne siger:

‘Jeg følte, at jeg var én af de kvinder, der skulle kontrolleres, fordi jeg ikke kunne tage vare på mine børn. Men jeg var der kun, fordi vores hus havde skimmelsvamp’. 

Det har også givet stof til eftertanke hos personalet på Ellengården.

– Hvis beboerne i deres selvopfattelse ikke oplever sig som en familie, der har brug for støtte til at komme godt videre i deres egen bolig, så har de vanskeligt ved at koble sig på de pædagogiske indsatser, som vi arbejder med. Og det skal vi blive bedre til at differentiere imellem, siger Simon Rødgaard Pedersen.

Mens andre familier oplevede forløbet som et vellykket socialiseringsforløb, som grundlæggende har været med til at forandre deres liv til det bedre, viser undersøgelsen samtidig, at en del af beboerne ikke har opnået en varig effekt af opholdet.

– Det er her, at vi skal bruge undersøgelsen til at blive endnu bedre og skarpere på, hvordan vi kan understøtte familierne i at få et bedre liv, når de har været igennem et forløb hos os, understreger forstander Jacob Thiesen.

De boligløse børnefamilier

Citater fra rapporten ‘De boligløse børnefamilier’, hvor tidligere beboere fortæller om, hvordan de har oplevet opholdet på Ellengården:


– Det var meget kaotisk og stressende at blive boligløs. Man står der og er nødt til at flytte og tænker, hvad gør man så? Det er et stort skridt at søge hjælp – det er virkelig grænseoverskridende. I bund og grund er jeg et meget privat menneske.

– Det blev min redning, at jeg flyttede ind på Ellengården. Ellers ved jeg ikke, hvad der var sket. Så var jeg måske kommet på den lukkede.

– Det var første gang i mit liv, at jeg havde så mange mennesker, der skulle hjælpe mig. Jeg var ikke så vild med det. Jeg har været vant til at passe mig selv.

– Man bliver stærkere af de ting, man oplever. Og jeg føler, at denne oplevelse har gjort mig stærkere, og nu vil jeg gøre alt for mine børn.

– Der er ikke nogen, der ønsker at være sådan et sted – for din identitet bliver taget fra dig, fordi du er under kommunen, og du føler dig overvåget konstant. Hvornår ryger ungerne, og hvornår ryger de ikke? Jeg har været på institution, da jeg var ung, så jeg kender systemet. Men det har gjort, at jeg er meget stærk i dag og vil klare mig selv.

– Jeg fik tildelt en kontaktperson, som var meget omsorgsfuld – var god til at sætte sig ind i min situation. Hun var oprigtig. Hun ville gerne hjælpe, og hun lyttede.

– Jeg fik hjælp til en ny bolig og blev bedre til at strukturere hverdagen og til at være en god mor. Jeg var selv udsat for meget vold som barn, så jeg havde svært ved at sætte de rigtige grænser. Jeg fik hjælp til at strukturere vores liv – og vi trives bedre som en familie nu.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpædagogisk praksis, Marginaliserede, Børn og unge