Spørgsmål og svar om de nye overenskomster

• Email
• Print

Musketereden, frygten for nedskæringer og sikringen af spisepausen var nogle af de emner, der var oppe at vende ved TR-stormødet om de nye overenskomster d. 14. maj.

Her kan du se, hvad forbundsformand Benny Andersen og næstformand Verne Pedersen svarede på de spørgsmål, der blev stillet på scenen og af tillidsrepræsentanterne.

Første del af spørgsmålene handler om overenskomstresultatet, mens den anden del handler om forhandlingerne og sammenholdet i fagbevægelsen.

Spørgsmål til overenskomstresultatet:

1) Hvad får den gennemsnitlige socialpædagog ud af de nye overenskomster?

– Nu findes der jo ikke gennemsnitlige socialpædagoger. Men – det vigtigste er, at vi har sikret, at alle medlemmer får de største lønstigninger i 10 år, og vi får et lønsystem, hvor vi følger det private arbejdsmarkeds lønudvikling.

– Helt konkret vil socialpædagoger i en basisstilling i kommuner og regioner i gennemsnit have en bruttomånedsløn, altså inklusive pension, der er 2500 kr. højere om måneden end i dag, sagde Benny Andersen.

2) Arbejdsgiverne spillede ud med en økonomisk ramme på 6,7 pct. I gik til forhandlingsbordet med et udspil på 8,6 pct. Hvorfor endte I på 8,1 pct.?

– Arbejdsgiverne kunne mærke, at vi mente det alvorligt. At de offentligt ansatte mente det alvorligt. At der var stor opbakning til vores krav i resten af befolkningen. Jeg ville selvfølgelig gerne have haft et resultat, der hed 8,6 pct. Men i en forhandling må man også give lidt. Jeg er godt tilfreds med, at vi endte på et resultat, hvor der står 8 på den rigtige side af kommaet, sagde Benny Andersen.

3) Mange siger, at de hellere vil have flere hænder end mere i løn. Kan man komme med sådan et krav til forhandlingerne?

– Nej, det kan man ikke. Jeg forstår udemærket godt frustrationerne. Lønstigninger til offentligt ansatte løser ikke de mange problemer, der er med nedskæringer, deltid, få ressourcer osv. Der skal vi være ærlige og sige, at det kan vi ikke løse ved OK-forhandlingerne. Nu skal vi ud og bruge al den nye energi og sammenholdet på tværs af fagforbundene til at gøre den offentlige sektor endnu bedre i årene fremover. Det er et arbejde, der sker uden for forhandlingsbordet, sagde Benny Andersen.

4) Jeg er bekymret over, at vi er blevet færre ansatte til at udføre den samme opgave. Har I tænkt på, at en lønstigning kan føre til yderligere reduktion i personalet?

– Det kan man ikke udelukke. Men de aftaler, vi har lavet med Danske Regioner og KL, er fuldt finansieret. Når de laver aftaler på det her niveau, som de har gjort, så bliver det også en del af økonomiaftalerne for 2019. Derfor skal de ikke komme og sige, at de bliver nødt til at fyre, fordi I fik for høje lønstigninger i overenskomstforhandlingerne. Det passer nemlig ikke, sagde Benny Andersen.

– Ingen kommuner eller regioner skal bruge de her aftaler til at forklare nedskæringer. Hvis de gør det, skal vi være på mærkerne. Det er klassisk fagforeningsarbejde. Hvis det sker, så bliver der tale om serviceforringelser for de mennesker, vi arbejder med. Det har vi en pligt til at råbe op om, sagde Verne Pedersen.

– I arbejdet med at forhandle nødberedskaber, så var der rent faktisk en del arbejdspladser, som havde problemer med at stille medarbejdere nok til et nødberedskab. Så der er virkelig noget at tage fat i nu, når forhandlingerne er overstået. Det gør vi, og det gør vores kredse, sagde Benny Andersen.

5) Socialpædagogerne har fået ca. 7 mio. kr. fra ligeløns- og lavtlønspuljerne på det kommunale område og ca. 2 mio. kr. på det regionale område. Hvorfor mener du, at det er et historisk resultat?

– Det er historisk, at vi har fået arbejdsgiverne til at anerkende, at det er en helt urimelig situation, at vi i dagens Danmark værdisætter socialpædagogers arbejde lavere end arbejde på det tekniske, mandedominerede område. Det, at vi har fået arbejdsgiverne til at anerkende den urimelighed, gør, at jeg har en tro på, at vi kan bygge videre på det. Skal der rettes op på det her problem med ligeløn for alvor, så skal der flere penge til end dem, vi har skaffet her. Det vil tage rigtig lang tid igennem forhandling. Så vi håber, at politikerne på Christiansborg vil tage det her samfundsproblem mere alvorligt, når vi selv har taget det første skridt, sagde Benny Andersen.

– Jeg kan love jer, at sagen ikke er slut endnu. Vi vil rejse den over for Folketinget. Det arbejde er allerede i gang. Vi har haft et samarbejde med Sundhedskartellet, BUPL og FOA om netop det her, og det arbejde fortsætter vi med nu, sagde han.

6) Mange har efterspurgt, at problematikken omkring ufrivilligt deltidsansatte bliver løftet ind i OK-forhandlingerne. Hvordan er det gået med det?

– Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde fået mere håndfaste greb om det med ufrivillig deltid, end vi har fået. Det hænger sammen med, at de helt store spørgsmål om løn og frokostpause osv. blev temaet i Forligsinstitutionen, og så var der ikke tid til nogle af de andre ting, vi gerne ville have brugt tid på. Men jeg vil dog sige, at vi er blevet enige om at have et øget fokus på fuldtidskultur på arbejdspladserne. Det er rigtig vigtigt, at vi har fået det, og det værktøj vil vi som fagforening bruge offensivt i den kommende overenskomstperiode, sagde Benny Andersen.

7) Det der privatlønsværn kan være svært at forstå. Hvorfor er det så afgørende, at det er blevet fjernet?

– Det betyder meget for anerkendelsen af den offentlige sektor. Man skal ikke bevæge sig længere end syd for grænsen, til Tyskland, før vi kan finde et eksempel på, at den offentlige sektor er et andenrangs arbejdsmarked. Privatlønsværnet, som blev indført i 2015, betød, at hvis lønudviklingen på det offentlige område gik hurtigere end på det private, skulle de offentligt ansatte betale forskellen tilbage med 100 pct. Men hvis udviklingen gik hurtigere på det private, ville de offentligt ansatte kun få 80 pct. af stigningen. Det skabte ubalance mellem lønudviklingen på det private og det offentlige arbejdsmarked, og det er ikke rimeligt, sagde Benny Andersen.

– Med afskaffelsen af privatlønsværnet er vi gået tilbage til den gamle reguleringsordning, som betyder, at de offentligt ansatte kun skal betale 80 pct. af forskellen tilbage – og ikke 100 pct. som før – hvis lønudviklingen på det offentlige område går hurtigere end på det private. Dermed er balancen genvundet.

– Det er helt afgørende. Hvis vi ikke havde gjort noget ved det denne gang, så skulle I bare se, hvilke krav vi var blevet mødt med i 2021, sagde Benny Andersen.

8) I forhold til spisepausen – hvad betyder det, at vi er blevet betrygget omkring den? Ændrer det noget ved retten til at have en pause?

– Nej, det ændrer ikke på noget. Vi har fået garanti for, at retten til spisepause forbliver uændret, og den fortsætter, som den hele tiden har været. Man har ret til 29 min., men man skal stå til rådighed. Man skal blive på matriklen, når man har pause. Men vores tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter bliver nødt til at have fokus på, om vi holder den pause, eller om vi arbejder i den pause. Nogle gange kan det ikke lade sig gøre at gå ind i et andet rum og spise sin mad. Men det er vigtigt for vores medlemmer, at vi tager pausen alvorligt og snakker om rammerne for den ude på de enkelte arbejdspladser. Det er oplagt, at der, hvor der er problemer med at få den holdt, skal man forholde sig til det. Vi har kredse, som gerne hjælper til med at understøtte det arbejde, sagde næstformand i Socialpædagogerne Verne Pedersen.  

– Helt kort kan man sige, at den spisepause vi havde i går, den har vi også i dag og i morgen. Hvis bukserne hang lidt løst før, så har vi fået livrem på, så de sidder, som de skal, tilføjede Benny Andersen.

9) Kompetencefondene, som man har kunnet søge støtte til efter- og videreuddannelse fra – er der pillet ved dem?

– Fondene fortsætter, som de har gjort hidtil. Vi skal inden udgangen af 2018 aftale kriterierne for kompetencefondene. Måske er tiden løbet fra, at man kun kan få støtte til diplomuddannelse, så det kan være, vi skal have det ændret. Også puljen ’Ufaglært til Faglært’, som medlemmerne har kunnet søge støtte fra til at tage en meritpædagoguddannelse, fortsætter i næste overenskomstperiode, sagde Verne Pedersen.

10) PFF’erne har ingen arbejdstidsaftale. Er der sket noget på det punkt?

Det arbejde fortsætter vi med. Det er endnu ikke afsluttet. Aftalen var i Forligsinstitutionen, at alt der handlede om andet end løn – det blev vi nødt til at udskyde, fordi der simpelthen ikke var tid nok, sagde Verne Pedersen.  

11) Familieplejerne arbejder stadigvæk uden overenskomst. Hvad kommer der til at ske med det?

Vi har hele tiden meldt ud, at vi vil rigtig gerne vil lave en aftale for familieplejerne, og det starter vi med, når de her OK-forhandlinger er slut. Vi har allerede taget de første forberedende skridt. I satspuljeaftalen for 2018 blev det skrevet ind, at der skal laves en honoreringsaftale for familieplejere. Vi synes jo, det ville være det bedste, at vi laver en aftale med KL, så det ikke er Folketinget, der skal fastsætte et aflønningssystem. Derfor gør vi alt, hvad vi kan, sagde Verne Pedersen.

Spørgsmål til musketereden og samarbejde mellem fagforbundene: 

1) Hvad skal man som TR svare de medlemmer, som spørger, om I var med til at bryde musketereden?

– Det var vi ikke. Nu kommer der en lidt lang forklaring, men det er nødvendigt, tror jeg. Da vi udtog kravene, havde vi et krav omkring ligeløn, akademikerne havde noget om spisepause, HK havde noget om seniorordninger, og lærerne havde et krav om arbejdstid. I stedet for at stille dem hver især, så valgte vi at stille dem sammen. Til OK-forhandlingerne sagde vi, at vi går ikke i gang, før lærerne er kommet i gang med reelle forhandlinger om arbejdstiden. Senere blev samtlige organisationer enige om et konfliktgrundlag. Det handlede om løn. Vi skulle have en reallønsforbedring og parallel lønudvikling – og så hjælper vi med at bakke op om andre knaster som seniorrettigheder, arbejdstid, spisepause mv.

– Da vi sidst i april kunne se, at vi kunne få konfliktgrundlaget opfyldt, nemlig spørgsmålet om lønnen, så sagde vi til de andre organisationer, at vi kan og vil ikke sende vores medlemmer i konflikt på et andet grundlag. Derfor lavede vi en aftale på regionernes område. Det var ikke et brud på musketereden, for den var opfyldt. Aftalen med regionerne var efter min bedste vurdering det, der gjorde, at der kom en aftale på alle områder – også for lærerne.

2) Hvordan er sammenholdet blandt fagforeningerne i dag? Kan de uenigheder, der opstod under forhandlingerne, blive en udfordring fremadrettet?

– Først og fremmest vil jeg bede alle her og alle andre om at huske, hvad der har været helt afgørende ved den her OK-fornyelse. Det er sammenholdet. Det er det, der har bragt os hertil. Vores forskelligheder skal ikke skygge for det sammenhold, der har været. Der har været mange følelser i spil, og det forstår jeg også godt. Jeg har selv modtaget en hundelort i min postkasse, hvor der stod ’hilsen lærerne’, og jeg har set en af de andre forbundsformænd blive spyttet i ansigtet ude foran Forligsinstitutionen. Men bottom line er, at når alt det er sat til side, så har vi fået et resultat, som kun er blevet til noget, fordi der har været en flot opbakning. Hvis vi ikke kommer styrket ud af det her som fagbevægelse, så skal vi kigge os selv i spejlet. For det skal vi, sagde Benny Andersen.

3) Undervejs i forhandlingerne virkede det, som om nogen mente, at konflikt ville være et bedre alternativ til en forhandlet løsning. Kunne en konflikt have gavnet fagbevægelsen?

– Nej. Når nu vi kunne få det bedste resultat i 10 år og få opfyldt de krav, vi gik ind med, skulle vi så spekulere i, at et regeringsindgreb ville give et bedre resultat? Prøv lige at forestille jer at stå i en situation, hvor I skal i konflikt, selvom vi har fået det, vi bad om, og så kommer der et regeringsindgreb, som ikke giver en bedre aftale. Så ville mange spørge, hvad pokker skal vi så bruge fagforeningerne til? sagde Benny Andersen.

4) Da I valgte at lukke en aftale med regionerne, før de andre områder havde forhandlet færdigt – det synes jeg var dårligt kammeratskab over for de andre, vi har forhandlet med. Hvad vil du sige til det?

– Situationen var, at vi valgte at sige til de andre, at hvis vi ikke gør det her, så bliver der konflikt. Vi vil og kan ikke acceptere konflikt, når vi har fået opfyldt vores krav til forhandlingerne. Efter min bedste vurdering, så er det bare sådan, at det var det, der gjorde udslaget i forhold til at få et gennembrud på de andre områder også.

5) Er I bekymrede for, om solidariteten kan genskabes på ny, når fortællingen har været musketereden om lærernes arbejdstidsaftale? Er I bekymrede for, om lærerne vil bakke os op, hvis vi har et særligt krav næsten gang?

– Jeg lytter meget til, hvad Anders Bondo siger (formand for Danmarks Lærerforening, red.). Og han mener ikke, vi er løbet fra noget. Det resultat, der er kommet ud af det her for lærerne, er tænkt ud af lærernes hoveder. Det er dem, der har bragt det ind til forhandlingsbordet. Jeg anerkender, at der er lærere, der ikke er glade for den aftale. Men jeg mener, det er en klog aftale, og jeg mener ikke, at vi har svigtet lærerne på nogen måde. Vi stod tværtimod sammen med lærerne og udskød alle andre forhandlinger, så de kunne få gang i forhandlingerne med KL om en ny arbejdstidsaftale, sagde Benny Andersen.

6) Hvis lærerne stemmer nej til deres aftale, hvad sker der så med Socialpædagogernes aftale?

Hver enkelt organisation stemmer for sig. Der er altså ikke sammenkædning mellem afstemningerne. Så hvis lærerne stemmer nej, og alle andre stemmer ja, så er det kun lærerne, der skal i konflikt. OK-aftalerne kan træde i kraft på alle andre områder, hvor medlemmerne samlet stemmer ja.

Dog kan vores lærere også ende i konflikt, hvis lærerne stemmer nej. Hvis den situation opstår, så skal vi aftale, hvor mange af vores lærere, der skal udtages til konflikt.