Strengere straf af ledige er en ommer
I nyt politisk udspil strammer regeringen skruen over for dem, der selv siger jobbet op, ligesom ledige skal være villige til at pendle længere. Det nytter ikke at straffe ledige, lyder reaktionen fra formanden for Socialpædagogernes a-kasse
Hvis du siger dit job op uden en ’gyldig grund’, får du først dagpenge efter seks uger og ikke efter tre uger, som tilfældet ellers er i dag. Takker du nej til et jobtilbud, får du også seks ugers karantæne fra dagpengene. Og så skal du være klar på at tage job i ’hele Danmark uanset den daglige transporttid’.
Sådan lyder tre af en lang række initiativer i et nyt udspil fra regeringen, der skal sikre kvalificeret arbejdskraft i hele landet.
– Det handler om ret og rimeligt. Hvis man får en offentlig ydelse, som det jo også er at være en del af dagpengesystemet, så synes jeg ikke, vi kan tillade, at folk ikke tager de job, de får tilbudt, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) til DR.
Udspillet kommer som reaktion på, at økonomien ifølge Det Økonomiske Råd buldrer derudaf, ligesom tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at antallet af faggrupper, hvor der er omfattende mangel på arbejdskraft, er på det højeste i ti år. Derfor er der akut brug for hænder, forklarer ministeren.
Man kommer ikke i arbejde af at miste sin forsørgelse. Vi har tværtimod brug for, at ledige har fuldt fokus på at komme i job igen ved at have overskud til at søge de job, de er kvalificerede til.
Michael Madsen, formand for Socialpædagogernes a-kasse
Sanktioner hjælper ikke
Udspillet består af i alt 20 initiativer. Og det lægger sig i slipstrømmen på en hel stribe af politiske tiltag de senere år, hvor man forsøger at motivere folk til at komme ud på arbejdsmarkedet ved at ramme dem på pengepungen – fx ved hjælp af økonomiske sanktioner, karensdage og sænkede dimittendsatser. Men den tilgang giver Michael Madsen, der er forbundskasserer i Socialpædagogerne og formand for a-kassen, ikke meget for.
– Man kommer ikke i arbejde af at miste sin forsørgelse. Vi har tværtimod brug for, at ledige har fuldt fokus på at komme i job igen ved at have overskud til at søge de job, de er kvalificerede til. Det overskud sikrer vi med god vejledning, ikke økonomisk usikkerhed, siger han og fortsætter:
– Vi har desuden ikke erfaring for, at vores medlemmer siger deres job op i flæng. Der ligger som regel grundige overvejelser bag en opsigelse – uanset om årsagen efterfølgende kan defineres som en ’gyldig grund’ i lovens forstand.
Regeringsudspil skal sikre kvalificeret arbejdskraft
Regeringsudspillet består af i alt 20 initiativer. Centrale forslag i udspillet er:
- Flere kontanthjælpsmodtagere visiteres som jobparate.
- Kontanthjælpsmodtagere omfattes af den regionale uddannelsespulje.
- 10 mio. kr. til at opkvalificere kontanthjælpsmodtagere til job i transportbranchen.
- 20 mio. kr. til at ansætte uddannelsesambassadører i 20-30 kommuner, der skal øge kendskabet til uddannelsesløft.
- Skærpede sanktioner for dagpengemodtagere ved selvforskyldt ledighed og manglende rådighed.
- Skærpede krav til dimittenders geografiske mobilitet.
- 25 mio. kr. til at styrke jobcentrenes service til virksomheder.
Ude af proportioner
Som det er i dag, kan ledige med en mellemlang eller lang videregående uddannelse blive stillet over for særlige krav om at rejse langt efter et arbejde, som det ellers kan være svært at få besat. Men står det til regeringen, skal alle ledige fremover tage stillinger i ’hele Danmark uanset den daglige transporttid’ – dog under hensyn til de familiemæssige forhold, ligesom den jobsøgende ikke kan tvinges til at flytte.
Her skyder regeringen imidlertid også forbi målet, mener Michael Madsen.
– Problemet med manglende arbejdskraft og rekrutteringsudfordringer gælder kun nogle brancher og primært specifikke faggrupper. Derfor er et skærpet krav til de lediges mobilitet helt ude af proportioner med de faktiske behov på arbejdsmarkedet, siger han.
Udspillet skal forhandles med partierne bag beskæftigelsesreformen, da det delvist er finansieret gennem bevillinger derfra. Samlet foreslår regeringen at bruge 100 millioner kroner i år og 50-60 millioner kroner i årene fremover på initiativerne i udspillet. Og der er da også positive takter i det politiske udspil, tilføjer Michael Madsen.
Bl.a. ønsker regeringen at styrke kommunernes indsats i forhold til at opkvalificere kontanthjælpsmodtagere og at udvide rammerne for, at ufaglærte dagpengemodtagere kan gå i gang med en faglært uddannelse i deres ledighedsperiode. Samtidig foreslår regeringen at forlænge trainee-ordningen for dimittender, foreløbig frem til udgangen af 2019.
– Det glæder mig, at regeringen anerkender behovet for at satse på opkvalificering for at få flere i beskæftigelse. Og jeg håber, at trainee-ordningen på sigt bliver gjort permanent. Men de positive takter opvejer ikke, at ledige endnu en gang skal stå for skud, når regeringen indfører flere krav og straffe, siger Michael Madsen.