Vikarerne står bagest i køen
Konsekvenserne ved at være vikar i det offentlige er ifølge to arbejdsmarkedsforskere ikke så få. Fx er der høj risiko for, at man hverken får pension eller løn under sygdom, og at man står uden for kollegernes sociale og faglige fællesskab
Der kan bestemt være fordele ved at være ansat som vikar. Ansvaret hviler ikke lige så tungt på dine skuldre, du kan få erfaring fra flere forskellige arbejdspladser, og du har måske mere frihed end i en fast stilling. Men der er ingen tvivl om, at vikarjobbet har en mørk bagside. Især for dem, som er det af nød, fordi der ikke er andet at få.
Sådan lyder det fra to arbejdsmarkedseksperter, som forsker i såkaldte ‘atypiske ansættelser’, der dækker over vikariater, deltidsjob, midlertidige ansættelser, nultimerskontrakter osv.
– Problemerne for de her mennesker er de rettigheder, de ikke får. Det er lige fra løn under sygdom og den 6. ferieuge til arbejdsmarkedspension. Der er betydeligt færre af de atypisk ansatte, som har de rettigheder, end der er blandt de fastansatte, siger professor og arbejdsmarkedsforsker ved Syddansk Universitet Steen Scheuer, som i 2017 udarbejdede en rapport for LO om atypisk beskæftigelse i Danmark.
Her peger han også på, at vikarer, midlertidigt ansatte og andre i atypiske stillinger har større risiko for at blive ledige, og mange ser deres økonomiske situation som uforudsigelig og usikker. Desuden får færre atypisk ansatte tilbudt kurser og efteruddannelse, og flere føler, at de ikke kan udnytte deres kompetencer til fulde. Færre har indflydelse på deres arbejde, og færre føler sig som ‘en af os’ – en del af arbejdspladsens fællesskab.
Det er jo egentlig for galt, at lige præcis den offentlige sektor i den grad betjener sig af den type ansættelsesforhold
Steen Scheuer, professor og arbejdsmarkedsforsker, Syddansk Universitet
Ifølge Steen Scheuer er den offentlige sektor ‘værst’, når det handler om de atypiske ansættelser. 29 pct. af de offentligt ansatte er vikarer, har midlertidige stillinger, er deltidsansatte eller lignende, mens det i det private er 22 pct.
– Det er jo egentlig for galt, at lige præcis den offentlige sektor i den grad betjener sig af den type ansættelsesforhold. Vi mener og antager, at den offentlige sektor har det mest velordnede arbejdsmarked, hvor underbetaling osv. ikke finder sted. Men her ser vi et eksempel på, at det offentlige udnytter en svag gruppe, lyder det.
Blandt Socialpædagogernes medlemmer er det 18 pct., som ifølge Steen Scheuer er ansat som fx vikarer eller i midlertidige stillinger. Det handler ifølge professoren om, at de fleste vikarer er ufaglærte eller uden uddannelse, og det gør Socialpædagogernes medlemmer mindre udsatte.
Er det sådan, at de her meget midlertidige ansættelser på sigt fører til fastansættelse? Eller er det bare en måde at fastholde billig og fleksibel arbejdskraft på?
Janne Gleerup, arbejdsmarkedsforsker, Roskilde Universitet
Rimeligt eller ej
Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Roskilde Universitet Janne Gleerup ser andelen af atypisk beskæftigede ud til at være under udvikling på det danske arbejdsmarked. Om det er positivt eller negativt, kommer meget an på konteksten og baggrunden for at bruge vikarkraft:
– Det, der er vigtigt fra et fagforeningsperspektiv, er at se på, hvordan mønstrene er inden for fx det socialpædagogiske område. Er det sådan, at de her meget midlertidige ansættelser på sigt fører til fastansættelse? Eller er det bare en måde at fastholde billig og fleksibel arbejdskraft på?
Hun har i ældreplejen og på universiteterne set eksempler på, at der bliver kørt med en fast undernormering, hvor hullerne systematisk lappes med løst ansatte. Det er den tendens, som også er blevet tydelig på det socialpædagogiske område i forbindelse med etablering af nødberedskaber under en evt. konflikt.
– Det er en praksis, som lynhurtigt kan udvikle sig og blive til en ‘sådan gør vi her’-måde at løse problemerne med undernormering på. Spørgsmålet er, om man fra arbejdstagerside synes, det er en rimelig udvikling på arbejdsmarkedet, siger Janne Gleerup.