KRAP gør en positiv forskel
KRAP-metoden er god til at fastholde færdigheder hos voksne med udviklingshæmning og betyder færre konflikter, viser evaluering, der ledsages af en række konkrete værktøjer til botilbud, der vil indføre metoden
Man kan ikke flytte sig derfra, hvor man ikke er, så hvis man som socialpædagog vil flytte noget, skal man bygge mennesker op bid for bid. Og det kræver, at man gør sig umage med at forstå den andens situation, før man griber til handling. Pædagogen skal se sig selv som en pædagogisk håndværker.
Sådan sagde hovedarkitekten bag KRAP-metoden, Lene Metner fra PsykologCentret, til dette blad i et interview om metoden for fem år siden. Det var fem år efter, at hun i 2008 udgav grundbogen om metoden, og nu har Socialstyrelsen fået evalueret brugen af metoden i det socialpædagogiske arbejde med voksne med udviklingshæmning.
KRAP står for Kognitiv Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, og anvendes metoden systematisk, er den et godt redskab i arbejdet med at understøtte borgeren og fastholde de praktiske færdigheder i hverdagen på et botilbud, viser evalueringen.
KRAP kan bruges i forhold til en række borgergrupper, men nu er en udgave særligt målrettet voksne med udviklingshæmning i længerevarende botilbud afprøvet i fem kommuner i et fire år langt projekt.
Værktøjer klar til brug
Det har gavnet borgerne på en række områder, og det har betydet færre konflikter i hverdagen, viser evalueringen.
De borgere, der har modtaget KRAP-indsatsen, er i højere grad end kontrolgruppen i stand til at fastholde deres funktionsniveau, når det gælder praktiske færdigheder, hedder det fra Socialstyrelsen. Og de bedste resultater er opnået på de botilbud, der har holdt fast i metoden og brugt den mest konsekvent.
Det har hos dem ført til mindre problemskabende adfærd, mindre uro og færre konflikter med borgeren – noget som medarbejderne i undersøgelsen vurderer skyldes, at de via metoden har lavet en systematisk afdækning af årsagerne til borgernes frustrationer.
Desuden viser evalueringen, at det har haft stor værdi for medarbejderne, at de via de fælles uddannelsesforløb har fået styrket det fælles faglige sprog og det pædagogiske fokus.
Og prisen? Ifølge evalueringen har indførelsen af KRAP betydet en beskeden ekstra udgift på 0,3 time om ugen pr. borger. Det svarer til 135 kr. pr borger.
Evalueringen af KRAP-indsatsen er gennemført for satspuljemidler, og sammen med den udgiver Socialstyrelsen en metodebeskrivelse, en manual og en implementeringsguide, som gør det let for andre botilbud at tage metoden til sig.