icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
leder

Rammerne skal på plads

OK18 er ovre, og vi skal nu for alvor fortsætte arbejdet med familieplejernes vilkår. Som vi før har meldt ud, har indsatsen omkring familieplejernes ansættelsesvilkår været udskudt til efter overenskomstforhandlingerne var afsluttet.  Heldigvis hører vi nu nye toner fra KL, som har indrømmet, at den vederlagsmodel, vi har i dag, er uhensigtsmæssig. De sender den til syn, har de sagt. Hvad det præcis indebærer ved vi ikke, men der er lige nu en åbning, som vi ikke har oplevet før.

Jeg arbejder på, at denne åbning skal munde ud i en gensidig aftale med KL. Men vi ved også, at der skal oparbejdes en tillid, når der skal laves en aftale mellem to parter – tillid til og forståelse for hinanden. Det er derfor en proces, der tager tid. Men vi arbejder stille og roligt fremad, og vi vil selvfølgelig holde jer løbende orienteret, når der sker noget nyt.

Ordentlige løn og arbejdsvilkår for jer er med til at skabe stabilitet omkring anbringelsen både for jer og børnene. En anden forudsætning for en god anbringelse, er tryghed og kontinuitet. Derfor ser vi også gode muligheder i det forslag, der er kommet fra socialminister Mai Mercado om processen, når forældre rejser sag om at få deres barn hjem. I dag er det sådan, at allerede dagen efter, at de biologiske forældre har fået afslag på at få deres anbragte børn hjem, kan de søge igen. Det nye forslag går ud på, at det ikke skal være muligt at genoptage sagen, medmindre der er helt nye oplysninger, eller der er nyt, som gør, at det bliver relevant at tage en sag op.

Hos Socialpædagogerne er vi enige langt hen af vejen. Børnene har brug for tryghed, stabilitet og mest af alt kontinuitet. Derfor er det ikke smart, at sager kan køre i ring, så det dermed konstant er usikkert, hvad der skal ske med barnet. Og set ud fra det synspunkt kan ministerens forslag være ganske fornuftigt.

Når børn anbringes uden for hjemmet, så skal myndighederne altid tage udgangspunkt i barnets tarv – og det er blandt andet, at der er ro, tryghed og stabilitet omkring barnet. Derfor kan det være nødvendigt, at forældrene får at vide, at de ikke skal starte en stressende sag op, med mindre der er sket væsentlige ændringer enten hos dem eller hos barnet.

Samtidig må vi ikke glemme forældrene. Det er rigtig vigtigt, at forældrene får den hjælp, de har brug for. Anbragte børn bekymrer sig meget over deres familier, og vi ved, at anbringelserne uden for hjemmet ganske enkelt bliver bedre og mere succesrige, hvis børnene har kontakt til familien eller i det mindste får viden om, hvordan det går dem. Derfor skal forslaget følges af indsatser overfor forældrene.

Det har selvfølgelig også konsekvenser for jeres arbejde, når biologiske forældre igen og igen søger om hjemtagelse af deres barn. Både fordi barnet kan opleve en loyalitetskonflikt mellem jer og de biologiske forældre, og dette kan resultere i, at barnet har svært ved at falde til hos jer. Og også fordi det skaber usikkerhed i forhold til jeres arbejdsopgave. At der er stabilitet i anbringelsen gavner hele vejen rundt, i særdeleshed for barnet, men også så I har kendskab til jeres arbejdsopgave fremadrettet. Det giver en ro, så I kan løse omsorgsopgaven bedre.  

Verne Pedersen, Socialpædagogernes næstformand

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familieplejere, Børn og unge