icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
RB_socialpsykiatri.jpg
Medlemsundersøgelse

Social­psykiatrien skriger på et løft

Borgerne er blevet mere komplekse, og de udskrives for tidligt. Der er et stort behov for en øget specialisering – og der bliver sparet på området. Sådan lyder konklusionerne i en ny medlemsundersøgelse blandt socialpædagoger i socialpsykiatrien

Når regeringen efter sommerferien forventes at fremsætte en ny, samlet plan for at styrke psykiatrien, er det helt afgørende, at socialpsykiatrien får et løft.

Sådan har budskabet lydt længe fra Socialpædagogerne, og nu bekræfter en medlemsundersøgelse foretaget blandt socialpædagoger, der arbejder med borgere med sindslidelser, at der reelt er et stort behov for at løfte kvaliteten i socialpsykiatrien.

Ud af de medlemmer, der har deltaget i undersøgelsen, arbejder knap tre ud af fire med mennesker med sindslidelser og et samtidigt misbrug. Og netop denne gruppe borgere er en af de helt store udfordringer.

Sammenlignet med for to år siden svarer to ud af tre i undersøgelsen, at de i dag møder flere borgere med misbrug samt flere borgere, der har flere end én diagnose.

Samtidig svarer knap halvdelen, at de oplever flere borgere med svære psykiske lidelser samt truende adfærd.

– Det er jo en udvikling, vi har set længe – at borgerne bliver mere syge og får flere og flere problemer. Derfor er det så utrolig vigtigt, at tilbuddene hele tiden flytter sig, så de er gearet til de målgrupper, de møder. For hvis ikke tilbuddet matcher målgruppen, går det ud over det menneske, der har brug for hjælp – og det bliver en belastning for medarbejderne og det psykiske arbejdsmiljø, siger næstformand i Socialpædagogerne Verne Pedersen.

Selvom socialpædagoger er dygtige, godt uddannede og ofte har mange års erfaring, så har de brug for at blive kompetenceudviklet i takt med, at målgruppen ændrer sig og bliver mere kompleks

Verne Pedersen, næstformand, Socialpædagogerne

Behov for kompetenceløft
Med en større bredde og kompleksitet i borgernes diagnoser er der derfor et massivt behov for, at kommunerne får løftet den socialpsykiatriske behandling, så den kan imødekomme de behov, som borgere med flere og sværere diagnoser og et samtidigt misbrug har.

I undersøgelsen vurderer ca. halvdelen af deltagerne, at de i høj eller meget høj grad har de nødvendige faglige kompetencer til at håndtere udviklingen i målgruppens profil. Men der er brug for yderligere kompetenceudvikling.

Således svarer 35 pct., at de i ringe grad eller slet ikke oplever, at de og deres kolleger modtager kompetenceudvikling. Og blandt de socialpædagoger, der arbejder med mennesker med sindslidelse og et samtidig misbrug, svarer godt 60 pct., at de i høj eller meget høj grad oplever, at der på deres arbejdsplads er behov for en øget specialisering.

– Prøv at forestille dig en læge, der pludselig skal lave noget helt andet end det, han har lavet i ti år. Mon ikke den læge vil blive kompetenceudviklet, lyder spørgsmålet fra Verne Pedersen, som dermed pointerer, at der er behov for et kompetenceløft inden for socialpsykiatrien:

– Selvom socialpædagoger er dygtige, godt uddannede og ofte har mange års erfaring, så har de brug for at blive kompetenceudviklet i takt med, at målgruppen ændrer sig og bliver mere kompleks. Vi kan jo se det, hver gang vi holder en konference, at medlemmerne suger til sig af ny viden og input. Man nedprioriterer simpelthen det sociale område, hvis ikke man sørger for at udvikle medarbejdernes kompetencer.

Kort om undersøgelsen

Medlemsundersøgelsen om socialpsykiatrien 2018 er sendt ud til tilfældigt udvalgte medlemmer, der arbejder med borgere med sindslidelser. Ud af 961 medlemmer har i alt 220 gennemført, svarende til 23 pct. 

Blandt undersøgelsens resultater er:

  • 65 pct. svarer, at de i dag arbejder med flere, nye målgrupper/diagnoser på deres arbejdsplads.
  • 61 pct. svarer, at de i høj eller meget høj grad oplever, at der på deres arbejdsplads er behov for en øget specialisering i forhold til at kunne håndtere mennesker med en sindslidelse og et samtidigt misbrug.
  • 64 pct. svarer, at de er enige eller meget enige i, at der bliver sparet på deres område.
  • 48 pct. vurderer mulighederne for at indskrive en borger, der har behov for det, i hospitalspsykiatrien som negative.
  • 48 pct. oplever, at de borgere, de modtager fra hospitalspsykiatrien, ikke er klar til at blive udskrevet.

Ikke klar til at blive udskrevet
En anden problemstilling, de adspurgte medlemmer påpeger, er overgangen fra hospitalspsykiatrien til socialpsykiatrien. En stor del af deltagerne i undersøgelsen arbejder på tilbud, der samarbejder med hospitalspsykiatrien. Og selvom de i en hvis udstrækning vurderer samarbejdet positivt, er der tydelige udfordringer. Fx oplever knap halvdelen, at de borgere, de modtager fra hospitalspsykiatrien, ikke er klar til at blive udskrevet.

En tendens, der for nylig blev bekræftet af Lægeforeningen i en ny undersøgelse. En rundspørge blandt psykiatere afdækkede i april, at næsten seks ud af ti voksenpsykiatere mindst én gang om ugen oplever at måtte udskrive en patient, som ikke er færdigbehandlet.

– For igen at sammenligne med det somatiske, så kan man jo ikke forestille sig en kræftpatient få beskeden, at ‘nu får du halvdelen af den behandling, der skal til – resten må andre tage sig af’. Men det er desværre det, vi alt for ofte byder de mennesker, der udskrives for tidligt fra psykiatrien. Og det er et kæmpe problem, siger Verne Pedersen.

Vi ved, at det på mange arbejdspladser fungerer, og at man lykkes med indsatsen. Men jeg bliver naturligvis bekymret, når vores medlemmer oplever, at samarbejdet i overgangsperioden ikke fungerer

Verne Pedersen, næstformand, Socialpædagogerne

Savner glidende overgang
Hun hæfter sig også ved, at knap en tredjedel af deltagerne i undersøgelsen vurderer mulighederne for at sikre borgeren en glidende overgang fra hospitalspsykiatrien til deres tilbud som negative – og knap halvdelen svarer, at de mangler den fornødne information til at sikre borgerne en god overgang til deres tilbud, når de udskrives.

– Vi ved, at det på mange arbejdspladser fungerer, og at man lykkes med indsatsen. Men jeg bliver naturligvis bekymret, når vores medlemmer oplever, at samarbejdet i overgangsperioden ikke fungerer. Derfor skal vi ikke kun tale om flere pladser i hospitalspsykiatrien, men også om at sikre bedre kapacitet i socialpsykiatrien. For det er i socialpsykiatrien, vi har muligheden for at hjælpe borgeren og forhindre, at de bliver så syge, at de skal indlægges, lyder det fra Verne Pedersen.

Også den omvendte vej – når borgerne skal indskrives i hospitalspsykiatrien – oplever mange socialpædagoger udfordringer. Således svarer knap hver anden i undersøgelsen, at de oplever, at det er svært at indskrive borgere, der har behov for det, i hospitalspsykiatrien.

Endelig giver knap to ud af tre socialpædagoger i undersøgelsen udtryk for, at de oplever, at der bliver sparet på deres arbejdsområde. Blandt dem, der har uddybet årsagen til besparelserne, fremhæver to ud af tre, at det skyldes generelle besparelser i kommunen, mens godt hver femte fremhæver prioriteringer, drift og effektiviseringshensyn fra kommunens side.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Marginaliserede, Sindslidelser, Arbejdsmiljø