Sygemeldingen smitter hele teamet
Ensidig fokusering på en sygemeldt kollega kan skygge for den belastning, teamet ofte står tilbage med. Hvis ikke lederen reagerer hurtigt kan det, der startede som sygefravær, vokse og blive til et team ude af balance, siger eksperter
Naturlig menneskelig omsorg tilfalder som hovedregel den sygemeldte kollega på enhver ordentlig arbejdsplads. Og et team bliver vel først et rigtigt team, når det ligger underforstået i den kollektive selvforståelse og i tilspidsede situationer, at ‘vi har hinandens ryg’.
Ikke desto mindre er belastningen, som en sygemelding kan påføre et team, til at tage og føle på.
I første omgang når en kollega begynder at arbejde på halv kraft. I anden omgang når sygemeldingen kommer. Og i tredje omgang når kollegaen vender tilbage til jobbet på skånsomme vilkår.
Fokuseringen på den sygemeldte medarbejder er forståelig. Men den må ikke blive ensidig, for det koster på det psykiske arbejdsmiljø, hvis man glemmer kollegerne, mener stressekspert Camilla Geisler Ritzau. Hun har skrevet speciale på RUC om de udfordringer, som kollegerne oplever i forbindelse med sygefravær.
– Min erfaring er, at mange ledere er helt på bar bund, når det gælder det pres, en sygemelding kan lægge på et team, konstaterer hun.
– Der kan være alle mulige svære følelser på spil, som risikerer at gå i selvsving, hvis der ikke bliver taget hånd om dem tidligt i forløbet. I den reorganisering af arbejdet, som er nødvendig, er det så vigtigt, at lederen ser og kommunikerer med alle i teamet, siger Camilla Geisler Ritzau.
Alt imens man arbejder flittigt og kontinuerligt på at eliminere de årsager, der kan være til sygemeldinger, er det nemt at overse teamets udfordringer
Lone Bahnsen, leder, Landsbyen Sølund
Lederen kigger én vej
Det ligger ikke bare i arbejdskulturen at vende næsten al opmærksomheden mod den sygemeldte. Lederuddannelserne er også ensidige, når det gælder redskaber til at håndtere presset på kollegerne, fortæller Lone Bahnsen, der er leder i Landsbyen Sølund:
– I fagprofessionelle kredse og på uddannelserne er der stor fokus på sygefravær, men det er meget individ-orienteret og går udelukkende på den sygemeldte.
Det handler i høj grad også om økonomi. Sygefravær er en af de helt tunge poster på budgettet, og det er enhver socialpædagogisk leder meget bevidst om, påpeger hun.
– Men alt imens man arbejder flittigt og kontinuerligt på at eliminere de årsager, der kan være til sygemeldinger, er det nemt at overse teamets udfordringer, siger Lone Bahnsen.
Mange kan ikke sætte sig ind i, hvad det vil sige at bevæge sig på kanten af et sammenbrud. Derfor kæmper kollegerne ofte med irritation
Camilla Geisler Ritzau, stressekspert
Stress er sværest
Der er stor forskel på, hvordan sygemeldinger bliver modtaget af kolleger, fortæller afdelingsleder i Landsbyen Sølund Ulrik Rasmussen.
– Hvis der er tale om fysisk sygdom, så er der ikke andet end medfølelse på spil i teamet. Det er til at forstå, hvad der foregår. Der vil som regel også være et realistisk tidsperspektiv på, hvor længe ekstrabelastningen kommer til at vare. Og der er i øvrigt ikke noget at gøre ved det. Så de længerevarende fysiske sygdomme, hvor man stille og roligt kan reorganisere sig, er der ro omkring, siger han.
Når det handler om mentale helbredsproblemer, er det sværere. Det kommer tættere på den enkelte kollega, for alle mærker jo stress. Og der er en markant tendens til at se stress som arbejdsrelateret, selvom det jo ofte skyldes ting i privatlivet.
– ‘Kan det også ske for mig’, tænker man. ‘Det her arbejde er også for hårdt’, er måske den næste tanke. ‘Vi har jo sagt det’, kan være det, man som leder får tilbage fra kollegerne, siger Ulrik Rasmussen.
Og det er helt normalt, at mentale helbredsproblemer er de sværeste at håndtere, fortæller Camilla Geisler Ritzau.
– Mange kan ikke sætte sig ind i, hvad det vil sige at bevæge sig på kanten af et sammenbrud. Derfor kæmper kollegerne ofte med irritation. Det kan være irritation over den stressramtes manglende overblik og koncentration: ‘Jamen, det sagde jeg jo til dig i fredags. Og nu har du glemt alt om det’. Men det kan også være frustration og irritation over en ændret social adfærd, siger Camilla Geisler Ritzau.
Typisk får man fire ugers sygemelding, men årsagen er jo ikke et brækket ben, så reelt ved man ikke, hvor lang tid det tager. Det vil sige, at teamet nu skal reorganisere arbejdet i en periode, hvis længde man ikke kender
Camilla Geisler Ritzau, stressekspert
Fortolkninger og uvished
Når det handler om psykiske problemer, har vi svært ved at friholde hinanden fra en vis portion skyld og ansvar, vurderer hun:
– I forvejen fortolker vi hele tiden på hinanden. Men hvis det er synligt for alle, at der er én, som er på vej til et stresssammenbrud, uden at det bliver italesat, hvad der er på færde, så er der ekstra frit løb for fortolkningerne.
– ‘Han kunne også bare have ladet være med at bygge om derhjemme, det skulle jo gå galt’, tænker man måske. Vi har generelt meget svært ved at tale om ting, der handler om vores mentale helbred. I mange tilfælde er det heller ikke nødvendigt at sige så meget, men hvis man helt undlader at sætte ord på, hvordan kollegerne oplever den ændrede arbejdssituation, så inviterer man til et dårligt forløb, siger Camilla Geisler Ritzau
Når den stressramte kollega bliver sygemeldt, bliver den uvished, der som regel er, når det handler om mentale helbredsproblemer, ofte en stressfaktor i sig selv for kollegerne, fortæller hun.
– Typisk får man fire ugers sygemelding, men årsagen er jo ikke et brækket ben, så reelt ved man ikke, hvor lang tid det tager. Det vil sige, at teamet nu skal reorganisere arbejdet i en periode, hvis længde man ikke kender.
Og en af de værste stressfaktorer er uvished om, hvor lang tid noget tager.
– Vi kan klare meget, hvis bare vi kan se en ende på det. Man skal ikke underkende det pres, som kollegerne føler alene på grund af uvisheden, siger Camilla Geisler Ritzau.
Fredags- og mandagssyge giver anledning til mange fortolkninger. Der kan opstå en vrede hos nogle, der oplever, at det er nogle bestemte, som lægger sig syg op ad weekenden
Erik Borring, socialpædagog og TR, Sølund
Klatfravær
En særlig anstødssten blandt kolleger i forbindelse med sygemeldinger er klatfraværet, fortæller TR i Landsbyen Sølund Erik Borring.
– Fredags- og mandagssyge giver anledning til mange fortolkninger. Der kan opstå en vrede hos nogle, der oplever, at det er nogle bestemte, som lægger sig syg op ad weekenden: ‘Jeg kunne da også godt tænke mig en hviledag’.
Og når medarbejdere begynder at sætte spørgsmålstegn ved årsagen til en sygemelding, så er det en lille krise, som man skal tage sig af, mener han:
– Generelt synes jeg ikke, det er i orden, hvis der er for mange meninger i omløb. Hvis lederen har informeret så meget, en leder nu har lov til at informere, så kan det ikke være medarbejdernes opgave at udbrede deres personlige fortolkninger. Heller ikke selvom man har set en sygemeldt kollega nede i Kvickly, siger Erik Borring.
Ulrik Rasmussen pointerer, at der meget vel kan ligge misforståelser bag, når en mistanke om pjæk breder sig.
– Det kan jo være, at kollegaen, som har lagt sig syg op ad en weekend tre gange på et halvt år, i øvrigt ligger i den lave ende med hensyn til sygefravær. Man var bare uheldig at dele vagt med vedkommende lige der, hvor sygedagene lå.
– Nu har jeg som leder tavshedspligt i forhold til at oplyse om andre medarbejderes sygefravær, men derfor kan man godt have som mål at få den slags ting frem i lyset, så de kan blive afmystificerede, siger Ulrik Rasmussen.
Sparring er meget vigtigt for vores medarbejdere. Så hvis de står i svære situationer sammen med nogen, der har langt mindre erfaring, så reagerer de på det manglende modspil
Erik Borring, socialpædagog og TR, Sølund
Alt for beboerne
Reorganiseringen af arbejdsdagen er det mest ømtålelige punkt i Landsbyen Sølund. For sygemeldinger får ofte negative konsekvenser for beboerne, fortæller Ulrik Rasmussen.
– Nogle gange må vi reagere på underbemanding ved at aflyse en svømmehalstur. I ydertimerne bliver vi også sårbare, men vi har jo vores beredskabsplaner. Vores medarbejdere er generelt meget dedikerede over for beboerne. Det strider mod deres overbevisning, at noget skal gå ud over dem. Problemstillingen er helt reel, men kan være svær at håndtere, siger han.
For at professionalisere den form for tilspidsede situationer har man på Sølund overvejet at indføre en grøn zone på dage, hvor der ingen problemer er. En gul, hvor man stadig kan nå det hele med beboerne, hvis der blot slækkes lidt på vasketøjet og rengøringen. Og en rød, hvor man skærer ned over hele linjen til det mest nødvendige.
– Modstanden mod sådan et system kommer fra medarbejderne. Det er for rigidt, er der mange som mener. Og argumenterne er altid, at der skal være fuld fleksibilitet i forhold til beboerne indtil sidste øjeblik, fortæller Erik Borring.
Endnu en udfordring er de vikarer og assistenter, som medarbejderne kommer til at arbejde tæt sammen med, når teamet ‘går under’. Og endnu engang er anstødsstenen det faglige, fortæller han.
– Sparring er meget vigtigt for vores medarbejdere. Så hvis de står i svære situationer sammen med nogen, der har langt mindre erfaring, så reagerer de på det manglende modspil. ‘Jeg kan ikke lave en debriefing på den her baggrund’, er en typisk kommentar.
– Det gælder også, når der er en medarbejder, som vender gradvist tilbage på arbejde. Her går kollegerne også højt op i det faglige perspektiv. ‘Du kan da ikke mene, hun allerede skal arbejde med den beboer’. Så det er ikke nemt at erstatte en erfaren medarbejder, siger Erik Borring.