Små detaljer gør den store forskel
Alle vægge blev brudt ned. Og så er der ellers bygget op fra bunden – med løsninger, der matcher borgerens behov og medarbejderens viden om, hvad der virker. Ny indretning har givet større sikkerhed og trivsel i Aktivitetshuset Havkærparken
Små fleksible enheder med mulighed for at skærme af. Loftlys, der tilgodeser synshandicappede borgere. Mere gangplads, nye halvdøre, indretning med farvekontraster og lydisolering.
I Aktivitetshuset Havkærparken i Tilst uden for Aarhus er det de små detaljer, der gør den helt store forskel. De firkantede bygninger, der før var indrettet med store rum, brede lige gange, glasvægge og en snert af produktionshal, er i dag brudt ned i masser af små enheder. Og lys, lyd, farver, rumdeling og valg af møbler understøtter den borgergruppe, der bruger huset: Voksne med udviklingshæmning og med betydelig og varigt behov for pædagogisk støtte i hverdagen.
– Vi har skabt en hel ny arbejdsplads – men i de oprindelige rammer, hvor stort set kun ydervæggene står tilbage. Alt indenfor er nyt og bygget op helt fra bunden, fortæller socialpædagog Dorte Trier.
I hele processen har arkitekten bag projektet haft en tæt dialog med medarbejderne, ligesom borgerne er blevet inddraget for at høre, hvad de synes er vigtigt.
– Vi har været med til selv at skabe vores arbejdsplads, og vi haft stribevis af tegninger frem og tilbage og været helt nede i de bittesmå detaljer. Vi har tænkt i sikkerhed for medarbejderne og tryghed og overskuelighed for borgerne. Og vi er lykkes med at skabe nogle fysiske rammer, der gør det markant lettere for os at regulere beboerens adfærd i en positiv retning, siger Dorte Trier.
Der skal jo kun en enkelt udadreagerende borger til, for at de andre kører helt op. Derfor er det vigtigt, at hver enkelt borger har mulighed for at trække sig tilbage til sit eget rum
Torben Nygaard Hansen, socialpædagog og AMR, Havkærparken
Brug for et helle
I Havkærparkens oprindelige indretning var det ofte en udfordring, at borgerne havde svært ved at finde ro. Omgivet af store aktivitetsrum, masser af glasvægge, lange gange uden afbræk, fællesrum uden mulighed for afskærmning – og et konstant højt støjniveau.
– Der skal jo kun en enkelt udadreagerende borger til, for at de andre kører helt op. Derfor er det vigtigt, at hver enkelt borger har mulighed for at trække sig tilbage til sit eget rum, og at vi indretter os, så alle har et sted, hvor de kan finde helle og ro, fortæller socialpædagog og arbejdsmiljørepræsentant Torben Nygaard Hansen.
En væsentlig del af løsningen er derfor, at der i dag er langt flere små rum i den store bygning, hvor borgerne kan finde ro – fx når de kommer med bussen fra skolen og lige har brug for et par minutter i entreen, inden de møder fællesskabet. Eller med de nye dobbeltdøre, der åbner op for, at man kan tage et hurtigt kig ud i fællesrummet, før man beslutter sig for, om døren skal åbnes helt.
– Hvis ikke vi giver vores borgere mulighed for afskærmning, er der en stor risiko for, at de bliver udadreagerende. Med vores nye indretning har den enkelte borger hele tiden mulighed for at veksle mellem at være for sig selv og være i fællesskabet, samtidig med at vi som medarbejdere har fået bedre flugtmuligheder, fordi de fleste rum nu er indrettet med to døre, fortæller afdelingsleder Tine Schnejder.