icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
kongres_sal_1128x600.jpg
kongres 2018

Socialpædagogerne holder kongres

Over tre dage i november holder Socialpædagogerne kongres. Her samles 195 kongresdelegerede fra organisationens ti kredse for blandt andet at drøfte visionerne for Socialpædagogernes fremtid

I år er Socialpædagogernes medlemmer i fokus. ’Vi er Socialpædagogerne’ er et projekt, som i løbet af de kommende to år skal undersøge og afprøve ideer til, hvordan Socialpædagogerne bliver et endnu mere værdifuldt og attraktivt fællesskab for socialpædagoger. Et fællesskab, som flere medlemmer har lyst til at engagere sig i.

I den forbindelse er 100 medlemmer inviteret med til at deltage på kongressens temadag, hvor de sammen med de kongresdelegerede skal skyde projektet i gang via en række workshops med ideudvikling og inspiration.
Læs mere om Vi er Socialpædagogerne

Socialpædagogernes øverste myndighed
På kongressen gøres status over de seneste to års arbejde, når formanden fremlægger kongresberetningen. De kongresdelerede har mulighed for at diskutere forbundets politik, som den har formet sig i kongresperioden, og som den skal tegne sig fremover. Som Socialpædagogernes øverste myndighed træffer de kongresdelegerede udover det fremtidige politiske arbejde også beslutninger om blandt andet de politisk valgtes aflønninger, kontingentets størrelse og andre ændringer i forbundets vedtægter.
Læs mere om beslutningsforslagene

Valg til forretningsudvalg
De kongresdelegerede vælger på kongressen, hvem der skal sidde i forretningsudvalget i den kommende kongresperiode, som er to år. I år genopstiller de nuværende forretningsudvalgsmedlemmer Benny Andersen, Marie Sonne, Verne Pedersen og Michael Madsen til posterne.
Læs mere om kandidaterne

Kongressen foregår d. 13. – 15. november på Hotel Nyborg strand. Du kan se programmet og følge hele kongressen live via sl.dk/kongres-2018

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbundsnyheder, Forbund og a-kasse, Kongres