icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
AMR-genre.jpg
Undersøgelse

Hver tredje AMR savner mere faglig viden

Over 30 pct. af Socialpædagogernes AMR’er savner mere uddannelse, viser ny undersøgelse. Socialpædagogernes forbundsnæstformand kalder udviklingen problematisk og efterlyser et større fokus på AMR’ernes faglighed hos arbejdsgiverne

-Jeg får for lidt uddannelse i arbejdsmiljø.

Sådan lød budskabet fra 34 pct. af Socialpædagogernes arbejdsmiljørepræsentanter, der i en stor LO-undersøgelse blev bedt om at liste deres tre største udfordringer i AMR-arbejdet blandt en række valgmuligheder. Her havnede manglen på uddannelse i top tre sammen med manglen på tid og viden om arbejdsmiljølovgivningen.  

Mere præcist angav 30 pct. af AMR’erne, at de ikke vidste nok om arbejdsmiljølovgivningen, mens 45 pct. mente, at mere uddannelse var den vigtigste faktor til at styrke deres position som AMR.

Det udtalte ønske om mere faglig viden kommer ikke bag på Socialpædagogernes forbundsnæstformand Marie Sonne, der mener, at flere arbejdsgivere bør leve op til deres ansvar og klæde AMR’erne ordentligt på:

-Det er arbejdsgiverne, som ofte er kommunerne, der skal tilbyde den fornødne faglige ballast, og det er et ansvar, de skal leve op til løbende. Men vi kan desværre se, at det langt fra er alle, der følger ansvaret til dørs. 

For selvom 95 pct. af de 463 Arbejdsmiljørepræsentanter, der deltog i LO’s undersøgelse, har gennemført den lovpligtige grunduddannelse i arbejdsmiljø, mangler 42 pct. af medlemmerne den supplerende uddannelse. Og det er 42 pct. for mange, mener Marie Sonne:

-Tendensen er problematisk, for arbejdsmiljøet er ikke noget, du lærer at favne på et enkelt kursus. Det er derimod et komplekst område, der ændrer sig løbende. Derfor skal AMR’erne have supplerende uddannelse tilbudt.

Uddannelserne er for generelle
Selv hvis man som AMR har taget det obligatoriske kursus, er det dog ikke en selvfølge, at man føler sig ordentligt fagligt rustet. For på trods af de strenge kvalitetskrav, der indebærer, at kun autoriserede udbydere må stå for undervisningen, finder mange socialpædagoger kurserne for generelle, da man ofte sidder side om side med et mix af andre fagligheder, siger Marie Sonne.

I Kreds Sydjylland kender faglig sekretær Jacob Bøegh udmærket problemet:

-Vi hører typisk fra vores AMR’er, at kommunernes kurser ikke har så meget fokus på de særlige udfordringer, man står over for på det socialpædagogiske område.  

Og så er det så som så med udbyttet, siger den faglige sekretær.

-Medlemmerne fortæller fx, at de ofte er på kursus med folk fra andre forvaltninger, der har større fokus på det fysiske arbejdsmiljø som løfteteknikker og den slags. Så bliver der mindre plads til undervisning i det psykiske arbejdsmiljø, som ellers er et emne, der fylder meget hos vores AMR’er.

Tallene i LO’s undersøgelse vidner da også om, at der er forskel på de typer af arbejdsmiljøproblemer, AMR’erne i de forskellige forbund slås med. Fx udpeger 30 pct. af Socialpædagogernes AMR’er ”Vold, trusler om vold og traumatiske hændelser” som et problem ved det psykiske arbejdsmiljø. Samme problem bliver kun fremhævet hos gennemsnitligt syv pct. af AMR’erne i de øvrige 13 LO- forbund, undersøgelsen har inddraget.  

I Kreds Sydjylland har man, ligesom i flere andre af forbundets kredse forsøgt at løse problemet ved at indføre en miniuddannelse for nyvalgte AMR’er i form af en faglig introdag om arbejdsmiljø i en socialpædagogisk sammenhæng. Her kommer udfordringer som fx vold og trusler på dagsordenen sammen med et særligt fokus på, hvordan AMR kan bruge TRIO-samarbejdet som en medspiller i kampen for det gode arbejdsmiljø.   

Efterfølgende tager Jacob Bøegh kontakt til hver enkelt deltager for at minde dem om, hvordan de kan bruge forbundet.

-For det er ingen hemmelighed, at man som AMR ikke altid føler sig ligeså tæt knyttet til forbundet i det daglige, som tillidsrepræsentanten typisk gør. Derfor er det vigtigt, at de ved, hvor de kan gå hen, og at de oplever, at vi som kreds og forbund er en samarbejdspartner i at skabe et godt arbejdsmiljø.

KL: Tallene er tvivlsomme
Hos Kommuneres Landsforening argumenterer Preben Meier Pedersen, der er chefkonsulent for arbejdsgiverpolitisk center, for vigtigheden af, at arbejdsmiljøuddannelserne favner en bred målgruppe.

-Uddannelsen er standardiseret, fordi den gennem arbejdsmiljøloven skal leve op til nogle specifikke krav. Der er altså nogle elementer, der skal gå igen.

På de supplerende uddannelser er kommunerne til gengæld frie til selv at præge indholdet ved for eksempel at gøre det mere fagspecifikt, tilføjer han.

Selvom mere end 40 pct. af Socialpædagogernes AMR’er angiver, at de ikke har modtaget et supplerende kursus, er Preben Meier Pedersen ikke sikker på, at man kan tage det tal for gode varer.

-Jeg vil ikke tage folks oplevelser fra dem. Men jeg har før hørt ansatte hævde, at de ikke har fået tilbudt en supplerende uddannelse, selvom de faktisk har fået det. Kommunerne kalder det bare ofte noget andet. Nogen inviterer til ’arbejdsmiljødage’, mens andre holder konferencer om arbejdsmiljø, så tilbuddet antager mange forskellige former. Men jeg har ingen grund til at antage, at de ikke lever op til deres ansvar.

Top fem over AMR’ernes største udfordringer

LO har udgivet rapporten ”Arbejdsmiljørepræsentanternes Vilkår” baseret på svar fra 7500 AMR’er fra 14 LO-forbund. 463 af svarpersonerne var organiseret hos Socialpædagogerne.  

Deltagerne blev bedt om at liste de tre største udfordringer ved hvervet som AMR ud fra en liste med ni muligheder. Her er de fem udfordringer, flest satte kryds ved:

  1. At jeg ikke har tid nok til arbejdsmiljøarbejdet: 41 pct.
  2. At jeg får for lidt uddannelse i arbejdsmiljø: 34 pct.
  3. At jeg ikke ved nok om arbejdsmiljølovgivningen: 30 pct.
  4. At jeg ikke har viden nok om arbejdsmiljøproblemer: 29 pct.
  5. At jeg ikke bliver inddraget i beslutninger om arbejdsmiljø: 11 pct.

2019 bliver AMR'ernes år

I 2019 iværksætter LO kampagnen ”AMR 2019”, der har til formål at styrke arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår og rolle på arbejdspladserne. Kampagnen vil bl.a. fokusere på AMR’ernes viden, kompetencer og tid.

Læs mere om kampagnen her.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Arbejdsmiljø, Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter