Flere socialpædagoger tager kurser i medicinhåndtering

Hvor alvorligt skal man tage det, hvis en borger med epilepsi misser morgenens medicin, inden han tager på værksted? Hvordan holder man øje med medicinske bivirkninger hos et barn, der ikke har noget sprog, eller som har svært ved at sanse sin krop?

Spørgsmålene kan være mange og forskelligartede for socialpædagoger på landets botilbud, hvor medicin ofte er en vigtig del af borgernes hverdag. Derfor oplever apoteker landet over, at flere kommuner efterspørger uddannelsesforløb til blandt andet socialpædagogisk personale, lyder fra formand for Danmarks Apotekerforening Anne Kahns:

– Når jeg taler med mine kollegaer, hører jeg ofte om nye samarbejdsaftaler med kommuner om uddannelse i medicinhåndtering af fx pædagogisk personale for på den måde at minimere medicin- og medicineringsfejl. Jeg har en klar fornemmelse af, at antallet af den slags samarbejder vokser, siger hun. 

Et af de steder, hvor personalet har haft stor glæde af at få udvidet deres medicinske viden, er bo- og dagtilbuddet Klintebo på Bornholm. Her blev 16 medicinansvarlige socialpædagoger i 2015 sendt på medicinhåndteringskurset ’Tjek på medicinen’, som KL, Sundhed- og Ældreministeriet og Dansk Selskab for Patientsikkerhed udbød til bosteder fra 2013 til 2015.

På kurset blev socialpædagogerne undervist af bl.a. apotekere i de specifikke præparater, de håndterer over for borgerne i hverdagen. Samtidig fik de en grundlæggende viden om kroppens anatomi og en indføring i, hvordan de kunne skabe mere sikre arbejdsgange i hverdagen.

En pille er ikke bare en pille
Og den virkelighedsnære tilgang gav pote, fortæller Tonni Olsen, der er socialpædagog og medicinansvarlig på Klintebo.

– Jeg har været medicinansvarlig i mere end 15 år og har derfor fået en del viden på rygraden efterhånden. Men et kursus gav alligevel en dybere indsigt i den medicin, vi giver borgerne. Det var for eksempel virkelig brugbart at lære om de forskellige pillers betydning, hvordan de virker i forhold til hinanden, og hvor hurtigt eller langsomt virkningen forlader kroppen. Det gav generelt en større selvsikkerhed omkring medicinhåndtering i hverdagen, som der er brug for hos os, da medicin er en vigtig del af vores borgeres liv, fortæller han.

Klintebos leder Pia Jonge sendte samtidig alle ledere afsted på medicinkurset, også selvom de ikke nødvendigvis håndterer borgernes medicin direkte.

– For det er altafgørende, at dem, der organiserer dagligdagen, også har den samme medicinske forståelse som deres medarbejdere, siger hun.

Brug for medicinsk forståelse
At der på bosteder rundt i landet er behov for en bedre medicinsk forståelse hos det pædagogiske personale, slog Styrelsen for Patientsikkerhed én gang for alle fast i sommer. Baseret på 136 risikobaserede tilsyn fra bosteder landet over konkluderede styrelsen, hvordan 36 pct. af bostederne begik fejl i forbindelse med medicinhåndtering. Fejl, der bl.a. kom til udtryk ved, at flere bosteder havde problemer med at føre entydige og systematiske medicinlister.

Fx fandt styrelsen uoverensstemmelser mellem antallet af tabletter på en medicinliste og antallet af tabletter i en doseringsæske. 28 pct. af bostederne modtog efterfølgende et påbud.

Ifølge forbundsnæstformand i Socialpædagogerne Marie Sonne er det en uomtvistelig nødvendighed, at socialpædagoger har en forståelse for medicinske spørgsmål:

– Vi skal ikke til at agere sygeplejersker. Men vi skal kunne håndtere medicin, for det er vores opgave at sørge for, at det enkelte menneske får støtte hele vejen rundt.

Sundhed er en del af faget
Derfor må forbundet og faget som helhed tage det til sig, når Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderer, at medicinhåndtering er et reelt problem, for hvis ikke landets socialpædagoger insisterer på også at kunne rumme medicinske kompetencer, kan det på længere sigt koste stillinger, frygter Marie Sonne.  

– Så risikerer vi, at de enkelte ledere bliver nødt til at se sig om efter flere sundhedsprofessionelle. Det kan jo betyde, at flere socialpædagogiske stillinger bliver erstattet af sundhedsfagligt personale – og det ville være en katastrofe, hvis socialområdet igen skulle havne under sundhedssystemet.

Derfor hilser hun kurserne i medicinhåndtering velkommen men understreger, at man i fremtiden også bør integrere en sundhedsdimension mere direkte i pædagogfaget: 

– Opkvalificeringen af socialpædagogisk personale er rigtig fornuftig, men den er jo også udtryk for, at der mangler en sundhedsdimension i faget. Derfor vil det være oplagt at se på, hvordan det kan integreres i faget, enten på pædagoguddannelsen eller som efter- og videreuddannelse, så blikket for sundhed og medicin bliver en selvfølgelighed hos fremtidens socialpædagoger.

Parterne bag kurset ’Tjek på medicinen’ søger nu midler til at genåbne det særlige tilbud rettet mod bosteder. 

Tre ledere om det tiltagende fokus på medicin og sundhed:

Naja Schødt Jensen, souschef ved Samstyrken, et bo- og beskæftigelsestilbud til voksne udviklingshæmmede, Varde kommune:
Jeg hilser det velkomment, at man fører tilsyn og indskærper der, hvor det er nødvendigt. For medicinhåndtering må ikke blive et venstrehåndsarbejde. Som socialpædagoger skal vi også kunne tage ved lære. Men jeg kan godt være bekymret for, at sundhedsydelserne ender med at dominere i forhold til de sociale serviceydelser, vi er sat i verden for at bidrage med. Bliver ubalancen for stor, risikerer vi at skabe et sygdomsbillede af den enkelte borger, hvor man i for høj grad behandler vedkommende som patient. Vi skal jo for eksempel ikke til at lange medicin ud uden at inddrage borgeren, hvis det viser sig, at vedkommende faktisk godt kan håndtere den selv med den rette støtte.

Tommy Neesgaard, leder på De 2 Gårde, et specialtilbud for voksne udviklingshæmmede med psykiske problemer samt domsanbragte udviklingshæmmede, Vejle kommune:
Det betyder formentligt bare en opkvalificering af den enkelte pædagog. Jeg er i hvert fald ikke bange for, at det truer faget. Gennem mine mange år i socialpsykiatrien har medicinhåndtering og fokus på somatisk og psykisk sygdom altid været en naturlig del af det socialpædagogiske arbejde. Som socialpædagoger guider og understøtter vi jo borgere til rengøring, personlig hygiejne og til det at få en hverdag til at fungere, så hvorfor ikke også tage stilling til medicinen, når nu det er en del af så mange borgeres hverdag? Det kan man sagtens uden at patientliggøre dem. For mig at se kan man dårligt arbejde i det socialpædagogiske felt uden den somatiske tanke. I hvert fald ikke hvis vi vil kalde os helhedsorienterede.

Pia Jonge, leder af Klintebo, et bo- og dagtilbud for fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere, Bornholms Regionskommune:
Det betyder, at vi er nødt til at handle. Hvis vi som personale skal kompensere for den enkelte borgers funktionsnedsættelse, som Serviceloven jo kræver, skal vi som socialpædagoger kunne det hele vejen rundt. Derfor må vi integrere fokus på sundhed og medicin i vores faglighed ved at klæde den enkelte socialpædagog på til opgaven. Gør vi ikke det, kommer der bare noget sundhedspersonale og klarer opgaverne for os. Og ender vi der, hvor pædagogisk personale bliver erstattet af sundhedsfaglige, får vi botilbud, der kan minde mere om plejehjem eller sygehuse end det, de bør være – gode hjem for borgerne. På Klintebo havde vi valget mellem at erstatte nogle pædagoger med SOSU’er eller opkvalificere det pædagogiske personale. Vi valgte det sidste.