Opholdskrav vedtaget
Trods massive protester fra blandt andre a-kasserne vedtog et flertal i Folketinget i slutningen af december en lov om opholdskrav, som har betydning for retten til dagpenge
Lovforslaget om opholdskrav for ret til dagpenge blev vedtaget den 20. december. Opholdskravet betyder, at man skal have opholdt sig i Danmark eller et EU/ØS-land i mindst 7 år ud af de seneste 12 år, for at have ret til dagpenge, hvis man bliver arbejdsløs. De nye regler træder i kraft den 1. januar 2019, men indfases dog gradvist frem til fuld effekt i 2021:
- 2019: Opholdskrav på 5 ud af 12 år
- 2020: Opholdskrav på 6 ud af 12 år
- 2021: Opholdskrav på 7 ud af 12 år
Men da opholdskravet gælder tilbage i tid, vil det reelt ramme med tilbagevirkende kraft og få konsekvenser for danske statsborgere, der tidligere har boet i udlandet, men siden er vendt tilbage til Danmark igen.
Rammer opholdskravet mig?
Hvis du er blevet ledig før d. 1. januar 2019, rammes du ikke af de nye regler.
Der er en række undtagelser for opholdskravet, fx studieophold, ferieophold, ansættelse hos en dansk virksomhed i udlandet mv. Du kan læse meget mere om opholdskravet og de nye regler her: sl.dk/a-kasse/ret til dagpenge/opholdskrav
Kritik af opholdskravet
Opholdskravet har mødt massiv kritik fra flere kanter. A-kasserne har blandt andet påpeget, at det er en urimelig forringelse af dagpengesystemet og at kravet vil afholde danskere fra at rejse ud og tage job i udlandet. Kritikken fik beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen til for nylig at lempe på kravet til, hvor mange år man skal have været i Danmark for at få ret til dagpenge. I det oprindelige forslag var det 7 ud af de seneste 8 år. I det nye forslag er det ændret til 7 ud af de seneste 12 år.
A-kasserne er stadig stærkt utilfredse med loven.
– Lovforslaget er stadig uretfærdigt og unødvendigt og skaber en masse bøvl for medlemmer, som har betalt til en forsikringsordning, de bør kunne regne med, siger Michael Madsen, formand for Socialpædagogernes a-kasse.