Økonomisk strid rammer plejebørn
Da TV2 Øst gik ind i sagen, fik et 12-årigt plejebarn lov til at blive i sin plejefamilie. Ellers skulle han mod sin vilje være fjernet på grund af en økonomisk tvist. Sagen er ikke enkeltstående, lyder det fra Socialpædagogerne
’Jeg elsker dem. Og de passer på mig. Og de hjælper mig.’
Sådan beskrev 12-årige Andreas forholdet til sine plejeforældre i et indslag på TV2 Øst, hvor seerne også fik at vide, at han skulle fjernes mod sin vilje på grund af en økonomisk tvist om aflønning af plejefamilien. I stedet skulle han anbringes på en institution i Næstved.
Drengen lider i forvejen af angst, og havde boet syv år i plejefamilien i Sakskøbing.
– Det var et meget stærkt tv-indslag, der gik lige i hjertet, men det er desværre ikke en enkeltstående sag. Vi har set flere eksempler, hvor plejebørn er blevet gidsler i økonomiske stridigheder om aflønning, og sagen viser med al ønskelig tydelighed, at der er behov for klare rammer for aflønningen, siger Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen.
Den konkrete sag endte godt for Andreas, da kommunen efter tv-indslaget sadlede om og lod drengen blive i plejefamilien efter, at der – som de skriver i en pressemeddelelse – blev opnået enighed om ’rammerne for kontrakten.’
– Men det er under al kritik, at der er brug for et tv-hold for at få rimelige forhold. Det er en barndom, vi taler om, siger Verne Pedersen.
Skulle hentes af politiet
I den konkrete sag fra Guldborgsund Kommune blev drengen to gange kørt hen til institutionen, men begge gange nægtede han at gå ud af bilen. I stedet kom to betjente og ansatte fra kommunen for at hente ham, mens kameraerne rullede – og da drengen igen nægtede at gå med, gik de igen.
– Det må have været meget voldsomt for drengen, og selv om han til sidst fik lov til at blive i plejefamilien, er det forkert, at et barn skal udsættes for den form for usikkerhed og pres, siger Verne Pedersen.
Sagen begyndte i september, da Andreas’ plejeforældre, Marie og Jacob Hansen, fik et brev om, at Guldborgssund Kommune ville ændre kontrakten, så de skulle gå flere tusinde kroner ned i månedsløn – eller vederlag, som det hedder.
Til TV2 Øst forklarede plejeforældrene, at de i kommunens øjne havde opsagt sig selv, fordi de ikke gik ind på kontrakten, selv om de flere gange understregede, at de gerne ville fortsætte plejeforholdet, men at de ville have en forklaring på lønnedgangen.
– Vi siger ikke op. Vi vil gerne samarbejde, og vi vil gerne gå ned i løn. Vi vil bare have en begrundelse for hvorfor, sagde Jacob Hansen på tv.
Uenighed om kontrakten
Guldborgsund Kommune ville ikke medvirke i tv-indslaget, men kommunens chef for Center for familie og forebyggelse, Lis Hamburger, deltog tidligere i et interview i Lolland-Falsters Folketidende. Her sagde hun, at hun på grund af tavshedspligten ikke ville gå nærmere ind i den konkrete sag, men forklarede, at aflønningen af en plejefamilie fastsættes efter de krav, der er til familien og omfanget af den støtte, barnet skal have.
– I løbet af forløbet kan det blive en tungere eller en lettere opgave, og så kan antallet af vederlag ændres afhængigt af støttebehovet hos barnet. Så nogle vil opleve, at det går op, og nogle går ned, sagde hun.
Og netop den model er med til at skabe grobund for situationer, hvor plejebørn kommer i klemme, lyder det fra Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen.
– For øjeblikket hersker der ofte stor usikkerhed omkring aflønning af plejefamilierne. De kan blive sat ned i løn med meget kort varsel - næsten fra den ene dag til den anden. Men hvis man vil have stabile anbringelser, må man også give plejefamilierne stabile rammer, siger hun.
Benny Andersen i TV 2 Øst
Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, kommer til orde i TV2 Øst, hvor han bl.a. siger:
– Rundt omkring i hele landet hersker der ofte stor usikkerhed omkring aflønning af plejefamilierne. Vi oplever, at det bliver sat ned i løn med meget kort varsel næsten fra den ene dag til den anden. Men hvis man vil have stabile anbringelser, må man også give plejefamilierne stabile rammer. Og det er en sag, vi arbejder hårdt for; at der skal laves klare, forpligtende aftaler på overenskomstlignende vilkår. Det har vi kæmpet for i mange år, og nu skal der ske noget. Det skylder vi både plejefamilier og plejebørn.
Læs hele artiklen her.
Plejebørn i klemme
I 2017 viste TV2-dokumentaren ’Plejebørn i klemme,’ hvordan også andre plejebørn kom i klemme på grund af økonomiske stridigheder. En af dem var 16-årige Julie, der efter tre mislykkede anbringelser blev anbragt i en plejefamilie som 10-årig. En dag ville kommunen sætte hendes plejeforældre 60 procent ned i løn – fra 28.500 kroner om måneden til 12.200 kroner. Det ville de ikke acceptere, og til sidst var Julie nødt til at flytte.
– Jeg havde endelig fundet en familie, hvor jeg havde fundet mig til rette, og så vælger de (kommunen, red.) at gå ind i mit liv og vende op og ned på det hele, sagde hun.
I andre tilfælde ender plejefamilien med at acceptere en voldsom lønnedgang, fordi det ellers går ud over barnet.
– Og det er heller ikke rimeligt, at de skal presses på den måde, siger Verne Pedersen.
I stedet mener hun, at der bør laves langsigtede aftaler, inden plejebarnet flytter ind i familien – aftaler, der kun skal ændres, hvis der sker noget helt uforudsigeligt.
– Der skal laves klare, forpligtende aftaler på overenskomstlignende vilkår. Det har vi kæmpet for i mange år, og nu skal der ske noget. Det skylder vi både plejefamilier og plejebørn.
Der skal laves klare, forpligtende aftaler på overenskomstlignende vilkår. Det har vi kæmpet for i mange år, og nu skal der ske noget. Det skylder vi både plejefamilier og plejebørn.
Verne Pedersen, næstformand hos Socialpædagogerne