icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
spilleregler.jpg
Forhandling og vederlag

Spilleregler til debat

5. februar afholder KL en workshop om god forhandlingskik i forhold til plejefamilier. Læs 5 bud på gode spilleregler fra formanden for Familieplejernes Landsudvalg, Gitte Jensen

Hvordan skal spillereglerne være for forhandlinger mellem kommuner og plejefamilier om fx vederlag? Dét spørgsmål skal diskuteres på et møde den 5. februar, hvor Kommunernes Landsforening (KL) har inviteret til brainstorm om ’pejlemærker’ for god forhandlingsskik.

En af deltagerne på mødet er formanden for Socialpædagogernes landsudvalg for familieplejere, Gitte Jensen.

Gitte Jensen har selv 5 bud på spilleregler.

  1. Der skal altid være en dagsorden for en forhandling
    Det går ikke, at man tror, man skal til et uformelt møde om børnenes trivsel, der så viser sig at handle om noget helt andet som fx færre vederlag. Dagsordenen for en forhandling bør altid meldes klart ud. I god tid.

  2. Der skal tages referat efter en forhandling
    Efter en forhandling skal der sendes et referat ud, så familieplejeren evt. har mulighed for at komme med en indsigelse, hvis han eller hun mener, der blev aftalt noget andet end det, der står i referatet. 

  3. Retten til bisidder skal meldes klart ud
    Som familieplejer har man altid ret til at tage en bisidder med til forhandlingen. Det bør kommunen kommunikere klart, når de indkalder til et møde.

  4. Når man får et nyt plejebarn, skal der være ret til genforhandling af kontrakten efter fx tre måneder
    Nogle gange viser opgaven sig at være langt vanskeligere end familieplejeren troede, da kontrakten blev underskrevet. Der bør derfor altid være ret til genforhandling efter fx tre måneder.

  5. Omkostningsdelen bør beskrives tydeligt i kontrakten
    Det bør være tydeligt, hvad omkostningsdelen dækker, så der fx ikke opstår tvivl, om det er plejefamilien eller kommunen, der skal betale for medicin, hjælpemidler, ny cykel, computer eller andet.  

Artiklen er opdateret 5. februar 2019.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familiepleje, Børn og unge