icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
mai-mercado-fotograf-flemming-leitorp.jpg
Sundhedsreform

Minister lover justeringer af sundhedsreform

For at undgå en afspecialisering af det specialiserede socialområde lover børne- og socialminister Mai Mercado (K) justeringer af sundhedsreformen. Socialpædagogerne hilser udmeldingen velkommen, men efterlyser konkrete løfter

Da regeringen i midten af januar fremlagde deres sundhedsreform, var budskabet klart:

Hvis reformen bliver vedtaget skal de ca. 60 regionale tilbud og institutioner inden for det specialiserede socialområde og specialundervisning overgå til kommunerne.

Men på et samråd i Social-, Indenrigs- og Børneudvalget i går, stod det klart, at børne- og socialminister Mai Mercado (K), ikke længere står ligeså stejlt på dette punkt i reformen. Ifølge Ritzau forsikrede hun derimod:

- Jeg har ingen fine fornemmelser eller modstand mod, at det kommer til at ligge et bestemt sted.

- Jeg er åben over for gode forslag. Og jeg har ikke noget idelogisk at hænge det op på. 

Under samrådet udtrykte Socialdemokratiets Pernille Rosenkrantz-Theil og Dansk Folkepartis Karina Due også samstemmende kritik mod regeringens oprindelige plan om at lade kommunerne hjemtage området, da de begge frygtede, at en flytteøvelse ville føre til afspecialisering af området.  

En skepsis, de deler med flere forbund og handicaporganisationer landet over.

Heriblandt Socialpædagogernes formand Benny Andersen, der i forbindelse med præsentationen af udspillet begrundede sin bekymring for reformens konsekvenser med baggrund i erfaringerne fra kommunalreformen i 2007: 

- Hvis den dybt specialiserede hjælp nu skal overgå til kommunerne, så er vi skeptiske. For efter strukturreformen i 2007 har vi desværre set, at de små specialer er blevet klemt i kommunerne.

Socialpædagogerne: Nationale forpligtelser er nødvendige
Siden januar har Socialpædagogerne på flere møder med højtstående embedsmænd delt deres skepsis. Og på samrådet signalerede ministeren også en vis lydhørhed:

- Jeg har lyttet til de organisationer, der er bekymrede, og der vil komme justeringer.

Men den udmelding tæller ikke som en ordentlig garanti, mener Socialpædagogernes formand:

- Det er fint, at ministeren melder ud, at hun har lyttet, og at der kommer justeringer, men det er ikke konkret nok. Hvis opgaven med at tage sig af nogle af samfundets svageste borgere skal tages fra regionerne, er vi nødt til at få garantier på nogle nationale forpligtelser, der sikrer, at tilbuddene fortsat vil være stede med samme kvalitet.

Et af de forslag, Socialpædagogerne har fremført for ministeriet og flere af folketingets partier, er et krav om specialeplanlægning, der sikrer nationalt fastlagte retningslinjer for, hvor de specialiserede tilbud skal ligge, og hvad de skal dække. Det skal sikre en forsyningssikkerhed, så kommunerne altid kan give det rigtige tilbud til den enkelte borger, og den opgave kræver en central styring, man ikke kan overlade til kommunernes vilje, siger Benny Andersen.

- Regionernes nuværende tilbud sikrer en service, der er målrettet borgere med meget specifikke behov. Kvaliteten af den service bør sikres gennem nogle enslydende retningslinjer. Ellers risikerer vi, at der er nogle mennesker, som ikke får de livschancer, vi kunne have givet dem.

Pernille Rosenkrantz-Theil inddrog også selv spørgsmålet om specialeplanlægning i sine spørgsmål på samrådet, men det tiltag ville børne- og socialministeren ikke komme med nogen garantier for. Ifølge Ritzau forsikrede hun dog, at regeringen også ønsker at sikre den specialiserede viden om handicap og diagnoser, der findes på det regionale område i dag.   

I uge 8 indleder partierne de politiske forhandlingerne om sundhedsreformen, der skal sikre en endelig aftale at gå til valg på.

Læs også: Socialpædagogerne: Vi er bekymrede for fagligheden 

DET INDEHOLDER UDSPILLET

Regeringen præsenterede 16. januar et udspil til en sundhedsreform - ’Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder’. Her er nogle af de vigtigste punkter:

  • Regeringen vil afsætte seks milliarder kroner til en ny fond, der skal styrke det nære sundhedsvæsen.
  • De fem regionsråd, der har 205 folkevalgte politikere siddende, står til at blive nedlagt ved udgangen af 2020.
  • Den fremtidige struktur i sundhedsvæsenet vil bestå af tre lag: Et statsligt organ under Sundhedsministeriet, som står for økonomien og styring, derunder fem sundhedsforvaltninger. De passer geografisk med de nuværende regioner og vil få hovedsæder samme steder. Og så oprettes der 21 nye såkaldte sundhedsfællesskaber.
  • De ca. 60 regionale tilbud og institutioner inden for det specialiserede socialområde og specialundervisning overgår til kommunerne.
  • I 2025 skal der være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser.
  • I 2022 skal der optages 2.000 flere sygeplejersker på landets studier, og der kommer 160 ekstra pladser på medicinstudiet i 2019 og 2020

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Socialpolitik, Forbundsnyheder