For mange børn anbringes socialt på sikrede institutioner
Sidste år var hver fjerde af anbringelserne på landets otte sikrede institutioner sociale anbringelser. Det er problematisk og udtryk for en helt forkert kurs, mener Socialpædagogerne
Ja. Børn og unge med misbrug, piger i prostitution og selvskadende 11-årige – de er børn med komplekse behov. Ofte har de gået i mange år uden at have fået den rette hjælp. Der er ikke grebet ind i tide, og derfor ender nogle af de børn så med at ’kvalificere’ sig til en plads på sikrede institutioner.
Sådan lyder reaktionen fra Verne Pedersen, forbundsnæstformand hos Socialpædagogerne, på nye tal, der viser, at hver fjerde af anbringelserne på landets otte sikrede institutioner sociale anbringelser.
– Det er jo virkelig et højt tal. Jeg har ærligt talt meget, meget svært ved at se, at det i hvert eneste tilfælde er fordi, at netop en plads på en sikret institution er det helt rigtige for et sårbart barn. Det er både stærkt problematisk og udtryk for en helt forkert kurs, siger hun.
Verne Pedersen mener, at vi som samfund er forpligtede til at give børn og unge målrettede tilbud – og umiddelbart mener hun, at det kan det være svært at finde de faglige begrundelser for, at en sårbar cutter-pige skal bo på en sikret institution. Her vil hun så blive nabo til et andet barn, der er domsanbragt på netop en sikret institution, fordi det barn har brug for et specialiseret og målrettet tilbud - ofte fordi der er mange andre problemer end kriminalitet og voldsadfærd.
Men at tilbuddet matcher dét barn, betyder ikke, at det nødvendigvis matcher det andet barn. Og dét er netop pointen, understeger Verne Pedersen.
– Børnene bliver ganske enkelt ikke hjulpet i rette tid med en specialiseret indsats. Det er dybt skadeligt for det enkelt barn, og det er samfundsøkonomisk helt hen i vejret, at vi ikke sætter tidligere ind med det rette tilbud til børnene, siger hun.
Hun anerkender, at der selvfølgelig kan være et behov for, at sårbare unge i kortere perioder har brug for en plads på en sikret afdeling – fx hvis barnet et stærkt selvskadede. Det kan være den bedste hjælp at give det barn i en periode. Men der er langt fra det – og så op til, at hver fjerde af anbringelserne er sociale anbringelser, vurderer Verne Pedersen.
– Det skyldes bl.a., at der er sket en afspecialisering i de andre tilbud på området. Det er børn og unge i meget dårlig trivsel, som kommunerne ikke har noget tilbud til. Nogle kommer også fra andre døgninstitutioner, og mange af dem har gået alt, alt for længe uden hjælp. Det er ikke godt nok.