Se mennesket og bevar din nysgerrighed
Sådan lød Peter Thybos opfordring på Socialpædagogernes konference 25. februar. For den socialpædagogiske tilgang spiller en vigtig rolle, når man skal udvikle nye måder at arbejde med sundhed og trivsel på.
’Sygdom er, hvordan man har det, sundhed er, hvordan man ta’r det’
Med dette let omskrevne Piet Hein-gruk indkapslede Peter Thybo sit budskab til deltagerne, da han holdt oplæg på konference d. 25. februar i Socialpædagogernes Faglige selskab om mennesker med kognitive og kommunikative udfordringer.
Peter Thybo er ekspert i neuropædagogik og sundhedsinnovator i Ikast-Brande kommune. Og så er han også forfatter til bogen ’Det dobbelte KRAM’. Her videreudvikler han de traditionelle principper i sundhedsstyrelsens KRAM-indsats, der definerer hjørnestenene for et sund liv med de fire nøgleord: Kost, Rygning, Alkohol og Motion.
Men den definition på sundhed er alt for snæver, mener Peter Thybo. For sundhed er mere end det fysiske helbred og kan ikke reduceres til et spørgsmål om at være enten syg eller rask:
– Man kan godt være syg og sund på samme tid. Multihandicappede kan være forbløffende sunde. Ligesådan kan folk, der intet fejler rent helbredsmæssigt, hænge i med det yderste af neglene, sagde han.
– Noget af det bedste, vi kan gøre, er at lytte. For vi skal have lov til at komme af med vores historie. Delagtighed giver meningsfuldhed.
Peter Thybo
Den mentale sundhed
Pointen er, at vi skal udvide sundhedsbegrebet fra de snævre helbredsmæssige rammer og fokusere meget mere på trivsel, livskvalitet, robusthed og psykisk modstandskraft. Vi skal interessere os for, hvad der forårsager mental sundhed og modstandkraft. Salutogenese hedder det på fagsprog.
– De socialpædagogiske indsatser er eksempler på metoder og tilgange i et salutogent perspektiv. Vi kan bruge neuropædagogikken til at skabe mening og sammenhæng i livet for mennesker med særlige udfordringer, sagde Peter Thybo.
Som bud på et udvidet sundhedsbegreb har han lavet en ny model, som supplerer det traditionelle KRAM med en nyt KRAM - det såkaldt mentale kram. Det består af fire nye faktorer, som har lige så stor betydning for vores mentale sundhed, som de fire klassiske har for vores fysiske: Kompetencer, Relationer, Accept og Mestring.
Hvordan er det at være dig?
Det mentale kram har hverdagslivet i fokus. Og her spiller socialpædagoger en vigtig rolle, for den socialpædagogiske tilgang – at lytte til, interessere sig for og skabe mening og sammenhæng i menneskers liv, er blandt andet det, som det dobbelt kram handler om. Vi skal tage udgangspunkt i spørgsmålet: Hvordan er det egentlig at være dig? Med dit handicap, eller med sclerose, eller med misbrug?
– Noget af det bedste, vi kan gøre, er at lytte. Fordi vi skal have lov til at komme af med vores historie. Delagtighed giver meningsfuldhed, sagde Peter Thybo.
På den måde kan fagprofessionelle bidrage til borgerens mentale sundhed – ved at skabe en hverdag, hvor man fokuserer på de 4 K’er i det mentale kram og dermed forsøger at genvinde balancen mellem de personlige ressourcer og de krav og belastninger, man møder.
De fire K'er i det mentale KRAM
Kompetencer skal forstås bredt. Det handler ikke om uddannelse, men om at være kompetent til at leve livet, bruge vores forståelse, erfaringer og sunde fornuft. ’De kompetencer, som giver os rynker, jord under neglene og livsvisdom’, sagde Peter Thybo.
Relationer. Vi skal have nogen at være mennesker sammen med. Nogen at have de alvorlige snakke med, til tryghed og tillid. Det virker stærkt livsforlængende at have tre nære venner i sit liv, viser forskningen ifølge Peter Thybo.
Accept. Evnen til at acceptere, at livet fra tid til anden ramler. Aktiv accept er, når man formår at skelne mellem det, man har indflydelse på og det, som er uden for min indflydelse. At komme videre i sit liv bygger på accept af tingenes tilstand.
Mestring. Handler om at have værktøjer til at kunne håndtere sin situation.