Én arbejdsplads - flere matrikler
Mange socialpædagogiske arbejdspladser består i dag af flere enheder spredt over større arealer, og det øger afstanden til lederen og tillidsrepræsentanten. Det kan ramme de ansatte på faglighed og trivsel, vurderer ekspert
Det kan sagtens være, at jobbet stadig ligger, hvor det lå for fem, 10 år eller 15 år siden. Men i dag er det langt fra en selvfølge, at man kan banke på sin leders kontor i dagligdagen for at få lidt faglig sparring - eller møde sin tillidsrepræsentant i frokostpausen.
For efter flere år med fusioner af sociale tilbud, besparelser og sammensmeltninger i det kommunale danmarkskort, er afstandene på de socialpædagogiske arbejdspladser vokset. Det viser en rundringning, Fagbladet Socialpædagogen har lavet til forbundets 10 kredse.
Her peger samtlige kredse på, at en arbejdsplads i dag består af flere matrikler, end den gjorde for bare få år siden. En udvikling, der ifølge alle kredse med undtagelse af Storkøbenhavn medfører større fysiske afstande på arbejdspladserne.
Kan skade medarbejderne
Alle kredse med undtagelse af Kreds Storkøbenhavn bekræfter samtidig, at de fysiske afstande som følge af sammenlægningerne ofte fører til et større spænd mellem medarbejder og leder.
En udvikling, som Roger Buch, kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, udmærket genkender:
– Vi ser en generel tendens til, at kommunerne med årene er begyndt samle flere velfærdstilbud i større organisationer eller centre, hvor der bliver færre ledere til det samme antal medarbejdere, siger han.
Det medfører ifølge kommunalforskeren en større afstand mellem leder og medarbejder i både organisatorisk og fysisk forstand, og det risikerer både at ramme de ansatte på fagligheden og trivslen:
– Hvis den enkelte leder i højere grad end tidligere skal fokusere på styringsopgaver, regnskab og dokumentation, bliver der naturligt nok mindre tid til faglig ledelse og udvikling af medarbejderne. Samtidig risikerer man, at lederen kan miste følingen for medarbejdernes trivsel. Kan man som leder for en stor gruppe medarbejdere fx bevare blikket for, om der er ansatte, der er i fare for at gå ned med stress, og om der er ulmende konflikter i en personalegruppe? Det kan jeg have min tvivl omkring.
Hvis den enkelte leder i højere grad end tidligere skal fokusere på styringsopgaver, regnskab og dokumentation, bliver der naturligt nok mindre tid til faglig ledelse og udvikling af medarbejderne
— Roger Buch, kommunalforsker Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Sådan har vi gjort:
Socialpædagogen har i en telefonisk rundspørge stillet kredsformænd eller faglige sekretærer i forbundets 10 kredse følgende spørgsmål, som de har fået mulighed for at uddybe:
- Oplever I, at der er blevet større fysiske afstande på jeres medlemmers arbejdspladser i de senere år, således at en arbejdsplads i dag består af flere matrikler end tidligere?
- Har de fysiske afstande skabt et større spænd mellem tillidsrepræsentant og medlem?
- Har de fysiske afstande skabt et større spænd mellem medarbejder og leder?
Ni ud af 10 kredse svarede ja til samtlige spørgsmål.
Præger også mellemledere
I Socialpædagogerne Midt- og Vestjylland ser kredsformand Peter Sandkvist, hvordan ledelsesspændet i hans kreds vokser på flere niveauer. For samtidig med at kommunerne organiserer socialpædagogiske arbejdspladser i centerstrukturer eller klynger, hvor flere enheder og afdelinger lægges ind under den samme leder, præger afstanden også mellemlederniveauet.
– I årene omkring kommunalreformen havde vi stadig afdelingsledere, der havde timer på gulvet sammen med de ansatte. Dem har vi kun meget få af tilbage i dag, da basisarbejde ikke længere indgår i deres overenskomst, fortæller Peter Sandkvist.
Selvom der ifølge Børne- og socialministeriet ikke findes nogen samlet opgørelse over udviklingen i sammenlægninger, der dækker de typer af arbejdspladser, socialpædagoger arbejder på, peger de få tilgængelige tal i samme retning som kredsenes iagttagelser. I en rapport fra Socialstyrelsen fremgår det, at der fra 2015 til 2017 er sket et fald i antallet af de helt små sociale tilbud bestående af en afdeling på fem procentpoint, mens antallet af sociale tilbud bestående af to til fire afdelinger er steget med fire procentpoint.
Kommunalreformen spøger
Et par år tidligere, i 2013, dokumenterede Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, i en undersøgelse blandt 218 socialpædagogiske ledere, at op mod hver femte leder dengang havde mere end 100 ansatte under sig.
Ifølge Jacob Torfing, professor i offentlig administration på Roskilde Universitet, findes en del af forklaringen på den tiltagende afstand mellem leder og medarbejder i de strukturændringer, der fulgte i kølvandet på kommunalreformen:
– Siden 2007 har mange kommuner hjemtaget store lunser af de specialiserede tilbud fra de gamle amter. Det resulterede i en lang række ret små institutioner og der er det min klare formodning, at det driftsmæssigt har været en god forretning for mange kommuner at fjerne nogle ledelseslag, så man i stedet oprettede lederfunktioner, der dækkede flere botilbud. Og det skaber en afstand mellem leder og medarbejder.
I årene omkring kommunalreformen havde vi stadig afdelingsledere, der havde timer på gulvet sammen med de ansatte. Dem har vi kun meget få af tilbage i dag, da basisarbejde ikke længere indgår i deres overenskomst
Peter Sandkvist, formand Socialpædagogerne Midt- og Vestjylland
Udfordrer tillidsrepræsentanter
En anden væsentlig udfordring ved de store afstande, som alle kredse med undtagelse af Storkøbenhavn fremhæver, er medlemmernes forhold til deres tillidsrepræsentant. For størstedelen af kredsene oplever, at den tillidsvalgte i dag skal dække en stadigt større gruppe af medlemmer, der ofte er fordelt på flere forskellige arbejdspladser. Og det kan skabe et afsavn hos det enkelte medlem, siger formand Karen Holte fra Socialpædagogerne Nordsjælland.
– Vi har fået flere opkald fra medlemmer, der ringer hertil med ansættelsesmæssige spørgsmål, der åbenlyst skal varetages af deres TR. Men medlemmerne kender i flere tilfælde slet ikke vedkommende og påstår selv, at de ingen TR har. Det illustrerer meget godt konsekvenserne ved, at nogle tillidsrepræsentanter skal gabe over et alt for stort område.