icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Kandidatuddannelse-Mona-1.jpg
Videreuddannelse

Kandidaten blev helbredende for Mona

En stresssygemelding førte til en fyring fra pædagogjobbet. Men 52-årige Mona Jensen fandt en ny vej i livet ved at tage en kandidatuddannelse på DPU

Jeg gjorde mig mange overvejelser, før jeg startede på kandidatuddannelsen. Jeg var 49 år, og jeg havde brug for luft fra arbejdsmarkedet. Men kunne jeg få det til at hænge sammen økonomisk? Var jeg klog nok til at kunne gennemføre en kandidatuddannelse?

Da jeg så startede i september 2016, besluttede jeg mig for at gennemføre første semester uanset hvad. Så kunne jeg tage stilling til, om jeg skulle fortsætte efter det. Og så gik det helt ok. Og jeg fortsatte. Men jeg var stadig meget i tvivl, om jeg var dygtig nok. Om jeg var god nok. Men jeg var ikke den eneste. Vi var rigtig mange med de tanker, og i min klasse var vi rigtig gode til at italesætte det overfor hinanden. Man kan også få meget støtte og vejledning fra DPU. Studievejledning, studieteknik og skrivevejledning.

Det faglige niveau er højt. Men når man kommer ind i det, lærer man hurtigt gængen at kende. Man bliver bedre og bedre for hver teoretiske artikel, man har læst - og for hver opgave, man har skrevet. Jeg følte mig godt klædt på til specialet.

Praksiserfaring var et plus for mig. Det sætter tingene i kontekst. Der var en del, der kom direkte fra en professionsbacheloruddannelse og ikke havde erhvervserfaring, og for mig forekom dét at være sværere. Jeg blev færdig som pædagog i 2004, og jeg gik ned med stress i 2015. Jeg arbejdede i en SFO og havde lige færdiggjort en diplomuddannelse. Men så ramte skolereformen i 2014, og min verden ændrede sig. Jeg kunne ikke komme til at bruge mine nye kompetencer og blev enormt frustreret. Samtidig fik vi ny leder, og både hans ledelsesform og reformen gjorde mit arbejde meget uvist.

Da jeg var syg af stress, følte jeg mig utilstrækkelig hele tiden. Og rent fysisk sagde kroppen fra. Jeg havde ikke den klarhed i hovedet, som jeg plejede. Jeg mistede hukommelsen og kunne ikke finde mine ting. Også i dag har jeg det, man kalder hjernetræthed. Det kan også komme efter gode oplevelser som fx besøg fra venner.

PAUSE. En kandidatuddannelse blev den pause i arbejdslivet, som Mona Jensen havde brug for. Dels til helbredelse efter en stresssygemelding - og dels til at åbne døren til et nyt kapitel i arbejdslivet.
PAUSE. En kandidatuddannelse blev den pause i arbejdslivet, som Mona Jensen havde brug for. Dels til helbredelse efter en stresssygemelding - og dels til at åbne døren til et nyt kapitel i arbejdslivet.

Tip til at tage en uddannelse

Husk at de andre er lige så usikre som dig. De spekulerer også på, om de hører til. Men man ville aldrig komme ind, hvis ikke fagpersoner havde taget stilling til, at du hører til på uddannelsen.

Fyringen kom i 2016 på grund af stresssygdommen. Efter det søgte jeg alle former for pædagogstillinger uden held. Jeg besluttede mig for at forlade SFO- og skoleområdet, for det stemte ikke længere overens med mine idealer rent professionelt. Diplomuddannelsen havde givet mig interessen for at læse videre og modet til at søge ind.

Udfordringerne i privatlivet om økonomi og pendling faldt på plads. Jeg var alene med mit barn, der stadig boede hjemme. Jeg skruede på alle knapper i min økonomi og fik et studiejob ved siden af. Alle mine ting er slidte i dag, og jeg har en studiegæld på 80.000 kr. Jeg har givet afkald på en masse ting. Men jeg har gjort det for min egen skyld. Som en form for helbredelse. I Danmark hedder det ’livslang læring’. Det er fantastisk med den mulighed. Problemet er, at kandidatuddannelsen er for kort. Jeg kunne godt have fortsat længere tid.

I dag arbejder jeg med marginaliserede kvinder med indvandrer- eller flygtningebaggrund i et projekt i samarbejde mellem kommunen og Dansk Flygtningehjælps sprogskole ’Lærdansk’. Jeg er mentor for 17 kvinder, som skal bringes tættere på arbejdsmarkedet. Jeg italesætter ansvar hver dag på mit arbejde. For hvad er ansvar? Det er ansvar for sig selv. For et fællesskab - og for børnene. Men også samfundsansvar, demokratisk ansvar og ansvaret for egen læring.

Min oplevelse er, at kvinderne ikke har oplevet at tage ansvar, fordi de har været andres ansvar. Så de skal lære den danske kvindekultur at kende. Jeg vil gerne være deres rollemodel. Jeg er single, fraskilt, enlig mor og har taget en kandidatuddannelse. Og de skal være rollemodeller for deres børn, så de får et lettere liv i Danmark.

Pædagogikken fylder selvfølgelig i arbejdet. Men jeg bruger også en del tid på dokumentation. Og det er nok den nemmeste del af arbejdet nu. Jeg har lært meget om at skrive, og mit ordforråd er eksploderet. Med min målgruppe skal man være i stand til at forklare den samme ting på mange måder, og der bruger jeg både mine akademiske og pædagogiske kompetencer. Det er nemmere nu at omsætte ny viden til praksis.

Blå bog

  • Mona Jensen, 52 år
  • Uddannet pædagog i 2004
  • Uddannet kandidat i generel pædagogik på DPU i 2018
  • Ansat i projekt 'Kvindeliv på dansk' som mentor for 17 marginaliserede kvinder med anden etnisk baggrund end dansk

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Uddannelse