icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Foto-til-artikel-om-Godhavn-og-måltider.jpg
Kost og ernæring

Måltidet får et løft

På Godhavn er mad og måltider en del af behandlingen. Efter en 360-graders gennemgang af institutionens mad og måltider har den nordsjællandske institution udviklet et nyt måltidskodeks, der omfatter både børn og medarbejdere

Madglæde, sundhed, ansvar og omsorg. Det er nogle af de ord, der tegner det fælles værdisæt i et nyt måltidskodeks på behandlingsinstitutionen Godhavn i Tisvildeleje. Her har man for nylig lavet en 360-graders gennemgang af institutionens mad og måltider og den rolle, det spiller for børn og unges trivsel og udvikling.

Gennemgangen har nu ført til et helt nyt måltidskodeks, der beskriver, hvordan mad og måltider tænkes ind i hverdagen og behandlingsarbejdet på Godhavn.

– Vores kodeks handler om meget mere end mad. Det handler om måltidet som en central platform i hverdagen, som vi betragter som en positiv forstyrrelse. Det er her, vores børn og unge har mulighed for at blive set og hørt. Det er her de lægger computeren fra sig, reflekterer og lytter til andre - og får stimuleret en masse sanser, fortæller forstander på Godhavn, Søren Skjødt.

Et fælles måltid kan sprede glæde, ligesom det kan være starten på nye venskaber og tætte relationer. Men det gode måltid danner også grundlaget for sundhed og trivsel hos den enkelte.

– Vi opererer med et begreb, vi kalder ’madmod’. Det handler om at udvise mod og lyst til at prøve noget nyt, smage på tingene og gå nye steder hen. Hvis vi med vores mad- og måltidskultur kan være med til at skabe en sundere fysik hos vores børn, hvor de via en sund og nærende kost bedre kan mærke sig selv, ja så står de bedre rustet til at leve et sundt liv også på længere sigt, siger Søren Skjødt.

Positivt afbræk
Baggrunden for at give mad og måltider et løft på Godhavn er ikke mindst, at mange af de børn og unge, der behandles på institutionen, ofte ikke har det allerbedste forhold til mad. Mange er enten overvægtige, undervægtige eller fejlernærede, når de kommer til Godhavn. Og da behandlingsindsatsen på Godhavn er bygget op omkring fire elementer - søvn, kost, aktivitet og kontakt, hvor netop mad og måltider også er relevant for de øvrige elementer, har man ønsket at give måltidet et løft både ernæringsmæssigt og socialt, fortæller forstanderen.

– Måltidet er et centralt element, både når det handler om de unges fysiske velbefindende og deres sundhedstilstand, men også som det sted, hvor man er til stede både fysisk og mentalt. Og vores kodeks giver bl.a. tips til, hvordan man som medarbejder kan skabe rammerne for det gode måltid, siger han.

Det handler bl.a. om at forberede måltidet professionelt, så man sørger for, at bordene er ryddet, at der er luftet ud - og at alle børn og unge ved, hvad de skal før, under og efter måltidet.

– Som medarbejder skal man tænke på en ny måde. Der skal være mere fokus på samtalen ved bordet og på at inddrage børnene og de unge mere - for det er jo netop, når vi sidder over for hinanden omkring et måltid, at vi har mulighed for skabe et positivt afbræk i hverdagen, siger Søren Skjødt.

Planlæg ud fra råvarer
Måltidskodekset er blevet til i et samarbejde mellem børn på Godhavn, ledelse og medarbejdere fra alle faggrupper på Godhavn, Måltidspartnerskabet, Kost & Ernæringsforbundet og Meyers Madhus. Det fungerer som et sæt fælles retningslinjer for måltidet, der både handler om, hvordan måltidet sammensættes, om at skabe struktur på måltidet, om hvordan børnene og de unge inddrages i køkkenet - og så er der også konkrete tips til selve håndværket, madlavningen.

Udgangspunktet for måltiderne er Fødevarestyrelsens officielle kostanbefalinger og de nordiske næringsstofanbefalinger. Men måden, måltiderne bliver planlagt på nu, har ændret sig markant.

– Før hen planlagde vi nok måltiderne lidt mere ad hoc dag for dag. Men nu er tanken, at hver afdeling får råvarer, som de så skal planlægge alle måltider ud fra i en periode på 14 dage. Det betyder, at medarbejderne sammen med børnene skal langtidsplanlægge og konstruere madplaner, der dækker alle behov i to uger, ud fra de råvarer, de får til rådighed, fortæller Søren Skjødt.

Medarbejderne får derfor mulighed for at deltage i kurser i samarbejde med Meyers, hvor de får løftet deres kompetencer i forhold til at understøtte og sammensætte det gode måltid.

Du kan se Godhavns måltidskodeks på godhavn.dk

Som medarbejder skal man tænke på en ny måde. Der skal være mere fokus på samtalen ved bordet og på at inddrage børnene og de unge mere

Søren Skjødt, forstander Godhavn

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Børn og unge