Hvad betyder de nye regler for magtanvendelse?

Må man som socialpædagog fastholde en udviklingshæmmet borger, hvis vedkommende ødelægger alt inventaret på sit værelse, eller er det en indgriben i borgerens selvbestemmelse? Den slags situationer er ofte blevet diskuteret som et tåget juridisk grænseland for socialpædagoger.  

Men med ændringerne af reglerne for magtanvendelse på socialområdet, som Folketinget vedtog endeligt i dag, sikres en større klarhed om, hvordan man som personale må benytte magt overfor borgere med varigt nedsat psykisk funktionsevne.  

For der er brug for, at reglerne ændres, så personalet har de bedst mulige rammer for at sikre omsorgen over for de borgere, de har ansvaret for at passe på, lyder budskadet i den politiske aftale fra efteråret, som lå til grund for dagens afstemning i Folketinget.

En aftale, der dengang blev mødt med tilfredshed fra Socialpædagogernes næstformand Marie Sonne, da Socialpædagogerne længe har kæmpet for klarere regler for deres medlemmer:

– Der er skabt klarere og mere gennemskuelige regler for personalet, hvilket er med til at sikre, at der ikke bliver lavet ulovlige magtanvendelser i hverdagen. Det styrker borgernes retssikkerhed og er med til at give tryghed og et bedre arbejdsmiljø for vores medlemmer.

Marie Sonne understregede dog, at magtanvendelse aldrig kan blive et redskab i sig selv, da det ikke må erstatte socialpædagogiske indsatser:

– Det er en glidebane at tale om magtanvendelse isoleret set. For magtanvendelse – og også de nye tiltag – giver kun mening i sammenhæng med en socialpædagogisk faglighed og indsats.  Ellers risikerer vi, at det bliver ’redskabet’.

De nye regler træder i kraft fra årsskiftet, men hvad betyder de helt præcist, og hvornår er de relevante i din hverdag? Det kan du blive klogere på her:

- En borger er ved en fejl gået ind i en anden borgers bolig. Jeg forklarer vedkommende, at han er gået forkert, lægger armene om skuldrene på ham og følger ham ud. Skal jeg registrere episoden til de relevante myndigheder?

Nej, med revisionen af magtanvendelsesreglerne har politikerne tilføjet en ny, klar hjemmel til, at personalet på et botilbud eller plejecenter kan anvende fysisk guidning af borgere som led i den daglige omsorg – og for at sikre tryghed og trivsel på stedet. Fysisk guidning, som fx at følge borgeren ud af et rum, kan ske af hensyn til borgeren selv, af hensyn til en anden borger eller af hensyn til fællesskabet på stedet. Det er kort sagt en form for omsorgshandling og har altså ikke karakter af magtanvendelse og skal derfor ikke registreres. Der må dog ikke ske fastholdelse i forbindelse med fysisk guidning.

- Jeg møder en borger, der er begyndt at ødelægge inventaret på sit værelse, og vedkommende reagerer ikke på mine opfordringer om at stoppe. Må jeg fysisk forhindre ham i at fortsætte?

Ja, med de nye magtanvendelsesregler, er der skabt hjemmel til, at du som personale kan gribe akut ind med kortvarig fastholdelse eller ved at føre personen væk fra situationen, hvis det er nødvendigt for at undgå væsentlig ødelæggelse af indbo eller andre værdier. Indgrebene skal du registrere og indberette til din leder, som skal sende indberetningen videre til kommunen og socialtilsynet.

- En borger forlader gentagne gange sin bolig og risikerer at udsætte sig selv eller andre for fare. Må jeg låse yderdørene eller sikre vinduerne i vedkommendes hjem uden at søge om tilladelse?

Nej, den beslutning må du ikke selv træffe. Men med de nye regler kan kommunalbestyrelsen nu træffe afgørelse om, at aflåsning bliver tilladt. Får I tilladelse til at sikre eller låse døre, gælder det dog kun yderdørene til beboerens egen bolig – altså terrassedøre, altandøre, havelåger og lignende. Det er altså fortsat ikke tilladt at aflåse døre mellem borgerens bolig og botilbuddets indendørs arealer. Der skal altid være mindst en uaflåst dør i den enkelte borgers bolig. 

Hvis du arbejder med borgere, der har en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse som fx demens, bliver det med de nye regler tilladt at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi som ringemåtter mv. uden forudgående afgørelse fra kommunen. Men borgeren, værgen eller fremtidsfuldmægtigen skal informeres på forhånd.

-En borger har meget uro i kroppen og falder ofte ud af sin seng om natten. Må vi installere ringemåtter på gulvet i borgerens hjem?

-Ja, tryghedsskabende velfærdsteknologi som fx ringemåtter, kan anvendes, men det kræver, at I får tilladelse fra kommunen. Anvendelsen skal dog altid ske ud fra et formål om at sikre tryghed, omsorg, værdighed eller sikkerhed, og må derfor ikke bruges til at erstatte socialpædagogiske indsatser eller personaleressourcer.

- En borger har gentagne gange forladt sin bolig. Må vi installere en GPS i vedkommendes tøj uden at søge om tilladelse?

Nej, det kræver også en kommunal afgørelse.

Men hvis du arbejder med borgere, der har en erhvervet og fremadskridende mental svækkelse som fx demens, bliver det dog med de nye regler tilladt at anvende tryghedsskabende velfærdsteknologi som fx ringemåtter uden forudgående afgørelse fra kommunen. Borgeren, værgen eller fremtidsfuldmægtigen skal dog informeres om det inden.

- Tandbørstningen af en specifik borger udvikler sig til en kamp, fordi borgeren modsætter sig. Må jeg fastholde borgeren for at gennemføre tandbørstningen?

Ja, de nye regler tillader, at du kortvarigt må fastholde borgeren i en personlig hygiejnesituation, som fx under tandbørstning, uden forudgående tilladelse første gang, behovet opstår. Men når episoden er overstået, skal du registrere og indberette den til din leder, som skal sende indberetningen videre til kommunen og socialtilsynet. Hvis lederen vurderer, at behovet for kortvarig fastholdelse kan opstå igen, skal hun søge om tilladelse hos kommunalbestyrelsen, der kan give tilladelse om kortvarig fastholdelse af den pågældende borger under personlige hygiejnesituationer i op til 12 måneder.