Plejemor med succes vil ikke anbefale jobbet
Selv om familieplejer Kirsten Jørgensen har haft stor succes og hjulpet sit plejebarn godt på vej, vil hun ikke anbefale andre at blive familieplejere. ’Det viser, at vi skal have skabt bedre rammer,’ lyder det fra Socialpædagogerne
Familieplejer Kirsten Jørgensen kan godt klappe sig selv på skulderen. I mere end 15 år har hun og hendes mand, Per Jørgensen, været plejefamilie for David, der levede sin tidlige barndom i en misbrugsfamilie.
I dag er han godt vej:
Straffeattesten er pletfri, han drikker næsten ikke, og han er i gang med et pædagog-studie, hvor han allerede har fået sit første 12-tal til en eksamen.
Kirsten Jørgensen er glad for, at David er i hendes liv, men hun vil ikke anbefale andre at gå i hendes fodspor og blive plejefamilie.
– Vilkårene er simpelt hen for dårlige, siger hun.
Følelsesmæssig afpresning
Kirsten Jørgensen påpeger bl.a., at familieplejere ofte har en meget kort opsigelsesfrist, at der ikke er nogen pensionsordning, og at man typisk sættes ned i vederlag, hvis man klarer sit arbejde rigtig godt, så plejebarnet kommer til at fungere bedre.
– Jeg har selv haft en god dialog med kommunen, men jeg har hørt mange skrækhistorier fra andre plejefamilier. Det er et stort problem, at man kan blive følelsesmæssigt afpresset, når der forhandles vederlag. Hvis man ikke går ind på kommunens krav, kan man risikere, at de tager barnet fra en, siger hun. Samtidig understreger hun, at hun aldrig selv har følt sig truet, og at hun i det hele taget har været glad for sit arbejde med David.
– Men jeg mener, at der er behov for et nyt system med kontrakter, der har meget længere opsigelsesperioder. Det kunne være flerårige aftaler, der kun kunne opsiges i tilfælde af brud på kontraktbestemmelserne, siger hun.
Brug for forbedringer
Socialpædagogernes næstformand, Verne Pedersen, er bekymret over Kirsten Jørgensens udmelding.
– Det lyder som om, Kirsten Jørgensen er lykkedes med det, politikerne gerne vil have plejefamilierne til at gøre: Hun har skabt trygge, udviklende og stabile rammer om sit plejebarn, og i dag er han endda i gang med en videregående uddannelse. Når hun på trods af en sådan succeshistorie alligevel ikke vil anbefale andre at blive plejefamilie, beviser det, at vilkårene skal forbedres kraftigt. Der er jo mangel på gode plejefamilier, så kommunerne bliver nødt til at tilbyde ordentlige vilkår, så de kan tiltrække endnu flere kvalificerede plejefamilier, siger hun.
I dag arbejder man som plejefamilie uden overenskomst, og der er typisk kun en måneds opsigelse. Hvis man bliver langvarigt syg, kan man miste både plejebarn og indtægt, og mange bliver forhandlet ned i løn – eller vederlag som det hedder – når plejebarnet har været hos dem i nogle år.
– Det skal vi have lavet om på, siger Verne Pedersen, der går efter, at Socialpædagogerne indgår en forpligtende aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om rammer for arbejdet.
Verne Pedersen glæder sig over, at KL nu anbefaler, at kommunerne bruger en gennemsnitsmodel, der indebærer en mere langvarig aftale.
”Det er et konkret resultat efter målrettet politisk arbejde, men det er frivilligt for kommunerne om de vil følge anbefalingen, så det er kun et første skridt i den rigtige retning,” siger hun.
Læs hele succeshistorien i artiklen ’Som var jeg hendes eget barn.’
Læs mere om KLs anbefaling i artiklen 'KL anbefaler ny model til aflønning af familieplejere.'