icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Vivi.png
Tillidsrepræsentanter

TR gennem 25 år: Det har jeg lært

Vivi Jytte Henningsen har været tillidsrepræsentant på den sikrede institution Kofoedsminde i mere end 25 år. Her deler hun sine erfaringer som tillidsvalgt på en arbejdsplads, der ikke ligner de fleste andre

Vivi Jytte Henningsen var kun 18 år, første gang hun blev valgt til en tillidspost - som elevrepræsentant på det daværende Rødbygård på Lolland i 1970. Meget har ændret sig siden. Arbejdspladsen hedder i dag Kofoedsminde og er landets største institution for domsanbragte udviklingshæmmede, og Vivi Henningsen har stadig tillidskasketten på.

- Du har været tillidsrepræsentant i 25 år ud af din snart 50 år lange ansættelse. Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig gennem de år?

- At et stærkt ledersamarbejde er vejen frem, for det er sammen med ledelsen, du får mest indflydelse. Der skal aldrig herske tvivl om, at det er medlemmerne, du er TR for, men man kan ikke overvurdere betydningen af det gode ledersamarbejde – og den pointe skal man huske at give videre til sine kolleger. For deres opbakning er altafgørende.

-Du arbejder med en udviklingshæmmet borgergruppe, der har begået personfarlig kriminalitet. Hvilke udfordringer har det givet i forhold til tillidshvervet?

-Vores kamp for en betalt spisepause er et godt eksempel. Kofoedsminde er på grund af borgergruppen en sikret institution, der kræver et højt sikkerhedsniveau, så vi har som ansatte ikke mulighed for at trække os tilbage og holde spisepause, da der altid skal være to til stede. Så frokostpausen har reelt aldrig være en pause for os, og det lykkedes efter mange års forhandling at få det anerkendt. 

-Derudover har det i alle årene ligget mig meget på sinde, at vi fik en bedre normering, så man som ansat ikke befinder sig alene med borgerne. For det er ganske enkelt for farligt. Det har Arbejdstilsynet også givet os medhold i. For sikkerheden er alfa-omega på Kofoedsminde.

- Hvordan balancerer man hensynet til sikkerhed overfor socialpædagogisk faglighed?

- Det er vigtigt at sige, at sikkerhed er en helt afgørende del af arbejdsmiljøet, men Kofoedsminde er ikke ligesom et fængsel. Vi går ind for en socialpædagogisk linje. Derfor arbejder vi ud fra, at borgerne er i centrum og bliver set og understøttet i hverdagen.

- I har haft væsentlige udfordringer med en høj grad af ufaglært personale på Kofoedsminde. Hvordan kan du som TR være med til at løse denne opgave?

-
Ved at bidrage løbende til at rekruttere mere kvalificeret socialpædagogisk arbejdskraft. Det har rigtigt nok altid været en udfordring for os, da institutionen ligger langt væk, og borgergruppen er væsentligt anderledes end på mange andre socialpædagogiske arbejdspladser. Igennem årene har vi bl.a. forhandlet os frem til at tilbyde ekstra tillæg til de ansatte og tilbyde praktikanter studiejob, når deres praktik er slut.

- Derudover er det vigtigt, at vi som socialpædagoger deler ud af vores faglighed til den store gruppe af ufaglærte ansatte, vi har ved at vejlede dem og tilbyde opkvalificerende kurser.

- Nu har du været tillidsrepræsentant ad skiftende omgange gennem de sidste fem årtier. Hvordan har TR-opgaverne ændret sig gennem tiden?

-Før i tiden var fronterne trukket skarpere op mellem ledelse og medarbejdere, så der var samarbejdet mellem TR og leder et helt andet. Op gennem 70’erne tog man fx stadig nogle store sværdslag om at komme ned i arbejdstid.  I dag er det i langt højere grad et fælles anliggende at få arbejdspladsen til at køre godt, da mange af de store kampe er taget.

- Hvilket råd vil du give videre til nyvalgte tillidsrepræsentanter?

- At samarbejde er vejen frem – også på tværs af faggrupper. Man skal ikke være for egoistisk omkring sit fag og sin faglighed og tænke ”mig, mig, mig” hele tiden. Mine kolleger er både organiseret hos Socialpædagogerne, FOA og 3F – men det forhindrer os ikke i at samarbejde. Mange andre arbejdspladser står i samme situation, derfor skal medarbejderne lokalt kunne arbejde sammen på tværs af fag og fagforbund. For vi er alle sammen interesserede i de bedst mulige vilkår – derfor er samarbejdet altafgørende.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: TR og AMR