Brugen af tvang i psykiatrien stiger
På trods af en målrettet indsats for at nedsætte brugen af tvang er andelen af både børn og voksne, der udsættes for tvang i psykiatrien, vokset siden 2013. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen.
Det går den gale vej i psykiatrien. Det, der skulle være en udvikling i retning af at nedbringe brugen af tvang, er reelt en udvikling hen imod mere tvang. Det viser en ny årsrapport fra Sundhedsstyrelsen.
I 2014 indgik Sundhedsministeriet og Danske Regioner en aftale om at halvere brugen af tvang i psykiatrien inden 2020. Det mål anser Sundhedsstyrelsen nu for at være urealistisk at nå. Årsrapporten fra 2018 viser, at der samlet set er sket en stigning af antallet af både børn og voksne indlagt i psykiatrien, som er berørt af tvangsforanstaltninger. ’Sundhedsstyrelsen finder det meget bekymrende, at man ikke i tilstrækkelig grad formår at nedbringe anvendelsen af tvang i Danmark, og der er fortsat behov for et meget stort ledelsesmæssigt fokus på området’, lyder det i rapportens kommentar.
Udviklingen kommer ikke bag på Socialpædagogernes forbundsnæstformand, Verne Pedersen:
– Det er ikke overraskende, når vi ser på, hvad psykiatrien er udsat for. Udviklingen i tvang er en reaktion på nedskæringer og udsultning af området. Hvis det skal lykkedes at nedbringe tvang, er psykiatrien nødt til at have de rette ressourcer og den rette faglighed.
Bæltefikseringer nedbragt
Et lyspunkt i udviklingen er, at brugen af bæltefikseringer er faldet markant. Især de langvarige bæltefikseringer over 48 timer er faldet fra 777 (gennemsnitlig niveau 2011-2013) til 451 i 2018. Til gengæld er andre former for tvangsforanstaltninger steget, blandt andet brugen af tvangsmedicinering. Antallet af gange, der er givet beroligende medicin med tvang, er steget fra 7.133 til 9.241. Også fastholdelser er steget i perioden fra 2.822 gange til 3.835 gange årligt.
- Det er godt, at bæltefikseringerne er nedbragt, for netop denne form for tvang opleves som et massivt overgreb for patienterne. Men det gør de andre typer tvangsforanstaltninger med al sandsynlighed også, siger Verne Pedersen.
Hun anbefaler en kombination af sundhedsfagligt og socialpædagogisk personale, så faglighederne kan samarbejde og indsatsen tilrettelægges efter en konkret vurdering.
– Vi ved, at socialpædagogiske metoder kan nedbringe brugen af tvang, og derfor er det vigtig med den socialpædagogiske faglighed sammen med andre fagligheder, siger Verne Pedersen.
Hos Danske Regioner glæder formand for psykiatri og socialudvalget Sophie Hæstorp Andersen sig over, at brugen af bæltefiksering er nedbragt, men erkender også, at der er lang vej til det samlede mål.
- Der er stadig et stort og vigtigt arbejde foran os, for vi skal blive bedre til at bruge mindre bælte og tvang. Det er et langt sejt træk, og ingen skal være i tvivl om, at vi fortsat arbejder benhårdt på at opfylde de målsætninger, der er i partnerskabet med staten, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Rapporten viser også, at der er store udsving mellem regionerne, når det gælder brugen af tvang. Læs mere på sundhedsstyrelsens hjemmeside: Der er stadig langt til målet om mindre tvang i psykiatrien