icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
cb dommer-hammer.jpg
Højesteretsdom

Ingen erstatning til plejebarn

Et plejebarn blev hjerneskadet og delvis blind efter en operation, men hun kan ikke få behandlet sin sag om patientskade, fordi plejeforældrene anmeldte sagen for sent. Socialpædagogerne mener, at sagen er helt grotesk.

Højesteret har for nyligt afsagt dom om, at en ung kvinde ikke kan få behandlet sin sag om patientskade, fordi hendes plejeforældre anmeldte sagen for sent til Patienterstatningen.

- Vi har det rigtigt skidt med dommen fra Højesteret, for nu står vi pludselig med et ansvar, som vi ikke anede, at vi havde. Det bliver jo nærmest vores skyld, at Mie måske går glip af en erstatning.

Sådan siger Jørn Madsen, der sammen med sin hustru var plejefamilie for Mie Roslyng, fra hun var otte måneder, og til hun blev 18 år. Herefter blev familien værge for Mie, der i dag er 26 år.

Da Mie var syv år, gennemgik hun flere operationer på grund af en hjernesvulst, hvilket medførte, at hun blev hjerneskadet og blind på det ene øje. Efter en operation i 2005 mistede hun også en del af synet på sit raske øje, fordi hun blev for hurtigt nedtrappet i medicin.

Det var først, da familien blev værge for Mie Roslyng, at de fik adgang til hendes lægelige journaler og blev opmærksom på, at de kunne anmelde skaden og søge erstatning til Mie hos Patienterstatningen. Det gjorde de i 2013, men deres anmeldelse blev afvist med den begrundelse, at den var sket for sent.

Vi måtte ikke blande os
Fra man får kendskab til en patientskade, og til man anmelder den, måtte der på daværende tidspunkt ikke gå mere end fem år (i dag er det tre år). Patienterstatningen afviste derfor anmeldelsen med den begrundelse, at plejefamilien allerede havde fået kendskab til Mies skade under en undersøgelse hos en læge i 2005. Den afgørelse har både Ankenævnet for Patienterstatning, byretten, landsretten og nu også Højesteret stadfæstet.

Jørn Madsen føler ikke, at Højesteret forstår, hvad det vil sige at være plejefamilie:

- Vi havde en omsorgspligt overfor Mie, da hun var under 18 år og blev opereret, men vi havde jo ikke forældremyndigheden, og vi fik at vide af kommunen, at vi ikke måtte blande os i hendes lægelige behandling. Desuden havde vi slet ikke adgang til de lægelige dokumenter og journaler, som vi i givet fald skulle bruge for at anmelde skaden. Det fik vi først, da Mie blev 18 år, og vi blev hendes værge, siger han.

Til gengæld oplyste plejeforældreparret kommunen om de skader, som Mie havde pådraget sig. Og Jørn Madsen mener derfor, at det bør være kommunen, der har ansvaret for at anmelde skaden. Det er Socialpædagogernes forbundsnæstformand, Verne Pedersen, enig i:

- Det fremgår tydeligt, at plejefamilien ikke havde adgang til lægefaglige journaler og heller ikke kunne give samtykke til operation. Derfor er det helt grotesk, at de nu stilles til ansvar for at anmelde skaden. Det går langt ud over, hvad en plejefamilie er ansat til, nemlig at støtte og drage omsorg for barnet. Det bør være kommunen eller forældremyndighedsindehaveren, hvis det er muligt, der har ansvaret for klagen. Under alle omstændigheder er konsekvensen af dommen, at kommunerne skal være meget tydelig og informere plejefamilier om deres rolle og ansvar i disse situationer fremadrettet, siger Verne Pedersen.

Hun mener, at det på mange måder er en ulykkelig sag:

- Dels for Mie, som nu må leve med konsekvenserne af alvorlige og fatale skader i forbindelse med sin sygdom, operation og efterfølgende behandling. Men nu også, at hun ikke kan få erstatning, fordi der er uklarhed om roller og opgaver for plejefamilien og på grund af forældelsesfristen, siger Verne Pedersen.

Kan få store konsekvenser
Advokat Brian Pihl Pedersen, der har ført sagen for Mie Roslyng og hendes plejeforældre, er også meget overrasket over afgørelsen i Højesteret:

- Det er en opsigtsvækkende dom, som kan få store konsekvenser for plejefamiliers retsstilling. Højesteret går jo reelt ind og siger, at plejefamilier har pligt til at anmelde en patientskade, og hvis ikke de gør det, så kan plejebarnet ikke få erstatning. Der findes ingen regler eller love på det her område, så spørgsmålet er, hvad man ellers risikerer at blive gjort ansvarlig for som plejeforældre, siger Brian Pihl Pedersen.

Men sagen slutter ikke her. Højesteretsdommen siger, at plejefamilien anmeldte patientskaden for sent, og at sagen derfor ikke kan behandles af Patienterstatningen. Men plejeforældrene og deres advokat vil gerne have selve ansvaret for at anmelde en patientskade anbragt hos kommunen. Derfor har de nu stævnet Herlev Kommune, som var den myndighed, der anbragte Mie, og som fik alle oplysninger om hendes sygdomsforløb. Denne sag vil blive behandlet i byretten i slutningen af 2019 eller begyndelsen af 2020.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbundsnyheder, Familiepleje, Forbund og a-kasse