icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Genre-1-til-Kriminalitetstruede_1128x600px.jpg
Projektudvikling

Kriminalitetstruede børn skal i plejefamilie

Københavns Kommune sætter i samarbejde med en døgninstitution gang i et nyt projekt, hvor 20 plejefamilier skal åbne deres hjem for børn, som enten har begået kriminalitet eller er i fare for at gøre det

For nogle år siden flyttede 16-årige ’Peter’ ind på
døgninstitutionen Fensmarksgade i København, der er specialiseret i kriminalitetstruede børn. Peter havde to domme for vold mod tjenestemand i funktion: Han havde skubbet til en togkonduktør og spyttet på en politimand.

Men det gik ikke særlig godt med Peter på Fensmarksgade, fortæller institutionsleder Mark Krüger.

– Peter var sådan en dreng, der enormt let lod sig lede af andre, og han fik hurtigt et alt for stort netværk af andre unge, der fx havde begået indbrud eller lavet biltyverier. Han blev ikke selv dømt for mere, men det virkede som om, det bare var fordi, han var heldig. Vi havde oplevelsen af, at han lod sig inspirere af de andre – og samtidig havde han meget svært ved at tage imod vores guidning, siger han.

Mark Krüger fortæller historien om Peter som eksempel på et barn, der måske vil kunne have glæde af et nyt projekt, hvor kriminalitetstruede børn skal i plejefamilie.

– Målgruppen er ikke de meget udadreagerede børn, for de har det bedre på en døgninstitution, hvor personalet kan rumme den adfærd, fordi de kun er sammen med de unge i et begrænset tidsrum og bagefter tager hjem til sig selv. Målgruppen er børn og unge som Peter, der kun sjældent er uadadreagerende. Og en af de store gevinster er, at vi i højere grad kan undgå det, socialforskere kalder ’smitteeffekten.’ Altså at de unge inspirerer hinanden negativt, siger Mark Krüger.

Tæt samarbejde
Projektet skal køre de næste tre år og er endnu i sin spæde vorden, hvor de første børn og plejefamilier stadig har til gode at møde hinanden. Signe Bressendorff fra Center for Familiepleje i Københavns Kommune er projektleder.

– Vi er ved at finde ud af, hvordan projektet skal skrues sammen. Det handler bl.a. om at finde nogle gode metoder til at ruste plejefamilierne til den særlige opgave. I dag kan alle plejefamilier få råd og vejledning af deres familieplejekonsulenter, men de har ikke nødvendigvis specialviden om kriminalitetstruede børn. I projektet skal vi samarbejde tæt med Fensmarksgade, og vi har fx nogle ideer om at åbne en akuttelefon 24 timer i døgnet, så plejefamilierne altid kan få hjælp, siger hun.

Skal ikke stå alene
Mark Krüger forestiller sig eksempelvis, at en familieplejer kan ringe og få konkret guidning, hvis der pludselig kommer en sødlig lugt fra barnets værelse.

–Det er hverken godt, hvis familieplejeren ignorer lugten - eller hvis bliver meget vred og siger: ’Det der vil jeg slet ikke have!’. I stedet vil vi nok foreslå, at han eller hun stille og roligt banker på døren og taler med barnet om, hvad der sker. Og fx prøver at finde ud af, hvor tit barnet ryger og hvilke situationer, det sker i. Efter samtalen kan familieplejeren så ringe tilbage og fortælle, hvordan det er gået, så vi kan guide videre. På den måde kommer familieplejeren ikke til at stå så alene med et stort, tungt ansvar, siger han.

Plejefamilierne skal også støttes med uddannelse, supervision og aflastning. Projektet får del i Socialstyrelsens midler til at udvikle et bedre samarbejde mellem døgninstitutioner og plejefamilier. I alt er der sat 14,5 mio. kr. af til projektet i København og fire andre kommuner.

’Peter’ hedder noget andet i virkeligheden. 

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Familieplejere, Børn og unge