icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Arbejdsskade_edit.jpg
Arbejdsskade

Lettere at få anerkendt arbejdsulykker

En lovændring baner nu vejen for, at flere kan få anerkendt skader, de har fået ved ulykker eller overfald på jobbet

Ien årrække har det været svært at få anerkendt en arbejdsulykke som en arbejdsskade. Loven har været fortolket så stramt, at kun knap hver anden anmeldte arbejdsulykke blev anerkendt i 2017. Men nu har Folketinget vedtaget en opblødning af loven, der skal sikre, at mennesker, der kommer til skade på arbejdet, får anerkendt deres skader som arbejdsulykker. Det betyder bl.a., at man kan få dækket udgifter til behandling som følge af skaden til både fysiske og psykiske følger.

Hos Socialpædagogerne glæder forbundsnæstformand Marie Sonne sig over lovændringen. Hun forventer, at den vil betyde, at mange flere af Socialpædagogernes medlemmer fremover kan få anerkendt arbejdsskader.

– Det er vigtigt. For hvis der i tide bliver taget hånd om mennesker, der har været udsat for arbejdsskader, kan det betyde, at de undgår varige følger dermed kan komme hurtigere tilbage til arbejdet, siger hun.

Ministeren har lyttet
Socialpædagogerne har sammen med andre fagforbund arbejdet vedholdende på at få ændret loven og haft en konstruktiv dialog med både beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, ministeriet og Arbejdstilsynet om sagen, fortæller Marie Sonne.

– Vi glæder os over at blive hørt og over, at vi har fået mulighed for at bidrage til at få rettet op på en helt forkert praksis, siger hun.

Den restriktive praksis, der har været ført på området siden en højesteretsdom i 2013, har betydet, at man ikke har kunnet få anerkendt en skade som en arbejdsskade, med mindre der var tale om en varig skade. Med lovændringen kan man fremover få anerkendt skader også i tilfælde af, at skaderne ikke har krævet behandling eller går væk af sig selv med tiden. 

Det betyder den nye lov om arbejdsskadesikring

- Skader, der er sket på arbejdet og skyldes arbejdet, anerkendes som arbejdsulykker.

- Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) får mulighed for at træffe selvstændig afgørelse – dermed vil flere borgere opleve at få anerkendt deres arbejdsulykke hurtigere.

- Ankeprocedurerne forenkles: AES får mulighed for at ændre skønsmæssigt fejlbehæftede afgørelser, ligesom der indføres mulighed for administrative afgørelser for ukomplicerede sager i Ankestyrelsen.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Forbundsnyheder, Arbejdsmiljø