’Vi socialpædagoger skal helst altid være 10 skridt foran’
Konflikter kan forhindres eller nedtrappes – men det kræver tid og ressourcer. Det ved socialpædagog Else Madsen alt om
'Det er ualmindeligt vigtigt med uddannet personale i arbejdet med børn og unge anbragt på døgninstitution eller i aflastning – og at der er hænder nok. Et eksempel fra min hverdag: Jeg har ansvar for barn X, der er i aflastning. Barnet er kendt for sit temperament og sin udadreagerende adfærd. Vi socialpædagoger skal altid helst være ti skridt foran.
X kommer ind i huset med et sprog fyldt af ’fuck’ og ’gider ikke være det her lorte sted’. Jeg går hen til ham smiler og siger: ’Hvor er jeg glad for, at du kommer, jeg har glædet mig til, at vi to skal være sammen.’ Inde på værelset reagerer X med at kaste et glas saftevand, der splintres mod skabet. Jeg sidder på sengekanten hos ham med siden til og siger roligt: ’Jeg kan godt se og høre, du ikke har det så nemt i dag, vil du tale med mig om det?’ Jeg får kun grove ord igen. Jeg bliver ved med at insistere på, at han betyder noget for mig, og at jeg gerne vil ham, uanset om han kaster med ting eller siger skældsord.
X begynder nu at fortælle mig om hans dyr derhjemme. Samtidig lægger han hovedet ind på min skulder, og så siger han: ’Du er bare så sød, jeg kan godt lide at være sammen med dig.’
I den situation er det vigtigt, at jeg ved, der står en kollega udenfor døren, der kan træde til, hvis situationen eskalerer. Historien fortæller, hvor vigtigt det er, at vi er mange nok. Havde der ikke været tid til at tage sig af X, kunne det være endt med en konflikt. X fik et roligt og afslappet ophold denne gang. Varme hænder og uddannet personale er vigtigt.'
