icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Hanne-Wisler-Munk-foto--redigeret.jpg
Ledelse

Leder: Fælles værdier skaber stærkere faglig ledelse

Da Hanne Wisler Munk tiltrådte som leder på to botilbud i Ikast-Brande kommune, var dagligdagen præget af etiske gråzoner mellem personalets indflydelse og borgernes selvbestemmelse. Derfor tog hun initiativ til et nyt etisk værdigrundlag, der idag gavner både fagligheden, borgertrivslen og hendes egen lederrolle

Ligeværdighed og selvbestemmelse. De to ord rummer selve kernen af Hanne Wisler Munks menneskesyn, og det er gennem den linse, hun ser de udviklingshæmmede borgere, hun arbejder med som socialpædagogisk leder.

De skal ligesom alle andre voksne mennesker have ret til at træffe egne valg og forfølge de ønsker og drømme, de måtte have, mener hun.

– Som socialpædagoger er det vores fornemmeste opgave at understøtte borgerne i det, og som leder skal jeg sikre rammerne for, at medarbejderne kan arbejde ud fra de visioner.

Derfor har hun også en faglig kæphest eller to, hun forfølger, når hun omsætter idealer til praksis og sætter sig spor som leder. Fx har hun allergi overfor låse:

– Idéen om at låse borgeres ejendele inde hører en anden tid til. Det er nedværdigende, for det er jo deres hjem og deres ting, og der er altså ikke ret meget selvbestemmelse over at skulle bede om lov til at få adgang til sine ejendele.

Men når det er sagt, kan hun sagtens forstå, at man som socialpædagog gerne vil drage omsorg, når man ved, at en borger fx har svært ved at administrere mad, slik, cigaretter eller noget helt fjerde.

Det så hun helt konkret, da hun i efteråret 2017 tiltrådte stillingen som leder for Marienlund og Bellisbo, to botilbud for voksne udviklingshæmmede i Ikast-Brande Kommune.

Her havde hver borger et aflåst skab med ejendele, hvor personalet administrerede nøglerne.  En praksis, der dog ikke handlede om slette intentioner, understreger hun.

– Jeg kom til to arbejdspladser fyldt med dygtige medarbejdere, og der var absolut ingen, som mente noget ondt med de låste skabe. Låsene var snarere et udtryk for omsorg, så borgerne fx ikke kom til at spise for meget, for usundt eller tage noget, der tilhørte en anden.

For meget omsorg?
Men begrebet omsorg skal man være varsom med som socialpædagog, tilføjer Hanne Wisler Munk.

– For hvornår er vi så omsorgsfulde, at vi bliver magtfulde? Det skal vi hele tiden spørge os selv om, for ellers bliver magtforskydningen nemt for stor.

Desuden er det ifølge serviceloven heller ikke tilladt at låse borgernes ejendele inde. Der var derfor flere årsager til, at Hanne Wisler Munk tog initiativ til at etablere et fælles etisk grundlag for de to arbejdspladser.

– Da jeg bad medarbejderne fjerne låsene fra borgernes skabe, var der flere, som stillede spørgsmålstegn ved beslutningen, og jeg ved fra tidligere ansættelser, at det kan være udfordrende at ændre kulturen på en arbejdsplads. Derfor var det nødvendigt for mig, at medarbejderne fik et fælles etisk fundament at stå på, hvor personalet følger reglerne, fordi de selv kan se fornuften i det, og ikke kun fordi loven siger det, eller at jeg som leder beder dem om det.

En klar kerneopgave
I samarbejde med konsulentfirmaet Etikos fik Hanne Wisler Munk sammen med sine lederkolleger og MED-udvalget udarbejdet en kort, klar beskrivelse af kerneopgaven på Marienlund og Bellisbo.

Den siger bl.a.: ’Vores kerneopgave er at understøtte et ligeværdigt liv for den enkelte borger, baseret på borgerens egne normer og værdier’. En opgave, der løses ved at respektere og styrke ’den enkelte borgers selvbestemmelse’.

Kerneopgaven bliver derudover oversat til en række praksispunkter, der bl.a. lyder: ’Vi har modet til at give slip og lade borgeren møde livets udfordringer – med øje for vores professionelle ansvar’.

’Modet til at give slip’ er særligt vigtigt, siger Hanne Wisler Munk. For det er ofte den første tanke, der melder sig hos personalet.  ’Hvad sker der nu, når borger X har adgang til hele sin kasse sodavand, der ikke længere er låst inde, og som han ellers kun skulle drikke af i weekenden?’.

– Jamen hvad er det værste, der kan ske, spørger hun retorisk. 

– At borgeren måske drikker nogle sodavand i løbet af hverdagen? Kunne du ikke også selv finde på at gøre det? Selvom de er udviklingshæmmede, er de jo stadig voksne mennesker.  Og hvis man endelig vurderer, at forbruget eskalerer, kan man jo foreslå borgeren, at han næste gang kun køber et par flasker til den pågældende weekend.

For det er socialpædagogers opgave at understøtte borgerne i at træffe beslutninger i deres hverdag – ikke at bestemme over dem, og de situationer begyndte i højere grad at opstå, da låsene blev fortid og værdigrundlaget omsat til praksis.

Personalet begyndte bl.a. at arbejde systematisk med borgerinddragelse gennem små borgermøder, hvor beboerne på Bellisbo og Marienlund fik indflydelse på dagligdagens beslutninger. Hvad skal menuen fredag aften bestå af, og hvad kunne de hver især godt tænke sig at nå i løbet af ugen?

– For det er ikke kun medarbejderne, der skal trænes i at inddrage borgerne, det er i ligeså høj grad borgerne selv, der skal lære værdien af få større indflydelse og blive lyttet til, siger Hanne Wisler Munk.

Etik på skolebænken
Alle medarbejdere på Bellisbo og Marienlund gennemgik i foråret et to-dages kursus i den etik, der ligger til grund for det nye værdigrundlag. Et stof som med sin teoretiske tyngde var svært tilgængeligt for nogle, men som ifølge Hanne Wisler Munk har skabt en større bevidsthed blandt personalet om, hvorfor man som socialpædagog vurderer en specifik situation på en bestemt måde.

Kort fortalt baserer etikken sig på de tre positioner, ”nærhedsetik” hvor man prioriterer den nære relation, ”konsekvensetikken”, hvor målet helliger midlet, og ”pligtetikken”, der fordrer det modsatte, og hvor man anskuer det enkelte menneske som et mål i sig selv.

– Personalet skal ikke handle ud fra en specifik etisk retning, de skal snarere bruge de tre positioner som et refleksionsværktøj til at anskue et fagligt dilemma fra forskellige sider. Det kræver, at man reflekterer over sine egne reaktioner, ens egen praksis, og det tror jeg, skærper den socialpædagogiske faglighed, siger Hanne Wisler Munk.

Derfor bruger både ledere og medarbejdere etikken og værdigrundlaget som et værktøj individuelt og sammen på personalemøder, når de fx diskuterer langevarende udfordringer hos enkelte borgere.  En proces, der ikke kommer over natten, men som er lang og vedvarende  - for ét etisk dilemma har det med at afføde et nyt. 

Værdier - Et stærkt lederværktøj
Den fælles bevidsthed om arbejdspladsens værdier har ikke kun virket til gavn for medarbejderne. Hanne Wisler Munk mener selv, at den nedfældede kerneopgave har gjort det nemmere at udøve en stærk faglig ledelse i dagligdagen.

– Medarbejderne har en mere koordineret forståelse af kerneopgaven i dag. Jeg kan mærke, at vi har fået et fælles sprog for tingene, og opstår der tvivlsspørgsmål eller dilemmaer i hverdagen, er det nærliggende, at jeg spørger dem ’hvordan spiller den beslutning, du overvejer, sammen med vores kerneopgave?’ På den måde holder vi hinanden på sporet. 

Men vigtigst af alt har vægtningen af borgernes selvbestemmelse, der er selve omdrejningspunktet for kerneopgaven, gavnet dem det hele handler om – borgerne, for de har ladet sig involvere, og oplevet værdien af, at de godt selv må og kan træffe beslutninger, siger Hanne Wisler Munk, og husker tilbage på en helt særlig episode, der med rørende tydelighed illustrerer pointen:

– Da vi fjernede låsene fra borgernes skabe, afleverede en borger en dag en gave til en af medarbejderne. I gaven lå der en hængelås med en lille seddel: ’Aldrig mere lås’, stod der.

Uddrag af værdigrundlaget for botilbuddene Marienlund og Bellisbo

-Vi husker at spørge borgeren: hvad ønsker DU? Hvad vil DU gerne? 

- Vi går "en omvej" for at nå målene, så vi sikrer, at borgeren er med og selv træffer beslutningerne hele vejen. 

- Vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, håb og drømme. 

- Vi ved, at det, der giver mening idag ikke nødvendigvis giver mening imorgen.

- Vi skaber en tryg ramme uden at blive overbeskyttende.  

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Ledere og mellemledere