Solo på job
’Jeg er socialpædagog på Kærhøgevej under Samstyrken i Varde Kommune og arbejder på et botilbud med seks voksne, mandlige borgere med udviklingshæmning, hvor vi er én socialpædagog på vagt ad gangen.
Fagligt set ligger der et stort potentiale i at arbejde på egen hånd, for når jeg er det eneste personale i huset, lærer jeg ganske enkelt borgerne bedre at kende og får en stærk fortrolighed med dem. Jeg er nødt til at være nærværende – hele tiden, og jeg holder fokus på mit arbejde fremfor sniksnak med kollegerne.
Samtidig bliver jeg selvfølgelig udfordret, for der er ikke nogen til at bakke mig op i de enkelte situationer. Men det skærper min faglighed, fordi jeg konstant skal trække på mine redskaber og erfaringer. Hvis bølgerne går for højt, er hjælpen heller ikke længere væk, end at jeg kan ringe til kollegerne i bofællesskabet tæt på. Bliver jeg i tvivl om en specifik situation i løbet af dagen, ringer jeg til en kollega fra huset, der ikke er på vagt den dag. Det har vi en aftale om.
Udfordringen ved at arbejde alene er, at jeg ikke har mine kolleger ved siden af til faglig sparring om specifikke situationer. Men vi har et stærkt kollegaskab, hvor vi har sat den faglige sparring i system med teammøder hver 14. dag. Møderne handler på skift om borgerne eller teamet. Her får vi vendt de oplevelser, vi har haft på vores individuelle vagter, talt udfordringerne i bund og vidensdelt det bedste, vi har lært. For vi har alle et dybt kendskab til den enkelte borger.