icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
Undersøgelse

Sultne efter ny viden

Interessen for kompetenceudvikling er stor – og emnerne, som medlemmerne gerne vil vide mere om, spænder vidt, viser ny undersøgelse fra Socialpædagogerne

Autisme, demens og hjerneskade ligger på top 3 over de mest efterspurgte emner, når det handler om, hvad medlemmerne ønsker af efteruddannelse. Det viser en undersøgelse om efteruddannelse, som Socialpædagogerne gennemførte i juli blandt knap 500 medlemmer. 

Et andet emne, som også hitter blandt medlemmerne på tværs af målgrupper, er aldring. ’Jeg ønsker mere viden om, hvordan vi kan skabe de bedste livsvilkår for borgere med fysisk/psykiske handicaps, som når pensionsalderen’, lyder det fx fra en deltager i undersøgelsen. Psykiatriske diagnoser og konflikthåndtering er også blandt de emner, medlemmerne gerne vil have mere viden om.

Herudover er der stor forskel på behovene for efteruddannelse, viser undersøgelsen. Medlemmerne efterspørger viden om specifikke emner om alt lige fra ungdomshjemløshed og misbrug til it og coaching.

Også redskaber til det tværfaglige samarbejde og til at navigere i systemet, står på ønskelisten hos mange.

’Jeg savner viden om, hvordan vi sætter de forskellige lovgivninger i spil på en understøttende måde, så de tager udgangspunkt i det hele menneske og ikke systemet’, lyder det fra en deltager.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Efteruddannelse