icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
COLOURBOX2165584.jpg
Kronik

Kronik: På ferie fra struktur og ritualer

Relationen var det bærende element, da ni borgere inden for autismespektret tog på en ’Nak og æd’ tur til Rømø. Strukturen var for en gangs skyld placeret i anden række. Læs en socialpædagogs fortælling om en helt særlig oplevelsestur

  • Mike Tarp Iversen, fagkoordinator Borger & Arbejdsmarked, Udviklingscenter Esbjerg

Vores intention med denne tur var at lade relationen være det bærende element. Vi har igennem pædagogseminariet og andre efteruddannelser lært, at strukturen er det vigtigste i forhold til borgere med autisme spektrum forstyrrelser. Vi har gode erfaringer med at samle borgerne indenfor deres interesse områder, såsom Lan party. Men vi ville prøve at få borgerne ud på dybt vand - eller i hvert fald i vand til knæene på Rømø strand.

Op til vores oplevelsestur havde vi udarbejdet et opslag, der angav start og slut tidspunkt, samt hvor vi skulle hen - og hvad de kunne forvente, vi skulle have at spise. På selve opslaget var der kun to tilmeldinger en uge, inden vi skulle afsted.

Herefter foretog vi opkald til hver enkelt borger, hvor samtalen gik ud på at fortælle dem, at vi skulle have en hyggelig tur. Og vupti så var der ni tilmeldte.

Kongespil og vand til knæene
Turen startede fra Bofællesskaberne Edelsvej kl. 14.30. En halv time senere end planlagt. Borgerne satte sig vilkårligt ind i de to biler, hvor kun en enkelt spurgte efter en plads.

Da vi ankommer til Rømø strand, går der en halv time, før naturvejlederen ankommer. Vi havde medbragt kongespil, som egentlig skulle bruges om aftenen, men vi vælger at sætte det op med det samme. Hurtigt melder fem borgere sig klar til spil, mens resten af borgerne påtog sig rollerne som henholdsvis dommere og ivrige kommentatorer i den flotteste 1992 Flemming toft stil.

Efter kongespillets afslutning var det tid til at klæde om. Vi skulle ud og fange rejer i Vadehavet. Her kom nogle af borgernes anderledes sensoriske oplevelser i spil. Det var blevet forklaret, at de skulle gå i vand til et stykke over knæene. Men på trods af det havde nogle af borgerne valgt at tage strømper og gummistøvler på for at undgå kontakten med sandet.

De valgte at stole på os, da vi sagde, at sandet var dejligt blødt og lækkert at gå i.

Rejefiskeri på Rømø var en stor succes for ni borgere inden for autismespektret.
Rejefiskeri på Rømø var en stor succes for ni borgere inden for autismespektret.

Fandt sit eget system i vandet
Efter en kort instruktion om, hvordan et rejestrygenet virkede, bevægede borgerne sig ud i vandet for at afprøve dette. Allerede efter første tur viste mange af dem stor entusiasme omkring rejefiskeriet og flere borgere valgte at trodse de tørre bukser og bevægede sig ud, så vandet nåede underlivet.

En enkelt borger fandt ud af, at der var større fangst. jo hurtigere han gik med rejestrygeren, og det var selv om instruksen gik på, at man skulle gå stille og rolig med rejestrygeren. Vi ser ofte i dagligdagen, at borgerne ikke bevæger sig ud af det angivne. Men i den her situation viste borgeren selvstændig initiativ for på den måde at forbedre rejefangsten til stor begejstring for de andre, som tog metoden til sig. Ideen blev endda givet videre til naturvejlederen.

En af borgerne havde ikke lyst til at deltage i selve rejefangsten, men fandt hurtig sin plads ved sorteringsbakkerne og sorterede rejer og muslinger med stor grundighed. Han blev vigtig i nogle af de andres øjne, da de ikke ville røre ved deres egen fangst grundet deres anderledes sensoriske oplevelser.

Det var slående at se, hvordan borgernes gnist i øjnene blev vagt til live - og man kunne nærmest se dopaminen skylle igennem kroppen.

Rejeturen sluttede af med smagsprøver. De fangede rejer blev kogt i en trangia og var efterfølgende klar til at blive pillet og spist. Alle borgere pillede en reje og smagte fangsten. Flere af borgerne måtte endda vise af pædagog, hvordan rejepilleriet skulle klares.

Laksen blev en succesoplevelse
På vej til shelterpladsen havde vi aftalt med en lokal beboer, at vi kunne hente en pose med hele rejer. Men da vejret ikke havde været optimalt i dagene op til, havde rejekutterne ikke været til havs, og der var derfor ingen friske rejer. Vi fik i stedet en hel side laks, som vi kunne tilberede på grillen. Dette var en væsentligt ændring i madplanen, men ingen af borgerne kommenterede på dette.

Da vi ankommer til shelterpladsen, er borgerne hurtig til at finde en soveplads. Efterfølgende skulle der gang i bålet og madlavningen. Mange af borgerne deltog i forberedelserne, hvor nogle af dem skar grøntsager og kød m.m. De to pædagoger havde selvfølgelig glemt skærebrættet, men det blev hurtigt løst med et låg fra en plastikkasse til stor morskab for de andre.

Forretten bød på toast lavet på grill med laks og mayonnaise, og den blev spist med stort velbehag. Hovedretten bestod af grøntsager og kød, og her tog forberedelsen og tilberedningen meget længere tid end forventet, så måltidet blev først indtaget omkring kl. 21.30.

Alle var fælles om at lave mad over bål på shelterturen.
Alle var fælles om at lave mad over bål på shelterturen.

Nye relationer opstår
Men ventetiden blev brugt på hygge og relationsdannelse borgerne imellem. To af de eksterne borgere, som er nye i sammenhæng med Edelsvej, blev indlemmet i en borgergruppe, som har været tilknyttet Edelsvej gennem fire til seks år. De fandt ud af, at de havde fælles interesser og snakkede uafbrudt i tre timer, alt imens maden blev tilberedt.  Relationen udviklede sig, da de nye eksterne borgere blev inviteret til at spille D&D (Dungeon and dragons).

Vi havde forventet, at vi skulle hjælpe borgerne med at mentalisere hinandens intentioner, da det er en erfaring fra hverdagen. Men på denne tur var det unødvendigt, da de accepterede hinanden, som de var.

Vi måtte dog kontekstsætte turen nogle gange, så de kunne finde ro i den langsommelige proces, udelivet kan være.

De borgere, som ikke deltog i D&D, brugte aftenen på at samtale, nyde stilheden på shelterpladsen og naturen, som fx da et rådyr stak hovedet frem ude på marken.  Det var mærkbart, at det daglige høje stressniveau var sænket drastisk.

Trætte med fornøjede
Ved at lægge strukturen så løs, havde vi fjernet alle forventninger til borgerne. Vi kunne sagtens have struktureret os ud af aftensmaden ved at give borgerne en opgave, inden vi tog afsted, men herved ville vi kunne komme til at skabe unødvendig pres og dermed forventningsangst i stedet for forventningsglæde.

Da D&D sluttede kl.00.30, fandt borgerne deres plads i shelterne.

Kl. 5 næste morgen stod den første borger op, langsomt efterfulgt af de andre. Borgeren gik i gang med at forberede bålet til morgenmaden. Efter vi havde spist morgenmad, hjalp alle borgere til med at rydde op på shelterpladsen og pakke bilerne.

Det var nogle meget trætte borgere, der sad i bilerne på vej tilbage mod Bofællesskaberne Edelsvej, men alle udtrykte glæde og fornøjelse over det sidste døgns oplevelser. Og D&D gruppen er nu udvidet fra 5 til 7 mand i hverdagen.

I en helt ny kontekst
Rent fagligt har vi alle haft stort udbytte af overlevelsesturen med borgerne. Peter Vermeulen, som har mange års erfaring inden for autismeområdet, bruger begrebet ’Context Blindness’ om borgere med autismespektrumforstyrrelser.

I hverdagen skaber borgerne ritualer og struktur i de kontekster, de befinder sig i. Når vi tager afsted på ’Nak og æd’ turen, så er det en helt ny kontekst. Med kendskab til borgerens behov for struktur i dagligdagen hjælper medarbejdere ofte med at skabe en struktur for borgerne på ture ud af huset, så trygheden er sikret. Vi oplever dog, at denne struktur også kan skabe forventningens angst i stedet for ro og forventningens glæde.

Vi tager afsted uden at afhjælpe deres eksekutive funktioner, men lægger turen over på pædagogerne og deres relation med borgerne. På turen forklarer vi verbalt og praktisk, hvordan de enkelte aktiviteter skal udføres. Nogle af borgerne tager initiativ til at hjælpe andre, der i situationer halter i forhold til planlægning og udførelse.

Deres detaljefokus eller anderledes helhedsforståelse bliver hjulpet på vej ved at kontekstsætte begivenheder undervejs, hvor vi skabte helhed og kontekst, så opståede spontane idéer kunne rummes af borgerne.

Vi så borgernes normale høje stressniveau falde, hvilket åbnede op for rummelighed. I dagligdagen mentaliserer vi ofte for borgerne, når de har svært ved at sætte sig ind i andres intentioner og tanker. På turen oplevede vi slet ikke det behov for at mentalisere for borgerne, da de kunne være i de andre borgeres adfærd.

De anderledes sensoriske udfordringer var ikke udfordret på turen som derhjemme. Borgerne var modige i forhold til at smage noget nyt, hvilket formodentligt kan tilskrives sænkningen af stressniveauet og lystfølelsen, de havde på denne tur.