Flere års kamp gav pote: Nu må Martin stemme
Martin Rosenlind har efter flere års forsøg på at genvinde retten til at stemme endelig fået rettens ord for, at han kan sætte sit kryds ved næste folketingsvalg, selvom han er under økonomisk værgemål. En vigtig anerkendelse, mener han selv
Når næste folketingsvalg udskrives, kan Martin Rosenlind gå ned i stemmeboksen og sætte sit kryds ligesom alle andre voksne borgere i Danmark.
Det har ellers ikke været en rettighed, den 38-årige mand med udviklingshæmning har haft i flere år. For i 2016 fik han frataget sin stemmeret af staten, fordi han fik et økonomisk værgemål, da han fik brug for hjælp til at styre sin økonomi i dagligdagen.
Men for nyligt fik han byrettens i Roskildes ord for, at han nu har retten til at stemme ved næste folketingsvalg.
Og det giver en rigtig god følelse, siger Martin Rosenlind til TV Glad, hvor han til dagligt arbejder:
- Jeg har kæmpet i mange år for at få min stemmeret tilbage, selvom jeg har fået afslag. Det kan betale sig at kæmpe videre. Den følelse, jeg står med i dag, er virkelig god. Jeg føler, at dommeren lyttede på mig.
Vejen dertil var da heller ikke enkel. I 2017 forsøgte Martin Rosenlind sammen med en gruppe andre borgere under økonomisk værgemål i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder at omstøde afgørelsen. Men den sag tabte de både i landsretten og senere i Højesteret.
Missede sommerens folketingsvalg
Men en ny værgemålslov, der trådte i kraft ved årsskiftet, skulle bane vejen for, at borgere som Martin Rosenlind kunne få deres stemmeret tilbage. Den gjorde det muligt at ændre en fuldstændig økonomisk umyndiggørelse til en delvist økonomisk umyndiggørelse, så man kan bevare stemmeretten. Lovændringen gjorde Martin Rosenlind glad, for så kunne han se frem til at stemme ved sommerens folketingsvalg – troede han.
For da han efter lovændringen anmodede om at få sin stemmeret igen, fik han afslag på sin ansøgning fra Familieretshuset, det tidligere Statsforvaltningen. Og det var en stor skuffelse for Martin Rosenlind:
– Jeg har ventet på svar i mange måneder, og nu har jeg fået det: Det kan ikke lade sig gøre. Jeg må ikke stemme, og det er jeg rigtig ked af(…) Men jeg vil rigtig gerne være med til at bestemme, sagde Martin Rosenlind til Socialpædagogen i juni.
’En næsten normal voksen’
Han ville dog ikke finde sig i afslaget, og derfor gik han gennem byretten, hvor han fik en beskikket advokat, der i byretten i Roskilde argumenterede for, at Martin Rosenlind i dag kun har behov for at få frataget dele af sin økonomiske handleevne. Og det gav ham stemmeretten tilbage, fortæller beskikket advokat Martin Ulrikkeholm til Politiken:
–Nøglen til problemstillingen er at se på det aktuelle behov for omfanget af et værgemål. Martin behøver ikke det værgemål, som han har haft, og det har betydet, at han får sin stemmeret igen.
Og det er Martin Rosenlind tilfreds med, siger han til Politiken:
–Jeg føler, at det er en anerkendelse af mig. Det føles godt at vinde efter så mange års kamp gennem mange retssager. Nu skal jeg ikke gennem flere, og jeg kan føle mig som en næsten normal voksen.
Socialpædagogernes formand Benny Andersen glæder sig over, at det lykkedes Martin Rosenlind at genvinde sin stemmeret, men han understreger, vejen dertil burde være mere ligetil for de berørte borgere:
–Det er dybt urimeligt, at borgere som Martin Rosenlind skal kæmpe indædt med retssystemet for deres stemmeret, for det kan simpelthen ikke være rigtigt, at demokratiet ikke er for alle. Selvom man ikke kan styre sin økonomi, bør man stadig behandles som et ligeværdigt menneske med samme medbestemmelse som alle andre.
FAKTA OM STEMMERET OG UMYNDIGGØRELSE
- I Danmark har omkring 1900 mennesker fået frataget den økonomiske, retlige handleevne, hvilket i folkemunde kaldes at være økonomisk umyndiggjort.
- Når man har fået frataget hele den økonomiske retlige handleevne, mister man automatisk stemmeretten til folketingsvalg, men fra januar 2019 er det blevet muligt kun at få den frataget delvist og så beholder man stemmeretten.
(I praksis kan en delvis fratagelse af den økonomiske retlige handleevne forstås som en form for delvis umyndiggørelse, men juridisk set er man myndig – og derfor stemmeberettiget ifølge grundloven.) - Økonomisk umyndiggjorte (eller i praksis deres værge) skal selv søge om ændringen.
- En af forudsætningerne for at blive økonomisk umyndiggjort er en diagnose som fx udviklingshæmning eller svær demens, der medfører, at man er ude af stand til at tage vare på sine anliggender – og at der uden økonomisk umyndiggørelse er fare for, at personen forringer sin økonomi væsentligt eller at personen bliver udnyttet økonomisk.
Læs mere om, hvordan man søger om at ændre en økonomisk umyndiggørelse