icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
ELSE_SL_00021128.jpg
SPRINGET

Gik på pension - men savnede at bruge hjernen

Som 65-årig gik socialpædagog Else Madsen på pension. Men hun savnede at bruge sin faglighed i samspil med andre. I dag arbejder hun deltid med at støtte samvær mellem forældre og deres anbragte børn.

Hvordan startede dit arbejdsliv?
Som 13-årig flyttede jeg hjemmefra og fik arbejde på LEGO. Jeg havde haft en hård opvækst og en dårlig skolegang. Først som 32-årig fandt jeg ud af, at jeg var ordblind. Efter LEGO arbejdede jeg på en systue, indtil jeg gik i murerlære. Jeg tog den tekniske forberedelseseksamen først for at vise verden og mig selv, at jeg ikke var dum, som lærerne havde kaldt mig. Jeg arbejdede som selvstændig murer sammen med min daværende mand. Samtidig underviste jeg på murerfagskolen. Da jeg manglede nye udfordringer, tog jeg kloakmestereksamen.

Hvordan fandt du ud af, du ville tage pædagoguddannelsen?
Jeg blev skilt og flyttede til Kolding. Hvad gør jeg nu, tænkte jeg, for jeg kan ikke holde til at være murer resten af mit liv. Jeg snakkede med en sagsbehandler på kommunen, og to dage senere startede jeg på pædagoguddannelsen. Jeg har altid brændt for børn og gamle mennesker. Jeg har arbejdet som pædagog og dagplejer på dagtilbudsområdet og været leder og souschef i en årrække. I mellemtiden uddannede jeg mig også til bl.a. psykoterapeut og familieterapeut. Men jeg blev prikket som 64-årig på grund af nedskæringer.

Hvordan var det at være ledig?
Jeg sendte 152 ansøgninger og hørte fra tre af dem. Jeg søgte alt fra gulvskrubber til handicaphjælper. Jeg ved bare, det havde noget med min alder at gøre. Men der var pludselig en ledig stilling på min mands arbejde – et tilbud for børn og unge med psykiske lidelser. Efter halvandet år skulle jeg have nyt knæ, og jeg følte ikke, jeg havde de rette kompetencer til at arbejde med børn med autismespektrumforstyrrelser. Så jeg gik på efterløn i januar 17 og siden på pension, da jeg blev 65.

Hvordan var pensionistlivet?
Jeg savnede at bruge hjernen. Jeg trængte til at dele mine tanker og reflektere sammen med andre. Så nu arbejder jeg næsten hver weekend med at støtte samvær mellem forældre og anbragte børn. Jeg må årligt tjene op til 100.000 kr. ved siden af pensionen.

Hvordan bruger du din faglighed?
Jeg er altid anerkendende og taler med forældrene om, hvordan de kan gøre noget anderledes. Der er også konflikter. Nogle vil ikke engang give hånd og kun snakke gennem advokater. Til dem siger jeg: ’Det respekterer jeg. Jeg er her for dit barn.’ Jeg forstår at løfte, når det ikke er nemt, og jeg kan sætte mig ind i, hvor ondt de har. Og jeg ved, jeg er god til det. Nogle børn ringer stadig, og jeg får de mest fantastiske breve indimellem.

Hvad er dit næste spring?
Jeg er ikke født med en blyklods i røven, kan man vist godt sige. Så hvis der byder sig nye muligheder, siger jeg ja tak. Men jeg opsøger dem ikke selv. Jeg har fået så meget, og jeg elsker mit liv, som det er. Men spørger min mand, om jeg vil rejse jorden rundt, så siger jeg ja.

Job og karriererådgivningen tilbyder gode råd og sparring til dig, der overvejer
at skifte spor.

Ring mandag kl. 14 til 17 på 7248 6060 eller bestil tid til en samtale på 7248 6000

CV for Else Madsen, 67 år

  • 1976-1983: Kontordame og murer i eget firma
  • 1987: Uddannet pædagog
  • 1988-2001: Souschef og leder i to børnehaver
  • 2002-2014: Dagplejer og dagplejekonsulent
  • 2015-2016: Socialpædagog på en døgninstitution
  • 2018: Konsulent ved CESA – Center for Socialt arbejde, der bl.a. tilbyder støttet og overvåget samvær samt § 11.3.

Fra rensionist til konsulent

Else Madsen gik på pension – men bruger stadig sin faglighed til at støtte samvær mellem forældre og anbragte børn.