icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
RM_benny-andersenB.jpg
OK21

OK–forhandlingerne: Seks skarpe til formanden

Socialpædagogerne er i fuld gang med forberedelserne til OK21. Her deler forbundsformand Benny Andersen sine håb for forhandlingerne, hvor du som TR spiller en vigtig rolle

–Hvilke temaer bliver centrale for Socialpædagogerne ved overenskomstfornyelsen i OK21?

–Ligeløn bliver et helt centralt område. Der er ingen tvivl om, at de kvindedominerede fag indenfor velfærdsområdet som fx socialpædagogfaget helt definitivt er bagud lønmæssigt. Det skal vi tage et opgør med ved de kommende forhandlinger.

–Derudover skal vi fokusere på, hvordan vi skaber de mest attraktive arbejdspladser. Hvordan kan vi skabe vilkår, så socialpædagoger kan blive længere på arbejdsmarkedet uden at blive nedslidte samtidig med, at vi også sikrer værdige vilkår for tilbagetrækning? 

–Spørgsmålet om ligeløn er ikke ligefrem en ny vision, men derimod et krav, Socialpædagogerne og fagbevægelsen har talt om i årtier, uden at problemet er blevet løst. Hvad forventer I at kunne rykke på området ved at tage det op endnu engang? 

– Helt konkret skal vi have afsat nogle puljer, der sikrer en lønstigning til de velfærdsprofessioner, der yder omsorg og støtte, da det er dem der er mest bagud lønmæssigt. Under OK18 lykkedes det os for første gang at få etableret en pulje øremærket ligeløn. Beløbsstørrelsen (110 mio. kr., red.) var beskeden, men det var en vigtig symbolsk sejr. I de kommende forhandlinger skal vi videre fra det symbolske over til nogle beløb, som også kan ses på lønsedlen. 

–Men det er vigtigt for mig at understrege, at spørgsmålet om ligeløn ikke kun er et overenskomstspørgsmål. Det er også et politisk spørgsmål. I år er det 50 år siden, at tjenestemandsreformen, der skabte lønhierarkierne, blev vedtaget. Derfor baserer ligelønsspørgsmålet sig i to spor. Et Christiansborg-spor, hvor politikerne må tage ansvar for at ændre strukturen - og et overenskomstspor. Vi kan skabe en ny retning gennem OK–forhandlingerne, men vi kan ikke rykke det for alvor, uden at politikerne også tager ansvaret på sig. Derfor er det mit håb, at forbundene på tværs af Forhandlingsfællesskabet kæmper sammen om denne sag.

– Forhandlingsfællesskabet har sammen med KL og Danske Regioner vedtaget en politisk forhandlingserklæring forud for OK21.  Hvad er idéen med den erklæring?

Idéen har været at kigge hinanden i øjnene på tværs af arbejdsgivere og fagforbund, så vi kan lave et bedre forhandlingsforløb, end vi havde i OK18. Ambitionen er, at vi skal huske OK21 for resultatet og ikke konflikterne. Det er en ramme, der baserer sig på anerkendelse, tillid og god forhandlingsskik. For min erfaring er, at vi kommer længst med forhandlingerne, når vi handler på baggrund af aftaler(Læs også OK21:Vi skal tale sammen og stole på hinanden)

– Nogle medlemmer har tolket erklæringen som ’matchfixing’ og en dukset forhandlingstilgang, hvor man lægger sig ned på forhånd overfor arbejdsgiverne. Hvorfor er det vigtigt at sende et signal om ’den gode tone’ ved forhandlingsbordet, og hvordan kobler du det med ambitionen om at skabe resultater for medlemmerne?

–Det handler hverken om matchfixing eller om, at vi lægger os ned på forhånd. Det handler om, at vi lærer af vores erfaringer. Under OK81 var der flere problemer, som skabte barrierer for et godt forhandlingsforløb og undervejs truede resultaterne, og det skal vi tage ved lære af. Et godt forhandlingsforløb er forudsætningen for at opnå resultater til gavn for medlemmerne, og derfor er der ikke nogen modsætning mellem de to. Jeg har den tilgang, at vi skal gribe alle muligheder, vi har for at skabe bedre resultater for medlemmerne.

– Selvom OK18 var præget af konflikt, strejkevarsler og usikkerhed skabte den højspændte stemning samtidig et stærkt sammenhold på arbejdspladserne – hvor TR’erne fik understreget vigtigheden af at være organiseret i en rigtig fagforening overfor medlemmerne. Hvordan kan TR’erne være med til at værne om denne gejst, hvis de kommende forhandlinger eventuelt bliver mere lavmælte?

– Først og fremmest skal alle TR’er have stor ros for det sammenhold, de bar frem under OK18. Det kan kun stille os stærkere i forberedelserne til de kommende forhandlinger. Derfor håber jeg, at TR’erne igen vil tage opgaven på sig igen - lige fra formidlingen af de krav, vi stiller, til forbundets prioriteringer undervejs i forhandlingerne. I det hele taget håber jeg, de vil være med til at udbrede forståelsen for, hvad en overenskomst er, og hvorfor den er vigtig.

– Forståelsen handler også om at gøre det klart for medlemmerne, hvad vi en overenskomst kan løse, og hvad den ikke kan løse. Sagt på en anden måde – hvis nu det største arbejdsmiljøproblem er, at der er for lidt personale, står vi med en udfordring, som en overenskomst ikke kan løse, for det er jo de enkelte kommuners budgetter, der betinger det. Den udfordring skal altså løses i et andet politisk spor. Og TR’er spiller en vigtig rolle i at gøre den sondring tydelig for medlemmerne. 

Formanden om OK20

– Socialpædagogerne har lige udtaget kravene til OK20 på det private område. Hvad tager I med til forhandlingsbordet?

Vi skal først og fremmest sikre, at ledere på det private område skal kunne rekruttere tilstrækkeligt kvalificeret personale, da de hver især skal konkurrere på socialpædagogisk kvalitet. For vi har på det private område haft for mange problematiske sager, der har haft en direkte sammenhæng med den faglige kvalitet og personalesammensætningen.

-Det er en indsats, vi allerede har bredt politisk fokus på, hvor vi har stillet krav til den nye regering om, at der bør være nogle lovkrav om, hvordan en personalesammensætning skal se ud. Den vil vi også forfølge i et overenskomstspor.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter