icon_allarticles icon_arrow_down icon_burger icon_checkmark icon_cross icon_download icon_email icon_facebook icon_print icon_search icon_site-switcher
Close
RM_benny-andersenB.jpg
Forberedelserne til OK21 er startet. Arbejdsgivere og de faglige organisationer er enige om, at forhandlingerne denne gang ikke skal være helt så højspændte og konfliktfyldte som sidst ved OK18.
Overenskomst

OK21: Vi skal tale sammen og stole på hinanden

Overenskomstforhandlingerne i 2018 var konfliktfyldte og højspændte, og derfor er arbejdsgiverne og fagforeninger på det kommunale område blevet enige om, at den næste overenskomst skal forhandles med tillid, dialog og gensidig respekt

De fleste vil nok huske overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2018 for strejkevarsler, højspændt konflikt og usikker stemning. Selvom det endte med en aftale, som blev stemt igennem af medlemmerne, så er det ikke en omgang, som arbejdsgiverne og fagforeningerne ønsker at gentage.

Derfor er KL (Kommunernes Landsforening) og Forhandlingsfællesskabet (alle fagforeninger på det kommunale område) blevet enige om en politisk forhandlingserklæring, hvori de lover, at forhandlingerne skal foregå i en atmosfære af gensidig tillid, anerkendelse og konstruktiv dialog.

- Jeg er glad for, at vi er blevet enige om erklæringen, og at vi er enige om, at OK21 skal huskes for resultatet. Et resultat, som peger fremad, og som er med til at sikre de offentligt ansatte og at sikre attraktive offentlige arbejdspladser, siger forbundsformand Benny Andersen.

Ligeløn på dagsordenen
Parterne er også enige om, at gode, konstruktive overenskomstforhandlinger stiller krav om en styrket forberedelse og fx fælles statistik. Og netop grundige forberedelser er essentielle, mener Benny Andersen:

- Vi er i gang, og for Socialpædagogerne står ligeløn allerhøjest på dagsordenen. At vi får gjort noget ved den åbenlyse uretfærdighed, der ligger i, at fag indenfor velfærdsområderne med flest kvindelige ansatte er placeret nederst i lønhierarkiet.

Denne artikel er en del af temaet/temaerne: Overenskomst, Forbundsnyheder, Forbund og a-kasse, OK 2021